Når man som Dataansvarlig behandler personoplysninger, skal man bl.a. tage stilling til, med hvilken hjemmel man gør det. Sagt på en anden måde, skal man have et grundlag at behandle oplysningerne på. Hvis ikke man har det, er behandlingen ikke lovlig.

Oplysningspligten er en af de forpligtelser, man som dataansvarlig har efter persondataforordningen. Mange virksomheder har udarbejdet en privatlivspolitik på deres hjemmeside, men er det overhovedet et krav, og er det nok, eller hvad skal man gøre for at efterleve kravene? 

Lov om hjælp til børnefamilier trådte i kraft d. 29. september 2020. Med loven får medarbejdere ret til barselsdagpenge ved fravær pga. pasning af børn, der er konstateret smittet eller hjemsendt.

I starten af 2020 afgjorde Datatilsynet en sag vedrørende DMI’s behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende. I den forbindelse opdaterede Datatilsynet ligeledes sin vejledning om emnet, ligesom Erhvervsstyrelsen også opdaterede sin vejledning på området.

Ifølge persondataforordningen skal man slette personoplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at opbevare dem. Forordningen giver imidlertid ikke svar på, præcis hvad slettefristen kan/skal være.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 5. juni enige om en forlængelse og samtidig udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning frem til og med 29. august. Efter denne dato skal ordningen ophøre endeligt.

Hvis du har været udsat for et brud på datasikkerheden, skal der som udgangspunkt ske anmeldelse til Datatilsynet. Det kræver, at I som virksomhed selv er opmærksomme på, hvad der egentlig er et brud på datasikkerheden, og at jeres medarbejdere ligeledes er klar over dette.

Retten til indsigt er en af flere rettigheder, som følger af persondataforordningen. Hvilke krav må man stille, når man modtager en indsigtsbegæring, og hvad skal man gøre for at overholde reglerne?

Folketinget har den 4. juni 2020 vedtaget et lovforslag, hvorefter der etableres en særlig whistleblower-ordning. Ordningen giver adgang til, at medarbejdere mv. anonymt kan anmelde mistanke om svindel med COVID-19 kompensationsordningerne.

Da persondataforordningen trådte i kraft havde mange travlt med at få styr på deres databehandleraftaler. Mange er dog ikke klar over, at det ikke er nok blot at have en gyldig databehandleraftale.

COVID-19 pandemien har medført, at en række myndigheder og virksomheder oplever mangel på arbejdskraft som følge af mange sygdoms- eller karantæneramte medarbejdere, eller fordi de har særlige opgaver i forbindelse med COVID-19.

Trepartsaftalen mellem Regeringen, Fagbevægelses Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening om lønkompensation er mundet i et lovforslag. Lovforslaget forventes vedtaget 24. marts 2020.

Danske virksomheder er under pres som følge af de udfordringer den nuværende COVID-19 epidemi medfører. Mange virksomheder oplever, at de foranstaltninger der implementeres for at bremse udviklingen i smittespredning giver et drastisk fald i omsætningen, og for mange virksomheder er der nu pålæg om at lukke i en periode.

Med virkning fra lørdag den 14. marts kl. 12.00 blev der indført midlertidig grænsekontrol ved alle Danmarks grænser. Grænsekontrollen blev indført som led i indsatsen for at hæmme spredning af COVID-19.

Vi lever i en foranderlig verden og COVID 19 pandemien udvikler sig dag for dag. En situation som denne rejser nye juridiske problemstillinger for vort samfund og vores kunder.

Datatilsynet har udarbejdet en vejledning, der omhandler behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende.

Coronavirussen (COVID-19) er kommet til Danmark. Dette giver anledning til en række spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejdsgiverne og medarbejderne.

Efter at have været 4 år undervejs, er den nye persondataforordning nu formelt vedtaget. Vi ved også nu, at forordningen finder anvendelse fra den 25. maj 2018.