Konkurs: Hvem dækker omkostningerne til skyldnerens gældssanering, når konkursboet sluttes uden midler, jf. Konkurslovens § 143?

Vestre Landsret har i en kendelse taget stilling til, hvorvidt der i et konkursbo, sluttet efter Konkurslovens § 143, skal afsættes beløb i boopgørelsen til omkostningerne ved skyldners gældssanering jf. Konkurslovens § 236, stk. 2.

Når et konkursbo sluttes efter Konkurslovens § 143, fordi boet ikke længere har tilstrækkelige midler til at dække omkostningerne ved konkursen, opstår spørgsmålet, hvem der skal dække omkostningerne til skyldnerens gældssanering.

Spørgsmålet er reguleret i konkurslovens § 236, stk. 2, som blev ændret i 2005.

Den tidligere § 236, stk. 2:

Inden lovændringen i 2005 lød bestemmelsen i Konkurslovens § 236, stk. 2 således:
”Stk. 2. Omkostningerne ved behandling af en sag om gældssanering i konkurs afholdes af konkursboet jf. § 93, nr. 2. Sluttes boet efter § 143, stk. 1, finder § 220, 1. pkt. tilsvarende anvendelse”

Dermed var der en udtrykkelig henvisning til Konkurslovens § 220, 1. pkt., hvorefter statskassen afholdte omkostninger til skyldnerens gældssanering, når boet sluttedes efter Konkurslovens § 143.

Den nuværende § 236, stk. 2:

Efter lovændringen i 2005 lyder bestemmelsen i Konkurslovens § 236, stk. 2 nu således:
”Stk. 2. § 220, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er skyldneren under konkursbehandling, afholdes omkostningerne ved behandlingen af en sag om gældssanering efter reglerne i dette kapitel af konkursboet efter § 93, nr. 2, i det omfang der er dækning hertil af boets midler”

Dermed udgik den udtrykkelige henvisning til Konkurslovens § 220, 1. pkt., i tilfælde af, at boet sluttedes efter Konkurslovens § 143.

Lovændringen synes at have medført forskellig praksis ved skifteretterne. Nogle skifteretter har anlagt den fortolkning, at der i boregnskaber efter konkurslovens § 143 skal afsættes samme dividende til omkostningerne ved skyldnerens gældssanering, som andre § 93 krav modtager. Denne fortolkning medfører, at omkostninger til skyldnerens gældssaneringssag vil kunne opnå en forholdsmæssig andel af aktiverne sideordnet med omkostninger til behandlingen af konkursboet, således at bobehandlingsomkostningerne i § 143 boer efter omstændighederne ikke dækkes fuldt ud på grund af skyldnerens gældssaneringssag.

Vestre Landsrets kendelse af d. 27. juni 2019:

Vestre har netop haft anledning til at bidrage med en nærmere afklaring af spørgsmålet.

I den konkrete sag havde skifteretten nægtet at stadfæste kurators udkast til boregnskab udarbejdet efter konkurslovens § 143, under henvisning til, at omkostninger til gældssaneringssagen ikke var medtaget.

Under kæresagen fandt Vestre Landsret ikke, at der i forarbejderne til lovændringen var holdepunkter for, at en ændring af retsstillingen, hvorefter gældssaneringsomkostninger i § 143 boer skulle dækkes af statskassen, var tilsigtet.

Stadfæstelse af boregnskabet kunne således ikke nægtes under henvisning til at gældssaneringsomkostninger ikke var medtaget, hvorfor sagen blev hjemvist til skifteretten.