Hvordan fordeles pensioner og forsikringer ved separation og skilsmisse?

Ifølge lovgivningen udtager hver ægtefælle i anledning af separation og skilsmisse egne rimelige pensionsrettigheder forlods af delingsformuen. Reglerne gælder alle typer af rimelige pensionsrettigheder uanset art og udbetalingsvilkår, om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat, individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt m.v.

Følgende pensionsordninger er som udgangspunkt rimelige:

• Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst eller fastlagt ved firmaaftale.
• Personer der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension.
• Selvstændige erhvervsdrivende vil ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere og ved vurdering af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, lægges vægt på om ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.
• Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den, i pensionsmæssig henseende, ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil som udgangspunkt blive anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

Kun i de tilfælde hvor den ene part har oprettet en ”ekstraordinær” pension ved siden af sin almindelige pension, kan deling af den ”ekstra” opsparing komme på tale. Det forudsætter dog, at det kan afgøres, hvilken andel af de samlede pensioner, der er ”almindelige” og hvilken andel, der er ”ekstra”, hvilket kan være vanskeligt i praksis.

Følgende pensionsordninger betragtes som udgangspunkt som ekstra pensioner:

• Indbetalinger til en pensionsordning, der er større, end de på et givent tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil.
• Privattegnede pensioner, så som kapitalpensioner, ratepensioner, indekskonti, selvpensionskonti og livrenter, som er et supplement til en sædvanlig arbejdsmarkedspension.

Mulighed for kompensation:

• For den ægtefælle der har en lille – eller slet ingen - pensionsopsparing, vil der være mulighed for at kræve fællesskabskompensation efter Ægtefællelovens § 44, såfremt ægtefællen under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.
• Ligeledes vil der være mulighed for, at en ægtefælle kan blive tilkendt rimelighedskompensation i henhold til Ægtefællelovens § 45 for at sikre, at den pågældende ægtefælle ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende. Kompensation kan tilkendes, hvis ægteskabet har været af længere varighed og der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensi‌onsrettigheder.

Såfremt man som ægtefæller ønsker deling af pensioner ved separation og skilsmisse, skal dette ske ved oprettelse af en ægtepagt.

Ligeledes skal der oprettes ægtepagt, såfremt man ønsker at sikre, at ekstra pensionsindbetalinger ikke skal deles i tilfælde af separation og skilsmisse. Oprettes en sådan ægtepagt, vil den anden ægtefælle være afskåret fra at kræve kompensation i henhold til Ægtefællelovens §§ 44 og 45.