Coronavirussen (COVID-19) er kommet til Danmark. Dette giver anledning til en række spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejdsgiverne og medarbejderne. Der kan grundlæggende gælde forskellige rettigheder og pligter alt efter medarbejdertype, men her er nogle generelle betragtninger som vil blive belyst:
Det er virksomhedens ledelsesret at bestemme, hvorvidt en medarbejder må befinde sig på arbejdspladsen eller ej.
Sundhedsstyrelsen såvel som regeringen har opfordret erhvervslivet til at bede medarbejdere, der har været i særlige risikoområder for smitte med coronavirus, til at blive hjemme i 14 dage efter de er kommet retur til Danmark.
Medarbejdere, der af virksomheden bliver bedt om at blive hjemme i 14 dage, har ret til at få løn som sædvanligt. Hvis det er muligt, har medarbejderen dog pligt til at arbejde hjemmefra.
Hvis en medarbejder af sundhedsmyndighederne er blevet pålagt karantæne vil den pågældende – uanset om vedkommende udviser sygdomstegn eller ej – skulle betragtes som sygemeldt i karantæneperioden, og dermed have samme ret til vederlag som ved anden form for sygdom. En arbejdsgiver har mulighed for at bede om dokumentation for, at velkommende er blevet pålagt karantæne.
I det omfang det er muligt, vil man som virksomhed kunne pålægge en karantæneramt medarbejder at arbejde hjemmefra.
Medarbejdere kan ikke selv beslutte sig for at blive væk fra arbejde, selvom de gør det fordi de er bange for at blive smittet med coronavirus. Hvis en medarbejder vælger at blive væk fra arbejdet, vil det være en misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket ligeledes kan få ansættelsesretlige konsekvenser.
Hvis medarbejderen er sygemeldt pga. coronavirus, betragtes det som almindeligt sygefravær. Tilsvarende gælder, hvis medarbejderen er pålagt karantæne af sundhedsmyndighederne. Medarbejderen vil i disse situationer have ret til vederlag på samme vilkår, som vedkommende normalt vil have det under sygdom. Funktionærer har ret til fuld løn under sygdom, for øvrige medarbejdertyper afhænger det af ansættelsesvilkår, herunder evt. overenskomst.
En medarbejder kan derimod som udgangspunkt ikke blive væk fra arbejde, blot fordi vedkommende er bange for at blive smittet. Hvis udbredelsen af coronavirus måtte udvikle sig på en sådan måde, at det påvirker den offentlige trafik, er det endvidere medarbejderens ansvar at finde alternativ måde at komme på arbejde på. På samme måde kan evt. nedlukning af skoler, daginstitutioner mv. ikke berettige medarbejdere til fravær med løn for at passe deres børn. Det er som udgangspunkt medarbejderens eget ansvar at sikre pasning af sine børn, og lukning af skole eller daginstitution betragtes ikke som barns sygdom. Hvis denne situation måtte opstå, bør man dog som arbejdsgiver søge at løse situationen ved enten at tillade afholdelse af ferie, frihed uden løn eller evt. afspadsering.
Virksomheder må som udgangspunkt ikke spørge ind til medarbejderes helbredsoplysninger. Da coronavirus er så smitsomt som det er, vil en medarbejder dog være forpligtet til at oplyse, hvis vedkommende har fået konstateret coronavirus. Det er nødvendigt at få denne viden, så de relevante forholdsregler kan træffes. På tilsvarende vis, må man godt bede medarbejdere oplyse, hvis vedkommende har været i områder med særlig smitterisiko, og/eller hvis vedkommende har været sammen med personer, der er smittet.
Hvis en medarbejder vælger at rejse til et af de særligt risikofyldte området og derefter bliver smitte med coronavirus (eller bliver pålagt karantæne), vil det efter omstændighederne kunne blive betragtet som selvforskyldt sygdom. Det kan efter en konkret vurdering betyde, at medarbejderen mister sin ret til at få løn under sygdommen.
Det anbefales at man altid følge Udenrigsministeriets rejseanbefalinger i forbindelse med udlandsrejser. Du kan læse rejseanbefalingerne her.
En medarbejder som holder ferie, gør det for egen risiko. Medarbejderen har som udgangspunkt pligt til at møde op på arbejde til aftalt tid. Hvis medarbejderen bliver forhindret i dette, fordi de udenlandske myndigheder indfører pålæg, der umuliggør hjemrejse, vil vedkommende derfor ikke have krav på at modtage løn, i den periode hvor vedkommende ikke arbejder.
Hvis medarbejderes liv eller helbred kan siges at være truet ved en rejse til pågældende områder, vil vedkommende have ret til at nægte at foretage rejsen. Derfor vil medarbejdere efter en konkret vurdering også kunne have ret til at nægte at foretage en sådan forretningsrejse.
Hvis medarbejderen er på forretningsrejse, og ikke kan komme hjem enten pga. egen sygdom eller pga. karantæne, eller pålæg fra udenlandske myndigheder vil dette fravær være virksomhedens risiko. Det betyder, at medarbejderen ikke selv er ansvarlig for at han ikke kan komme hjem, og derfor skal virksomheden fortsat betale løn til medarbejderen.
Virksomheder eller offentlige myndigheder, som oplever medarbejdermæssige udfordringer eller ønsker sparring om andre ansættelsesretlige forhold, kan til enhver tid rette henvendelse til Kirk Larsen & Ascanius.