Den risikominimerende krisestyring - hvad skal man som ledelse være opmærksom på?

For ledelsen i selskaber er det i denne tid vigtigt, at være opmærksom på hvordan den verdensomspændende nedlukning påvirker selskabet.

Ledelsens opgaver

Selskabsloven opregner adskillige opgaver, som ledelsen i et selskab skal varetage. Disse opgaver er blandt andet at sikre:

• at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom
• at formueforvaltningen foregår på betryggende måde
• at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder
• selskabets bogføring og regnskabsaflæggelse foregår på en måde, der efter kapitalselskabets forhold er tilfredsstillende
• at der er etablereret de fornødne procedurer for risikostyring og interne kontroller

Ledelsen er til enhver tid forpligtet til at vurdere selskabets økonomiske situation og sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt. Udgør selskabets egenkapital mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal ledelsen sikre, at generalforsamling afholdes senest seks måneder efter dette konstateres (kapitaltabsreglen).

Herudover har ledelsen en generel loyalitetsforpligtelse overfor selskabet, selskabets kreditorer og selskabets ejere. Medlemmer af selskabets ledelse må således ikke disponere på en måde, der er åbenbart egnet til at skaffe ejere eller andre en utilbørlig fordel på andre ejere, selskabet eller kreditorernes bekostning.

Ved at iagttage ovennævnte punkter og føre tilsyn med selskabets økonomi, har ledelsen mulighed for at sikre, at ledelsens forpligtelser i selskabsloven overholdes. 

Konstaterer ledelsen, at selskabet ikke har likviditet til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, skal ledelsen sikre, at der iværksættes de nødvendige tiltag med henblik på at skaffe likviditet og i værste fald, at der sker afvikling af selskabet efter lovgivningens regler herom.

Risikoafdækkende ledelse

Følgende punkter, som ikke udgør en udtømmende opregning, kan medvirke til at undgå ansvar:

•  Ændre gammel forretningsplan til ny ud fra virksomhedens nuværende forhold

Hvis ledelsen konstaterer, at forudsætningerne for virksomhedens drift væsentligt ændres, kan det være nødvendigt at gennemgå og opdatere virksomhedens forretningsplan, så den afspejler virksomhedens nuværende situation overfor markedets udfordringer.

Gennemgang af forretningsplan kan bl.a. tage udgangspunkt i:

• Hvem skyldes der penge til?
• Hvad er der af ordrer i produktion?
• Hvad er der af værdier i virksomheden (lager, tilgodehavender, frie aktiver, friværdi)?
• Hvad har virksomheden brug for af likviditet fremadrettet?
• Er der aftaler, der kan opsiges for at skabe likviditet, eller kan force majeure påberåbes?
• Har virksomheden et forsvarligt kapitalberedskab?
• Kan virksomheden gøre brug af regeringens hjælpepakker, herunder lønkompensation, særlig støtte til selvstændige, udskudt skat og moms, kompensation for faste udgifter mv.?
• Må nogen kreditorer betales forud for andre?

Udarbejdelse af ny eller ændring af forretningsplan hænger på flere punkter sammen med udarbejdelsen af nyt budget og kan anvendes som dokumentation for, at ledelsen har ændret virksomhedens strategi under den nuværende situation, har tilpasset virksomheden og ikke har ladet stå til.

I den forbindelse kan det også være nødvendigt at udarbejde og gennemføre en prioriteret handlingsplan, således der foretages de nødvendige tilpasninger af virksomheden.

De ændrede forretnings- og handlingsplaner bør sammen med budgetterne vise, at der over tid er overskud til dækning af alle virksomhedens kreditorer; at der har været risiko for kreditorernes position historisk er mindre afgørende, så længe der styres mod profitabel drift.

• Udarbejde nyt budget, anvende styringsredskaber og holde bogføringen opdateret

Ændres forudsætningerne for virksomhedens drift væsentligt, kan det være nødvendigt at udarbejde nye budgetter, såvel resultats- og likviditetsbudgetter. Føres virksomheden blindt videre ud fra et tidligere budget, som under de nuværende omstændigheder må antages at være urealistisk at kunne holde, er der risiko for et efterfølgende ansvar. 

Viser et nyt budget udarbejdet ud fra de nuværende omstændigheder, at virksomheden er på ”rette vej”, er bogføringen ajourført og anvendes styringsredskaber tilstrækkeligt, således der er kontrol med virksomhedens økonomi, vil dette som udgangspunkt medføre ansvarsfrihed.

I ansvarsvurderinger vil ”orden i penalhuset” blive tillagt væsentligt betydning. Har ledelsen ikke anvendt styringsredskaber i nødvendigt omfang, vil det som udgangspunkt indgå som en skærpende omstændighed i ansvarsvurderingen.

• Dokumentere, at nødvendige tiltag for at redde virksomheden er iværksat

Så snart virksomhedens økonomiske vanskeligheder konstateres, skal ledelsen iværksætte tiltag med henblik på at løse udfordringerne.

Dette kan eksempelvis være at afsøge muligheder for likviditetstilførsel, at udarbejde handlingsplaner, nedsætte arbejdsgrupper med henblik på at finde besparelser, indhente sagkyndig bistand til økonomistyring og budgetlægning, løbende budgetopfølgning samt hyppige møder med opfølgning og status på de iværksatte tiltag.

Kan ledelsen dokumentere, eksempelvis ved mødereferater, at de har forsøgt at gøre, hvad der er nødvendigt og muligt for at redde virksomheden – og har forsøgene ikke været fuldstændig urealistiske – er ledelsen som udgangspunkt i det ansvarsfri område.

• Træffe beslutninger på et oplyst grundlag

Det kan som ledelse ikke undgås, at der indimellem træffes mindre gode og ikke overskudsgivende beslutninger – særligt set i bagklogskabens altid klare lys. Den konstante søgen mod og udfordring ved fremtidige indtægtsmuligheder er vel den gode kommercielle virksomheds grundvilkår.

I retspraksis gælder et princip om ”ledelsens forretningsmæssige skøn” (The Business Judgement Rule”).

Ledelsens forretningsmæssige skøn er udtryk for, at domstolene udviser tilbageholdenhed med at tilsidesætte ledelsens forretningsmæssige skøn, og er i praksis ensbetydende med, at der overlades ledelsen en margin for ansvarsfrihed ved forretningsmæssige fejlskøn, forudsat at skønnet er foretaget på et forsvarligt grundlag af relevante faktorer, og at skønnet er udøvet ud fra loyale hensyn.

Det ansvarsfri område ligger deri, at hvis ledelsen har indhentet nødvendige oplysninger til brug for at træffe en beslutning - og træffes beslutningen ud fra loyale hensyn - kan ledelsen ikke bebrejdes, at det senere viser sig, at beslutningen har været tabsgivende.

• Kommunikation med kreditorerne

Det er ansvarspådragende at tage imod varer eller bestille varer, som man med sikkerhed ved, at virksomheden ikke kan betale for.

Orientering til kreditorer om virksomhedens udfordringer vil som udgangspunkt medføre, at efterfølgende tab for kreditorer - som desuagtet vælger at levere på kredit og dermed risikerer at lide et tab ved virksomhedens eventuelle efterfølgende konkurs - ikke kan føre til ledelsesansvar. Dette skyldes, at hovedreglen er, at en leverandør- hvis leverandøren er behørigt informeret om samme risici, som selskabets ledelse er – selv må tage risikoen for at levere på kredit. Dette gælder også overfor løbende kreditorforpligtelser og i vidt omfang også overfor ”tvangskreditorer”, Gældsstyrelsen mv. 

Det er altid bedre at være på forkant end bagkant, og virksomheden har en meget større chance for at få en aftale med kreditorerne på plads ved at være proaktiv. Tag derfor kontakt til virksomhedens kreditorer, herunder bl.a.:

• bank(er),
• leverandører,
• Gældsstyrelsen og
• udlejer.

Mange virksomheder er presset på likviditeten i den situation, som vi pt. står i (også dine kreditorer), men derfor er det stadig vigtigt at undersøge, hvorvidt det er muligt at indgå aftaler om henstand, yderligere kredit mv. Derudover bliver det nok aldrig lettere at spørge, end det er lige nu. For din virksomhed er langt fra den eneste i denne situation.

• Erkende, at virksomheden ikke kan fortsætte (håbløshedstidspunktet) og sørge for rettidig og korrekt ophør

Det er ansvarspådragende for ledelsen at fortsætte virksomheden på et tidspunkt, hvor det må eller burde stå ledelsen klart, at en fortsættelse af driften uden tab for kreditorerne må betragtes som udelukket. Dette synspunkt er udtryk for ledelsens pligt til at erkende virksomhedens økonomiske tilstand og drage konsekvenserne heraf og udtrykkes generelt som håbløshedstidspunktet.

Dispositioner foretaget af ledelsen efter håbløshedstidspunktet er som udgangspunkt ansvarspådragende med risiko for erstatningsansvar, da virksomheden efter dette tidspunkt ikke længere drives for virksomhedens regning og risiko, men for kreditorernes.

I retspraksis overlades ledelsen en bred skønsmargin og en rimeligt begrundet optimisme til at fortsætte driften, selvom mulighederne for videreførelse af virksomheden anses for yderst ringe, hvilket er fastslået af Højesteret allerede tilbage i 1961. Synspunktet er bekræftet i flere domme afsagt af Højesteret efterfølgende.

Føres der seriøse forhandlinger med eksempelvis en bank om en løsning på virksomhedens likviditetsudfordringer eller med ejerkredsen om kapitalindskud eller med kreditorerne om gældssanering eller akkord, anses beslutninger og handlinger - foretaget indtil det eventuelt måtte vise sig, at der ikke kan opnås en løsning – ikke for ansvarspådragende.

•  Se ikke passivt til men tag ”action”

Vores vigtigste råd og anbefaling er, at du som ledelse tager ”action”. Og er du i tvivl om, hvordan dette gøres bedst, så søg rådgivning – det er nemlig også at tage ”action”.

Vi har stor erfaring inden for rådgivning af nødlidende virksomheder, og vi kan bistå jer med gennemgang af jeres forretningsplan og med at udarbejde en prioriteret indsatsplan, gennemføre indsatsplanerne og foretage de nødvendige tilpasninger af virksomheden.

Mangler du i øvrigt sparring eller et godt råd, er du selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte os.