Ejerformer i landbruget
Tiden, hvor selvejet var den eneste mulige ejerform i dansk landbrug, er for længst forbi. Senest ved ændringerne af Landbrugsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2015, blev de sidste barrierer for anvendelse af andre ejerformer endeligt fjernet.
Liberaliseringen af Landbrugsloven hænger sammen med udviklingen i landbrugserhvervet – den moderne landbrugsbedrift har udviklet sig til at være en produktionsvirksomhed på lige fod med andre produktionsvirksomheder inden for det traditionelle erhvervsliv. Det er dog stadig langt de fleste landbrug, der ejes i personligt regi.
Udviklingen i landbruget stiller krav til både viden, ledelsesmæssig kapacitet og kapital. I disse henseender giver kapitalselskaber nye muligheder sammenlignet med selvejet.
Muligheder ved eje gennem kapitalselskab
En væsentlig fordel ved selskabsformen er smidigheden i forbindelse med hele eller delvise ejerskifter. Investeringer kan bl.a. medføre behov for tilførsel af ny kapital fra eksempelvis en ekstern investor. Der kan således være behov for løbende tilpasninger i ejerforholdene, hvilket ved aktieselskaber kan gennemføres enkelt ved overdragelse af en bestemt andel af aktierne, og dermed uden at udløse tinglysningsafgift. Den samme fordel kan gøre sig gældende i forbindelse med generationsskifte, hvor kapitalselskabsformen giver mulighed for at foretage en glidende overdragelse.
Valget af den rette ejerform skal altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering med fokus på at tilpasse valget efter både virksomhedens og virksomhedsejerens behov, strategi og fremtidsudsigter.
Valget bør desuden have fokus på både skatteretlige og finansieringsmæssige aspekter.
Virksomhedsomdannelse
Omdannelse fra personligt ejet landbrugsvirksomhed til selskabsform kan ske enten som en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse.
Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse værdiansættes virksomhedens aktiver til markedsværdi, og man bliver som sælger beskattet af en eventuel avance såsom ejendomsavance og genvundne afskrivninger.
En skattefri virksomhedsomdannelse medfører, at beskatning af avancen under visse betingelser kan udskydes, idet selskabet indtræder i de skattemæssige anskaffelsessummer. Herved minimeres den likviditetsmæssige belastning, idet en betaling af den skat, der ellers ville udløses ved afståelse, udskydes til et senere tidspunkt.
Selskabet overtager således en skattebyrde, idet selskabet indtræder i ejerens afskrivningsgrundlag og anskaffelsestidspunkter.
Samtidig skal den avance, som ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse ville være blevet beskattet, fragå i aktiernes anskaffelsessum. Den skattepligtige avance ved et efterfølgende salg af ejerens aktiver vil dermed blive forøget. Med andre ord reguleres den hvilende skattebyrde over aktiernes anskaffelses- og afståelsesværdi.
Det er således ikke i alle tilfælde en fordel at gennemføre en virksomhedsomdannelse som en skattefri omdannelse, og det er vigtigt, at der foretages en konkret bedømmelse, herunder en beregning af, hvilke skatter der udløses.
Vores faggruppe landbrugets retsforhold tilbyder rådgivning vedrørende virksomhedsomdannelse, valg af ejerform samt etablering af selskaber, herunder i forbindelse med køb og salg af landbrugsvirksomheder samt generationsskifte.
