Entreprenøren har i en række tilfælde ret til tidsfristforlængelse. Det er som følge heraf relevant for entreprenøren at være opmærksom på de tilfælde, hvor han tillige er berettiget til erstatning eller godtgørelse som følge af forsinkelsen.
Som nærmere beskrevet i nyhedsbrevet, ”Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse”, har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse i tilfælde af
Spørgsmålet om entreprenørens ret til erstatning eller godtgørelse opstår i naturlig sammenhæng hermed. Nærværende nyhedsbrev behandler i hovedtræk reglerne herom.
Hvis parterne har vedtaget AB 92/ABT 93 eller AB 18/ABT 18, vil entreprenøren i en række tilfælde have krav på økonomisk kompensation. Bestemmelserne giver entreprenøren tre muligheder;
I tilfælde af, at AB 92/ABT 93 eller AB 18/ABT 18 ikke er vedtaget mellem parterne, vil reglerne om erstatning og godtgørelse i betingelserne ikke gælde fuldt ud. Det vil her være dansk rets almindelige erstatningsretlige regler, der i så fald regulerer entreprenørens ret hertil.
De generelle krav, der i øvrigt skal iagttages fra entreprenøren i tilfælde af, at entreprenøren mener at have krav på tidsfristforlængelse, er nærmere beskrevet i nyhedsbrevet ”Handlingsplan – gennemførelse af varsling om tidsfristforlængelse”.
Hvis bygherren har udvist fejl eller forsømmelse, som har ført til forsinkelse, har entreprenøren ret til erstatning. Bygherren skal altså have handlet ansvarspådragende (culpøst). Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er uklarheder i bygherrens udbudsmateriale, at bygherren har forsømt en eventuel koordineringspligt eller hvis bygherren ikke orienterer om en foreliggende forureningsundersøgelse.
Derudover er bygherren erstatningsansvarlig i tilfælde af en anden entreprenørs eller aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse. Ved anden aftalepart kan der f.eks. være tale om bygherrens rådgiver leverandør eller en anden af bygherres fagentreprenører, som ikke tidsnok leverer aftalte ydelser hvilket medfører forsinkelse for en anden entreprenør. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis en arkitekt eller en ingeniør, ikke tidsnok har projekteret entreprisen, eller hvis den entreprenør som for bygherren skulle støbe soklen, ansvarspådragende forsinkes, hvorved mureren ikke kan starte opmuring til aftalt tid
Entreprenørens erstatningsbeløb udmåles til det økonomiske tab, som entreprenøren lider grundet forsinkelsen. Følgende kan eksempelvis medgå: Forøgede kapacitetsomkostninger, merudgifter til opbevaring af materialer, tabt fortjeneste eller erstatning til en underentreprenør som følge af forsinkelsen.
Entreprenøren har i nogle tilfælde kun ret til godtgørelse – det vil sige dækning af de faktuelle omkostninger, entreprenøren har grundet forsinkelsen (uden dækningsbidrag). Der er dermed tale om en ”begrænset erstatning”.
I tilfælde af at forsinkelsen skyldes én af nedenstående forhold, har entreprenøren ret til godtgørelse:
Eksempler på de ovenstående forhold vil f.eks. være i tilfælde af, at bygherren fremsætter krav om ekstraarbejder, som medfører, at entreprenøren har ekstra udgifter til leje af stillads eller som følge af nødvendig arbejdsstandsning på grund af arkæologiske fund.
Entreprenøren har i sådanne tilfælde ret til sine dokumenterede udgifter som følge af forsinkelsen med undtagelse af krav på mistet fortjeneste eller lignende videregående tab. Entreprenøren vil derfor ikke kunne kræve mistet fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden.
Hvis forsinkelsen skyldes force majeure eller usædvanligt vejrlig, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller godtgørelse. Bygherren bærer ikke den økonomiske risiko herfor, og entreprenøren må derfor selv afholde de eventuelle ekstra udgifter herved. Det betyder dermed også, at entreprenøren i disse tilfælde alene vil have krav på tidsfristforlængelse, men ikke krav på erstatning eller begrænset erstatning.
For så vidt angår usædvanligt vejrlig, må krav på erstatning eller godtgørelse grundet forsinkelse ikke forveksles med retten til at kunne forlange betaling for udførelse af vinterforanstaltninger.
Entreprenøren skal sørge for at reklamere uden ugrundet ophold, hvis han ønsker at påberåbe sig en forsinkelse, som skyldes bygherren. Entreprenøren kan ikke blot vente med at fremsætte kravet til efter arbejdets afslutning eller ved afsendelsen af slutafregningen, da entreprenøren i så fald vil risikere, at kravet er fortabt.
Der kan mellem parterne være indgået aftale om, at bygherren f.eks. har fraskrevet sig ansvaret for, at der kan rettes et krav som følge af en anden entreprenørs forsinkelse. I tilfælde heraf må entreprenøren som udgangspunkt respektere en sådan ansvarsfraskrivelse og forsøge at rette kravet direkte mod den anden entreprenør. Der stilles dog i praksis strenge krav til klarheden af ansvarsfraskrivelsen, før bygherren kan påberåbe sig denne.
Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.