Ansvar for driftstab og andre følgeskader.
Kan man undgå det?
En producent, der leverer en maskine, der ikke virker, kan gøres ansvarlig for manglerne.
En totalentreprenør, der leverer en industribygning, hvor det regner ind gennem taget, kan også gøres ansvarlig.
Ansvaret vil typisk bestå i en pligt til at udbedre fejlene eller betale erstatning svarende til, hvad det vil koste at udføre reparationen. Hvis ikke det kan lade sig gøre at reparere skaderne, kan erstatningen måske opgøres til, hvad det koster at købe en tilsvarende helt ny maskine.
Det er der for så vidt ikke noget hverken mærkeligt eller overraskende i.
Derimod kan det komme som en rigtig ubehagelig overraskelse for producenten eller entreprenøren, hvis han udover erstatningen for selve manglerne ved den leverede maskine eller bygning også bliver gjort ansvarlig for køberens driftstab eller andre følgeskader.
Et eksempel:
En producent har fremstillet en fileteringsmaskine og solgt den til en fiskeindustrifabrik, der skal bruge den i sin produktion. Det viser sig, at maskinen ikke er i stand til at filetere rødspætterne korrekt, idet der kommer alt for mange fiskeben med. Forbrugerne klager over kvaliteten, og fiskefabrikken må tilbagekalde de produkter, der allerede er sendt på markedet, ligesom man bliver nødt til at annullere de ordrer, man allerede havde på leveringer fremadrettet. Samtidig bliver man nødt til at indstille produktionen i en måned, indtil det er lykkedes at fremskaffe og indkøre en anden fileteringsmaskine. I den måned, produktionen ligger stille, har fabrikken naturligvis ingen indtægter, hvorimod de normale faste omkostninger og også en del af de variable fortsat skal afholdes. Endvidere må fabrikanten betale erstatning til de købere, hvis ordrer man har været nødsaget til at annullere. Fiskefiletfabrikanten lider kort sagt et betydeligt driftstab, som han vil kræve erstattet oveni erstatningen for selve den ubrugelige maskine.
Og det vil han efter gældende ret også kunne komme igennem med, for der er jo direkte årsagsforbindelse mellem leveringen af den ubrugelige maskine og produktionstabet.
Kan producenten af maskinen så gøre noget for at forhindre, at han bliver ramt af en sådan driftstabserstatning, der jo beløbsmæssigt kan løbe op i en størrelse, der nemt overstiger salgssummen for selve den defekte maskine?
Svaret er, at det kan han godt, men det kræver en aftale med køberen af maskinen, og en sådan aftale kan han naturligvis ikke få køberen til at indgå, når først skaden er sket.
En sådan aftale skal derfor indgås samtidig med aftalen om salget af maskinen. I praksis klarer man det på den måde, at der i den skriftlige salgsaftale indsættes en klausul, der f.eks. kan formuleres således:
”Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for følgeskader, herunder driftstab og andet indirekte tab, der måtte opstå som følge af leverancen.”
Det hører med til historien, at de fleste forsikringsselskaber har et vilkår i deres erhvervsforsikringspolicer om, at policen ikke dækker indirekte tab for følgeskader, så også af den grund vil det være hensigtsmæssigt med en ansvarsfraskrivelse.
De købere, der selv er erhvervsdrivende, har typisk kenskab til disse vilkår fra deres egne forsikringspolicer, så også af den grund vil det ofte være muligt at nå frem til en aftale, der på passende måde begrænser ansvaret for de uoverskuelige følgeskader.
