Hvidvaskregler

Af Frans Bennetsen, adv.fm.

De gældende hvidvaskningsregler er beskrevet i Lovbekendtgørelse 2007-05-11 nr. 442 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme med ikrafttræden 1/7/2008, med de ændringer der følger af Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love nr. 517 af 17/06/2008 § 10, med ikrafttræden 1/7-2008 hhv. 1/1-2009.

De af Finanstilsynet, FT, og Advokatrådet, AR, udsendte vejledninger hhv. FTV og ARV er endnu ikke opdaterede til den nyeste (skærpede) lov, hvorfor henvisninger hertil vil være henvisninger til den tidligere lovs retsstilling.

1. Lovens formål.

Hvidvaskningslovens (HVL) har flere hovedformål, jf. også FTV pkt. 18

• Legitimation af kunder samt løbende overvågning, HVL § 11
• Undersøgelsespligt ved komplekse og usædvanlige transaktioner, HVL §6
• Underretningspligt ved mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, HVL § 7
• Krav om forretningsgange, intern kontrol samt undervisning af ansatte, HVL § 25

2. Særligt om advokater

Ifølge HVL § 1, stk. 1, nr. 13 og 14 finder loven anvendelse på følgende advokat-klientforhold:

• Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med:
  1. Køb og salg af fast ejendom eller virksomheder
  2. Forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller aktiver,
  3. Åbning eller forvaltning af bank-, opsparings-, eller værdipapirkonti
  4. Tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder,
  5. Oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller
  6. Anden forretningsmæssig rådgivning
• Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller transaktion vedrørende fast ejendom.

Ifølge FTV pkt. 47 er advokater kun omfattet i relation til deres klienter. De er derfor ikke underretningspligtige, hvis de afviser en henvendelse fra en person, hvor der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, hvis personen ikke har klientstatus.

ARV pkt. 3 gennemgår lovens anvendelse på advokater detaljeret.

Advokaterne skal ifølge HVL § 6 være opmærksom på kundes aktiviteter, som på grund af deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det gælder især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til kunden. Advokaten skal undersøge formålet med disse transaktioner og notere + opbevare resultatet.

Advokaten skal underrette Bagmandspolitiet, hvis transaktionerne menes at være hvidvask- / terrorrelateret.

3. Særligt om klienters legitimation.

For faste klientforhold gælder det efter HVL § 12, at advokaten skal have kendskab til klienterne som beskrevet i stk. 2-8, herunder kræve, at klienterne legitimerer sig når der optages en forretningsmæssig forbindelse med disse, herunder når der åbnes en konto eller et depot.

FTV pkt. 96 beskriver faste kundeforhold for advokater, som tilfælde hvor advokaten yder bistand eller udfører transaktioner for deres klienter – når der indgås en aftale mellem en klient og en advokat, er der tale om et fast kundeforhold, uanset rådgivningens omfang.

Advokaten skal endvidere efter HVL § 15 fastslå, om klienten handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden person eller virksomhed – hvis sidstnævnte er tilfældet skal den reelle klients identitet tillige underkastes legitimationsproceduren. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (karnovnote) er det tilstrækkeligt at advokaten enten skriftligt eller mundtligt spørger den umiddelbare klient, om denne handler på egne vegne. Denne pligt gælder også medarbejdere (fysiske repræsentanter) for hos selskaber (juridiske personer), jf. ARV pkt. 4.3.

HVL § 11 foreskriver, at advokaten uanset klientforholdets karakter altid skal kræve, at en kunde legitimerer sig, når der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, jf. § 7.

4. Legitimationsproceduren – fysiske personer.

1. Indhentelse af klientens navn, permanente adresse og cpr-nummer eller lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har cpr-nummer.
   • Ved lignende dokumentation forstås ifølge FTV pkt. 117 pasnummer/entydigt identifikationsnummer kombineret med fødselsdata. FTV pkt. 127-142 gennemgår oplysningstyperne nærmere.
2. Indhentelse af oplysninger om hver klients formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf.
   • Ifølge ARV pkt. 4.4 gælder det, at kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang heraf varierer afhængig af klientens sag. For eksempel vil formålet og omfanget af en almindelig handel med fast ejendom følge af sagens natur, og det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i disse tilfælde.

5. Legitimationsproceduren – juridiske personer.

1. Indhentelse af klientens navn, adresse cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis klienten ikke har et cvr-nr.
   • FTV pkt. 122, 123, 143 – 148 gennemgår oplysningstyperne nærmere
2. Klarlægning af klientens ejer- og kontrolstruktur gennem rimelige foranstaltninger
   • Bestemmelsen betyder ifølge karnovnoten, at der skal indhentes oplysninger om kundens juridiske form, den kontrollerende ejerkreds, ledelsen samt tegningsregler. Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, hvor indgående undersøgelser, der skal iværksættes for at klarlægge kundens ejer- eller kontrolstruktur. I direktivet anvendes udtrykket »risikobaserede og passende foranstaltninger«, hvilket betyder, at det afhænger af virksomhedens eller personens vurdering af risikoen ved den pågældende kunde.
3. Legitimation af klientens reelle ejer
   • Bestemmelsen er en skærpelse af de hidtidige regler, og gælder klientrelationer etableret efter 1.1.2009. Bestemmelsen betyder ifølge forarbejderne af der fremover vil være krav om, at de reelle ejeres identitet skal kontrolleres. Dette medfører, at de reelle ejere både skal identificeres, og der skal foretages kontrol af identiteten på samme måde som ved kunder, der er fysiske personer, jf. § 12, stk. 1 og 2.
   • Ved den reelle ejer forstås ifølge HVL § 3, stk. 1, nr. 4:
     • ”Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder:
       1. Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked.
       2. Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse.
       3. Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt.
       4. Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer.
       5. Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder.”
   • Det står ifølge ARV pkt. 4.2 advokaten frit for, hvordan han vil klarlægge det reelle ejerskab, men vejledningen peger på gennemgang af offentlige registre og regnskaber.
4. Indhentelse af oplysninger om hver klients formål med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf.
   • Ifølge ARV pkt. 4.4 gælder det, at kravene til omfanget af de nødvendige oplysninger om formålet med kundeforholdet og det tilsigtede omfang heraf varierer afhængig af klientens sag. For eksempel vil formålet og omfanget af en almindelig handel med fast ejendom følge af sagens natur, og det vil derfor sjældent være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger i disse tilfælde.

6. Legitimationsprocedure – fælles regler.

Ifølge HVL § 13, stk. 1 skal legitimationsproceduren normalt afsluttes i forbindelse med etablering af kundeforholdet, dog senest inden udførelse af transaktionen.

Der må ikke etableres et fast kundeforhold, optages forretningsmæssig forbindelse eller udføres transaktioner for kunden, hvis legitimationsproceduren ikke kan gennemføres, jf. HVL § 13, stk. 2. Dette gælder dog ikke for advokater, når de fastslår en klients retsstilling eller forsvarer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg, jf. HVL § 13, stk. 4, 1. pkt.

Denne undtagelse er nærmere uddybet i ARV pkt. 6.8.2 og 6.8.3.

Pligten til at indhente legitimationsoplysninger gælder også ved genoptagelse af tidligere klientforhold, jf. HVL § 12, stk. 6, hvis der er tvivl om hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om identitet er korrekte eller tilstrækkelige. Er der ikke tidligere (dvs. før 2006) indhentet legitimationsoplysninger om klienten, er der ifølge HVL § 12, stk. 8 pligt til at foretage legitimation og indsamle oplysninger på et passende tidspunkt og på grundlag af risikovurdering.

Efter HVL § 12, stk. 5 skal klientforholdet løbende overvåges, dvs. transaktioner (og evt. midlernes oprindelse) skal overvåges, for at sikre overensstemmelse med klientens forretnings- og risikoprofil. Dokumenter, data eller andre oplysninger om kunden skal løbende ajourføres.

7. Risikobaseret legitimationsprocedure.

Pligten til at gennemføre legitimationsproceduren (både fysiske personer / juridiske selskaber) kan ifølge HVL § 12, stk. 7 ske på baggrund af en risikovurdering baseret på risikoen ved den enkelte klient eller forretningsforbindelse, produkt eller transaktion. Advokaten skal dog kunne godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering.

ARV anfører pkt. 4.6 at advokaters mulighed for at lave ”lavrisiko-legitimationer” er relativt begrænset. Advokater vil dog formentlig kunne anvende bestemmelsen i forhold til faste klienter, som advokaten gennem årelangt samarbejde kender, og hvor der derfor ikke er behov for løbende at overvåge kundeforholdet. Tilsvarende vil der være tilfælde, hvor advokaten er medlem af bestyrelsen for et selskab, som samtidig er klient hos advokatfirmaet, og hvor advokaten derfor har et særligt indgående kendskab til selskabets forhold. Bestemt sagstyper kan efter AR’s opfattelse ikke generelt klassificeres som ”lavrisiko”. I det omfang der internt i firmaet opstilles retningslinjer for risikovurdering, skal denne foreligge på skrift, således at de kan dokumenteres overfor myndighederne, at medarbejderne er informeret, jf. også HVL § 25.

FTV gennemgår pkt. 177 – 188 risikobaseret legitimationsprocedure.

Ifølge HVL § 19 skal der i situationer, som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering, på baggrund af den risikobaserede vurdering, iagttages skærpede legitimationsforanstaltninger. Advokatens skal i øvrigt være i stand til at håndtere en række angivne situationer.

Ifølge § 20 kan en række nærmere angive transaktioner/klienter undtages fra legitimationskravet.

7. Opbevaring af identitetsoplysninger m.v.

HVL § 23 kræver, at identitetsoplysninger skal opbevares i mindst 5 år, efter at kundeforholdet er ophørt. Det samme dokumenter og registreringer vedrørende gennemførte transaktioner.

Kopi af legitimationsdokumenter, der er indhentet i medfør af legitimationsproceduren, kan opbevares – indsamling og opbevaring er ifølge karnovnoten ikke i strid med persondataloven, da der er tale om et retligt krav, hvis blot reglerne om opbevaring og behandling af personoplysninger iagttages.

Det er ifølge FTV pkt. 212 ikke et krav, at der findes kopi af legitimationsdokumenterne, men virksomheden skal som minimum notere, hvilke dokumenter der er forevist med præcis angivelse af, hvilket dokument, der er tale om. Hvis der f.eks. er forevist et pas, skal pasnummeret noteres og opbevares.

8. Interne regler og uddannelse m.v.

Advokaten skal efter HVL § 25 udarbejde tilstrækkelige skriftlige interne regler om kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risikovurdering, risikostyrring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne for at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

9. Øvrigt

De nærmere regler om handlepligt ved mistanke om hvidvask og terrorfinansiering, indikatorer på hvidvask og terrorfinansiering samt reglerne om straf og tilsyn er nærmere gennemgået i vejledningerne.