Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider

Internationale retsforhold

Hos Kirk Larsen og Ascanius er vi bredt funderet fagligt, og dette gælder også i forhold til internationale retsforhold. Området dækker flere faggrupper på kontoret, som i samarbejde med vores udenlandske advokatforbindelser kan løse rådgivningsopgaver indenfor stort set alle retsområder af betydning for danske og udenlandske virksomheder.
 

Vores rådgivning omfatter eksempelvis følgende områder;
 

  • Danske virksomheders etablering af datterselskaber eller filialer i udlandet og udenlandske virksomheders tilsvarende etablering i Danmark. Herunder medvirker vi i forbindelse med stiftelse af selskaber, indgåelse af lejeaftaler, køb af fast ejendom, og rådgivning omkring ansættelsesretlige spørgsmål og immigrationsret
  • Virksomhedshandler henover landegrænser
  • Udfærdigelse af internationale agent- eller forhandleraftaler
  • Udarbejdelse af legal opinions vedrørende konkrete juridiske spørgsmål, f.eks. med relation til konkurrence- eller selskabsretten
  • Rådgivning omkring internationale regler om lovvalg og værneting / voldgift
  • Internationale køb og salg af skibe
  • Indgåelse af diverse specialaftaler. F.eks. har vi flere gange medvirket i forbindelse med komplicerede aftaler om transport af offshore installationer fra værfter i Singapore til modtagere i det Kaspiske Hav

Ovenstående udgør blot et udpluk af de opgaver indenfor rådgivning med internationalt perspektiv, som vi har erfaring med.

International handel er underlagt en række regler og forhold, som er både særegne og komplekse, ligesom det grænseoverskridende element medfører, at man skal være opmærksom på en række særlige problemstillinger.

Vi rådgiver virksomheder omkring internationale handelsaftaler, samt de øvrige specifikke problemstillinger, der relaterer sig til kontraktgrundlaget, således at vores kunder sikres den bedst mulige retsstilling.

Derudover rådgiver vi i forhold til handelsrestriktioner og –udfordringer, f.eks. eksportkontrol, sanktioner og embargoer, samt told.

Vi rådgiver ligeledes om risikofordeling, Incoterms, internationale betalinger og remburs, samt international tvistløsning i form af retssager og voldgiftssager i Danmark eller udlandet, og vi har via vort omfattende internationale netværk mulighed for at sikre vores kunder kompetent og lokal assistance i hele verden.

Kontakt os og få en uforpligtende drøftelse af rådgivningsbehov vedrørende juridiske opgaver hen over landegrænser.