Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider

Advokat/adv.fm. med interesse for M&A, selskabsret samt kontrakter

Brænder du for en karriere indenfor det erhvervsretlige med interesse for M&A, selskabsret og kontrakterer, er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

Søg stillingen

Jobbet

Om jobbet  
Til vores kontor i Esbjerg søger vi en advokat eller erfaren advokatfuldmægtig til vores afdeling for M&A, selskabsret og kontrakter. 
 
Vi arbejder i afdelinger, men afdelingerne arbejder også på tværs af hinanden, og specialisering af medarbejdere indenfor fagområderne vægtes højt. Vi har travlt og søger derfor en medarbejder, som brænder for området og er bevidst om at gøre en positiv forskel blandt kolleger og kunder. 
 
Du vil blive en del af en erfaren og stærk afdeling, hvor mulighederne er mange og hvor selvstændighed, teamwork og faglighed spiller en vigtig rolle.  
 
Der er mulighed for udstationering hos en af vores kunder, hvis dette måtte være et ønske for dig. 
 
Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere. Vi skaber rammerne, du udfylder dem!  
 
Om dig  
Vi forventer, at du er faglig stærk navnlig indenfor de erhvervsrettede discipliner. Teoretisk viden og/eller praktisk erfaring indenfor et eller flere af områderne vil være en fordel.  
 
Du har en ambition om på sigt at få egne kunder, er udadvendt og netværksskabende. Du er målrettet, og du eksekverer!  
 
Samtidig skal du have forretningsmæssigt tæft, og du skal være drevet af at finde gode løsninger for vores kunder. Du skal have mod til at stille dig forrest og sige din mening. Endelig er det afgørende, at du trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.  
 
Om Kirk Larsen & Ascanius  
Vi vil gerne gøre en positiv forskel for både vores kunder og vores medarbejdere. Vi arbejder med specialiseret og nichepræget rådgivning og skaber rammerne for, at vores medarbejdere kan udvikle sig fagligt og personligt. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Vi stiller krav til hinanden og kvaliteten af arbejdet, men sparring, coaching og hjælp har også høj prioritet. Hvis du vil være med til at gøre en positiv forskel – kan du blive en del af vores stærke hold på ca. 100 medarbejdere – heraf 43 jurister.  
 
Kirk Larsen & Ascanius har en flad organisation med korte beslutningsgange og en hverdag, hvor vi handler. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende og tonen fri, men respektfuld. Fællesskabet har gode vilkår hos os, samtidig med at vi forventer, at den enkelte kan og vil tage et ansvar. Vi har kontorer i Esbjerg, København, Herning og Skjern.  
 
Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist  
Er det dig, modtager vi gerne din ansøgning. Tiltrædelse er snarest mulig, men vi venter gerne på, den rigtige kandidat. Arbejds- og lønvilkår er gode. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.   
 
Instagram og Facebook har du mulighed for at få små glimt af hverdagen hos os. Hvis du ikke følger os i forvejen, er du meget velkommen til at følge med, så kan du få lille en forsmag på, hvem vi er.  
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt

Rekruttering

I vores rekrutteringsproces anvender vi et elektronisk rekrutteringssystem. Nedenfor kan du søge på vores ledige stillinger, sende uopfordrede ansøgning og tilmelde dig vores jobagent. Dine oplysninger og dit CV bliver gemt i vores database, som vi anvender, når vi rekrutterer nye medarbejdere.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Helbo Holck eller Lotte Hopballe.