Fiskerierhvervet i Danmark og hele Nordatlanten står midt i en omfattende omstrukturering, hvor det er helt afgørende for fiskere og industri at kunne få den rigtige specialiserede rådgivning og aktuel viden om ny regulering og mulighederne i et marked under forandring.
Kirk Larsen & Ascanius har siden firmaets start været meget engageret i fiskeriets forhold og har opbygget særlig specialviden og stor erfaring indenfor denne sektor. Udviklingen i branchen har givet grundlag for en specialisering som betyder, at vi nu har flere medarbejdere, som alene arbejder med juridisk rådgivning i tilknytning til erhvervsfiskeri.
Blandt de mange opgaver, som firmaet tager sig af, kan nævnes: Rådgivning ved køb og salg af fiskerettigheder, fartøjer, fiskerivirksomheder, oprettelse af partrederier og fiskeriselskaber, behandling af sager i forbindelse med overtrædelse af fiskerilovgivningen samt medvirken i forbindelse med sager om fremskaffelse af nødvendig tonnage, fiskeritilladelser og fiskerettigheder til nybygninger og indførsel af fartøjer fra udlandet.
Kirk Larsen & Ascanius har et solidt og praktisk kendskab til handel med fiskerettigheder. Vi forventer, at der i de kommende år særligt bliver muligheder for udvikling af et internationalt fiskeri og vi er forberedte på at rådgive de danske og udenlandske rederier, der vil gå forrest.
Fiskefartøjer kan nu rette henvendelse og modtage svar over Inmarsat til og fra Morten Rosendahl / mr(a)kirklarsen.dk
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
- Bo Ascanius
- Morten Rosendahl

