Rådgivningen ved køb af bolig hos Kirk Larsen & Ascanius handler om, at køber får en uvildig rådgivning, der sikrer at forhandlingerne og gennemførelsen af selve bolighandlen forløber uden problemer.
I forbindelse med køb af bolig, d.v.s. parcelhus, ejerlejlighed, anpartslejlighed eller anden boligform samt køb af sommerhus, rådgiver vi om følgende:
Før handlen:
- Privatøkonomi, d.v.s. opstilling af budget eller gennemgang af allerede opstillede budgetter.
- Familie- og arveretlige forhold, d.v.s. fortrinsvis spørgsmål om, hvorledes ugifte samlevende bør erhverve fast ejendom.
- Skatteforhold, herunder specielt spørgsmål om ejerandele i forhold til skattefradragsreglerne.
- Prisdannelsen på ejendomsmarkedet generelt, herunder de forhold, der påvirker prisdannelsen.
Under købsforhandlingerne:
- Forhandling af købsvilkårene, d.v.s. den direkte kontakt med mægleren i forbindelse med prisforhandling, specielle vilkår m.v.
- De økonomiske forhold, herunder forhold, der kan påvirke prissætningen på den konkrete ejendom.
- Ejendommens finansiering, herunder gennemgang af ejendomsmæglerens og andres finansieringsforslag samt rådgivning vedrørende forskellige belåningsformer.
- De juridiske forhold, herunder byggelovgivning, planlovgivning m.v.
- Forsikringsforhold, herunder behovet for indsættelse af specielle betingelser om tegning af forsikring.
- Tilstandsrapporten og ejerskifteforsikringstilbuddet, herunder specielt betydningen af købers retsstilling i relation til sælgers ansvarsfraskrivelse.
- Byggeteknisk rådgivning, herunder hvorvidt der er behov for en selvstændig gennemgang af ejendommen af en af køber antaget bygningssagkyndig.
- Fortrydelsesret, herunder betydningen af forbehold for advokatens godkendelse.
- Kurssikring, herunder rådgivning om betydningen af kurssikring eller strakshjemtagelse af realkreditlån.
Efter købet:
- Adkomstberigtigelse, d.v.s. udfærdigelse af digitalt skøde og tinglysning heraf.
- Gældsovertagelseserklæringer, udfærdigelse og berigtigelse.
- Refusionsopgørelse, udfærdigelse og ekspedition.
- Handlen afsluttes med udskrift af tinglyst, retsanmærkningsfrit skøde og frigivelse af deponerede beløb.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
- Carsten Holmgaard
Eller udfyld formularen ved at klikke på knappen nedenfor.

