Bygherrens sikkerhedsstillelse i entreprise

Entreprenørens økonomiske interesse i sikkerhedsstillelse

I entreprise udfører entreprenøren sædvanligvis sin arbejdsydelse først – og kræver betaling efterfølgende, enten ved delmål, månedsvist eller efter byggeriets afslutning. Skulle bygherre undervejs få betalingsudfordringer, løber entreprenøren her er risiko, idet han har udført sin ydelse – men modtager alligevel ikke (fuld) betaling.

Særligt i de tilfælde, hvor bygherren måtte blive insolvent, er sikkerhedsstillelsen væsentlig.

For at undgå denne risiko, er der i AB18/92 og ABT18/93 indarbejdet en standard for hvornår, hvordan, hvor længe og med hvor stort et beløb der skal stilles sikkerhed fra bygherre.

Nedenfor gives et overblik over reglerne for sikkerhedsstillelse, som findes i AB 18/92 og ABT 18/93.

Bygherrens sikkerhedsstillelse overfor entreprenøren

Hvornår skal sikkerheden stilles?
Hvis AB 92/ABT 93 er vedtaget mellem parterne, skal bygherren stille sikkerhed, hvis entreprenøren kræver det. Entreprenøren kan altså - med mindre der udtrykkeligt er aftalt at det ikke skal være sådan – bare bede om at modtage sikkerhedsstillelse fra bygherre.

Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren stille sikkerheden senest 8 dage efter påkravet herom.

Hvis AB 18/ABT 18 derimod er vedtaget mellem parterne, skal bygherren af egen drift stille sikkerhed senest 8 dage efter, at entreprisenaftalen mellem dem er indgået.

Hvis bygherren ikke har stillet den aftalte sikkerhed, vil entreprenøren på ethvert tidspunkt under entreprisen kunne kræve, at sikkerheden stilles. Hvis bygherren alligevel ikke stiller sikkerheden, vil entreprenøren kunne varsle standsning af arbejdet, og dermed ikke være forpligtet til at starte entreprisen eller fortsætte udførelsen, før bygherren stiller sikkerheden.

Hvis sikkerheden ikke bliver stillet efter påkrav fra entreprenøren og inden én af entreprenøren fastsat frist, vil entreprenøren også være berettiget til at ophæve entreprisekontrakten.

Bemærk dog, at hvis bygherren er en offentlig bygherre eller en almen bolig organisation, kan entreprenøren ikke forlange, at der stilles sikkerhed i kontraktforholdet, da AB/ABT undtager disse.

Sikkerhedens form
Bygherren kan stille sikkerheden på én af følgende måder:

• betryggende bank- eller sparekassegaranti;
• kautionsforsikring; eller på
• anden betryggende måde.

Det, at garantien eller kautionen skal være betryggende, medfører, at entreprenøren vil kunne afvise sikkerheden, hvis der er berettiget tvivl om garantistillerens solidaritet. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis bygherren stiller garanti eller kaution fra dennes moderselskab.

Det er entreprenøren, der skal sandsynliggøre, at den af bygherren stillede sikkerhed ikke er betryggende, før han med rette vil kunne afvise den. Det volder dog sjældent de store udfordringer at konstatere.

Sikkerhedens størrelse
Bygherrens sikkerhedsstillelse skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling ekskl. moms.

Dog skal sikkerheden altid svare til mindst 10 % af entreprisesummen.

Bestemmelsen har følgende retsvirkninger:

• Hvis entreprisen er lig med eller mindre end 3 måneder, skal sikkerheden svare til hele entreprisesummen ekskl. moms.
• Hvis 3 måneders gennemsnitsbetaling ekskl. moms udgør mindre end 10 % af entreprisesummen, skal sikkerheden svare til 10 % af den samlede entreprisesum.
• Hvis entreprisens varighed er mere end 3 måneder, og 3 måneders gennemsnitsbetaling ekskl. moms udgør 10 % eller mere af den samlede entreprisesum, skal sikkerheden svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling ekskl. moms. Dette udregnes således, at den samlede entreprisesum fordeles på det antal måneder, som parterne har aftalt for entreprisens udførelse.

Eksempel 1:
Hvis bygherren og entreprenøren har indgået aftale om en entreprisesum pålydende 600.000,00 kr. ekskl. moms, og entreprisen alene varer 3 måneder, vil bygherren skulle stille en sikkerhed på 600.000,00 kr.

Eksempel 2:
Hvis bygherren og entreprenøren har indgået aftale om en entreprise med en varighed på 4 år og en entreprisesum på 1.2 mio. kr. ekskl. moms, vil den 3 måneders gennemsnitlige betaling udgøre 25.000 kr. ekskl. moms. 10 % af den samlede entreprisesum udgør 120.000 kr. ekskl. moms Den 3 måneders gennemsnitlige betaling ekskl. moms udgør dermed mindre end 10 % af entreprisesummen. Bygherren vil derfor skulle stille en sikkerhed på 120.000 kr. ekskl. moms.

Entreprenøren vil i tilfælde af ekstraarbejder kunne kræve sikkerheden forøget, hvis ekstraarbejderne overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale. Dette gælder dog ikke for allerede betalte ekstraarbejder. Entreprenøren vil dermed i tilfælde af, at den oprindelige entreprisesum udgør 2,4 mio. kr., og entreprisens varighed strækker sig over 1 år, hvormed den månedlige gennemsnitsbetaling udgør 200.000 kr., kunne kræve sikkerheden forøget, hvis ekstraarbejderne udgør mere end 100.000 kr.

Hvis AB 18/ABT 18 er vedtaget mellem parterne, gælder der en særlig ret for bygherren til at kræve sikkerheden nedsat, hvis den stillede sikkerhed overstiger den ubetalte del af entreprisesummen og ekstraarbejderne. Bestemmelsen kan både finde anvendelse inden og efter afleveringen af entreprisen.

Hvad stilles der sikkerhed for?
Bygherrens sikkerhedsstillelse tjener til sikkerhed for ethvert krav, som entreprenøren må have i anledning af entrepriseaftalen mellem dem.

Dette omfatter blandt andet ekstraarbejder, godtgørelse/erstatning i anledning af forsinkelse, morarenter, indeksreguleringer og omkostninger i forbindelse med udbetaling af sikkerheden m.m.

Hvad dækker sikkerheden ikke?
Hvis der mellem parterne er indgået flere entreprisekontrakter/aftaler f.eks. på forskellige pladser eller forskellige entrepriser på samme plads med forskellige kontrakter, vil sikkerhedsstillelsen i ét kontraktforhold ikke kunne tjene som sikkerhed for bygherrens opfyldelse af dennes forpligtelserne i et andet kontraktforhold, medmindre andet er aftalt.

Hvornår skal sikkerhedsstilleren betale?
Udgangspunktet er, at betaling skal ske 10 arbejdsdage efter, at entreprenøren skriftligt har meddelt bygherren og garanten herom.

Entreprenørens anmodning til bygherren og garanten skal

• være skriftlig;
• angive størrelsen af det krævede beløb;
• indeholde en nøje angivelse af misligholdelsens art og omfang; og
• meddelelsen skal ske samtidig til entreprenøren og den der har stillet garantien.

Hvis der verserer en voldgiftssag mellem parterne inden entreprenørens udbetalingskrav – og denne vedrører misligholdelsen – kan udbetaling på garantien ikke forlanges, før voldgiftssagen er afsluttet.

Endvidere vil udbetaling af garantibeløbet heller ikke kunne ske, såfremt bygherren inden udgangen af 10-dages betalingsfristen, anmoder Voldgiftsnævnet om at træffe beslutning om stillet sikkerhed.

Ovennævnte kan variere, alt afhængigt af, hvilke garantivilkår der er stillet.

Hvornår ophører sikkerheden?
AB 18/ABT 18 fastslår, at sikkerheden ophører, når entreprenøren har sendt sin slutopgørelse til bygherren og ikke længere har nogle ufyldestgjorte krav mod bygherren.

AB 92/ABT 93 indeholder ingen regler om ophør af sikkerheden. I tilfælde af at AB 92/ABT 93 er aftalegrundlag mellem parterne, må herefter gælde, at sikkerheden består indtil samtlige af bygherrens forpligtelser er opfyldt.

Tilfælde, hvor AB/ABT ikke er vedtaget

Hvis hverken AB 92/ABT 92 eller AB 18/ABT 18 er vedtaget mellem parterne, er bygherren ikke forpligtet til at stille sikkerhed, medmindre aftalen mellem parterne bestemmer dette.

Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.