Aftaler om lønnedgang i konkurs
Med henblik på at beholde sit arbejde og hjælpe sin arbejdsplads igennem konsekvenserne af COVID-19 har flere lønmodtagere indgået aftaler om midlertidig lønnedgang med deres arbejdsgiver.
Aftalerne om midlertidig lønnedgang har forskellige udformninger, men fælles for dem alle er, at de har konsekvenser for dækningsomfanget hos Lønmodtagernes Garantifond – og i konkursboet - i forlængelse af en konkurs.
Retspraksis og retningslinjer hos Lønmodtagernes Garantifond
Lønmodtagernes Garantifond har som følge af de mange lønnedgangsaftaler indgået i forbindelse med COVID-19 revurderet sin praksis for dækning af lønnedgang. Resultatet er, at den linje, der er lagt i Østre Landsretsafgørelse af 6. september 2012, fastholdes.
Afgørelsen handler om en lønmodtager, der havde indgået frivillig aftale om lønnedgang på 10 %. Ved aftaleindgåelsen blev lønmodtageren af virksomheden oplyst om, at aftalen om nedsættelse af løn ikke ville være gyldig i tilfælde af konkurs.
Det fremgår af Byrettens afgørelse, som stadfæstes af Landsretten, at:
”Retten finder således, at et tilsagn, der ikke ville forpligte virksomheden men alene dens kreditorer, ikke kunne meddeles med bindende virkning for virksomhedens kreditorer.”
Det fremgår af Landsrettens afgørelse, at:
”En aftale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, hvorefter en aftale om lønnedgang – der er gyldig inter partes – ikke kan gøres gældende over for arbejdsgiverens konkursbo, strider mod det konkursretlige lighedsprincip og den lovbestemte konkursorden. En sådan aftale kan derfor ikke påberåbes over for konkursboet og dermed tillige Lønmodtagernes Garantifond.”
Lønmodtagernes Garantifond blev således frifundet, og lønnedgangen skulle ikke dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.
Lønmodtagernes Garantifond opererer med følgende retningslinjer for aftaler om lønnedgang:
- Alene dækning af den lavere løn i den perioden, der fremgår af den tidsbegrænsede aftale om lønnedgang
- Først dækning af den ”normale løn” efter den tidsbegrænsede aftale om lønnedgang ophører
- Indeholder lønnedgangsaftalen ikke en ophørsdato, gælder aftalen også i en opsigelsesperiode
- Vilkår om, at lønnedgangsaftalen bortfalder ved konkurs, accepteres ikke
Retspraksis og retningslinjerne er i tråd med de grundlæggende insolvensretlige principper.
Eksempler på lønnedgangsaftaler
I forbindelse med behandling af konkursboer i kølvandet på COVID-19 har vi set flere eksempler på aftaler om lønnedgang:
1. Tidsbegrænset aftale om lønnedgang med forpligtelse for virksomheden til at stille lønmodtager som om, at der ikke
havde været lønnedgang, hvis man i den tidsbegrænsede periode blev opsagt som følge af virksomhedens forhold.
2. Aftale om lønnedgang med bestemmelse om, at aftalen bortfalder i tilfælde af virksomhedens konkurs.
3. Aftale om kredit med en del af lønnen for en nærmere afgrænset periode.
Konsekvenser
Konsekvenserne af lønnedgangsaftalerne – eksempel nr. 1 og 2 - er, at lønmodtager alene kan opnå dækning hos Lønmodtagernes Garantifond for den aktuelle aftalte løn på konkurstidspunktet, herunder i en eventuel opsigelsesperiode frem til tidsbegrænsningen eventuelt ophører. Under en fordringsprøvelse af anmeldt tidsbegrænset lønnedgang i konkursboet vil kurator anlægge samme juridiske vurdering som Lønmodtagernes Garantifond med den konsekvens, at det anmeldte krav afvises.
Hvorimod aftale om kredit med en del af lønnen – eksempel nr. 3 - under en fordringsprøvelse vil blive betragtet som en almindelige låneaftale, således at kravet under en fordringsprøvelse afhængigt af de konkrete forhold risikerer alene at blive anerkendt som et simpelt krav i konkursboet.
