Bliv klædt på til persondataforordningen - og undgå cyberangreb

Artikler

Nyheder

Bliv klædt på til persondataforordningen - og undgå cyberangreb

Persondataforordningens reelle ikrafttræden nærmer sig med hastige skridt. Der er nu under 1 år til, at alle virksomheder i EU skal efterleve de nye krav, som vi har kendt siden foråret 2016, hvor den nye forordning blev vedtaget.

Alligevel er der en række virksomheder, som endnu ikke har forholdt sig til de nye regler. For mange skyldes det, at reglerne og kravene virker uoverskuelige og vanskelige at håndtere – og mange vælger måske af den grund ikke at gøre noget, fremfor at gøre noget der måske er forkert. For andre skyldes det måske blot, at man ikke er nået til det punkt på agendaen endnu.

I tillæg hertil har vi også i den seneste tid skullet forholde os til den til stadig stigende risiko for at blive udsat for cyberangreb af den ene eller anden karakter. Mange af disse angreb kunne formentlig have været undgået, hvis virksomhederne havde været forberedte på de cyberkriminelles metoder og virkemidler.

Kirk Larsen & Ascanius inviterer derfor i samarbejde med Prueba Cybersecurity, som er specialister indenfor cybersikkerhed, til et morgenmøde/gå-hjem møde i henholdsvis Esbjerg og Herning.

Vores fælles budskab er, at der findes en pragmatisk måde at løse begge disse udfordringer på, og vi ønsker at inspirere vores kunder til at komme i gang.

På mødet vil du få svar på følgende:

  1. Hvad er persondata (helt kort)?
  2. Hvad skal vi som virksomhed prioritere nu og frem til maj 2018?
  3. Hvilke typer af cyberangreb har vi set på det seneste, og hvordan kunne de have været undgået?

Arrangementet vil være målrettet små- og mellemstore virksomheder, men alle vil kunne få noget ud af at deltage i mødet.

Tid og sted:
Esbjerg:
Den 28. september 2017 kl. 8.00-10:30
Esbjerg Brygge 28, 6700 Esbjerg

Herning:
Den 28. september 2017 kl. 15:30-18:00
Dalgasgade 21, 2, 7400 Herning

Tilmelding:
Deltagelse er gratis. Tilmelding kan ske til Lotte Hopballe på email: lh@kirklarsen.dk senest onsdag den 20. september 2017.

Kontakt

Advokat og HR chef
mhh@kirklarsen.dk
+45 76 11 54 43