Publiceret i De bergske blade, oktober 2014.
Er prisen angivet på et prisskilt ved en vare i en butik et tilbud, som kunder kan acceptere - og derved retligt forpligte butikken til at sælge varen til den angivne pris?
I mange tilfælde giver ovennævnte ikke anledning til uoverensstemmelser mellem butikken og kunden – butikken er interesseret i at sælge varen, og kunden er interesseret i at købe varen. I nogle situationer opstår der alligevel uoverensstemmelser mellem butikken og kunden, hvis et prisskilt ved en fejl angiver prisen på varen som meget lav, og butikken derfor ikke ønsker at sælge varen til den angivne pris.
I juridisk henseende er der indgået en bindende aftale, når en part har afgivet et tilbud, som en anden part har accepteret. I ovennævnte situation er spørgsmålet derfor med juristens øjne, om prisskilte ved eller prismærker på en vare er et tilbud fra butikken, som kunden kan acceptere, og derved vinde ret til at købe vare til den angivne pris.
Det er den klare hovedregel, at prisen for en vare angivet på et prisskilt eller et prismærke er at betragte som et tilbud, som kunder i butikken kan acceptere. Butikken er således retligt forpligtet til at sælge varen til den angivne pris, hvis en kunde henvender sig i butikken med ønske om at købe varen.
Det ovenfor anførte er dog ikke tilfældet, hvis det må stå kunden klart, at prisen ved en fejl fra butikkens side er angivet forkert. En højesteretsdom illustrerer dette:
Dommens faktum er kort beskrevet, at en radioforretning – Fona - i et udstillingsvindue havde udstillet fem ens nye fjernsyn, hvoraf tre var placeret oven på hinanden, med et prisskilt øverste som angav prisen til kr. 1695. De to øvrige fjernsyn var placeret andetsteds i samme vindue, med et prisskilt som angav prisen til kr. 5241. Tre personer, A, B og C, kom om aftenen forbi udstillingsvinduet, hvor de så de tre udstillede fjernsyn og prisskiltet, hvorpå prisen var angivet til 1695 kr. De ønskede hver at købe et af de tre fjernsyn. A var endog så ivrig efter at købe fjernsynene til den angivne pris, at han den næste morgen fotograferede udstillingsvinduet inden butikken åbnede, for at kunne dokumentere prisskiltet øverst på de tre fjernsyn. Da butikken åbnede, henvendte A sig til personalet med ønske om at købe de tre fjernsyn til kr. 1695 pr. stk., hvilket personalet afviste, idet personalet forklarede A, at prisen på de tre fjernsyn ved en fejl var angivet forkert.
Landsretten gav A, B og C medhold i, at de tre prismærkede fjernsyn var et tilbud, som kunne accepteres. Landsretten mente således ikke, at det måtte have været klart for A, B og C, at prisen på de tre udstillede fjernsyn var angivet forkert på prisskiltet. Landsrettens begrundelse var, at varige forbrugsgoder i detailhandlen ikke sjældent sælges til priser, der åbenbart ligger under indkøbsprisen. Den lave pris på fjernsynene kunne således ikke i sig selv begrunde, at kunder i butikken måtte være klar over, at prisen på prisskiltet var fejlagtigt angivet.
Højesteret gav omvendt Fona medhold i, at A, B og C måtte have været klar over, at prismærkningen beroede på en fejl. Højesteret mente, henset til at der i samme vindue var udstillet to tilsvarende fjernsyn med en pris på kr. 5421, at det måtte have stået som en så nærliggende mulighed for A, B og C, at den usædvanligt lave pris på de tre øvrige fjernsyn var begrundet i en fejl. Højesteret mente yderligere, at A ved at fotografere udstillingsvinduet inden åbningstid havde bestyrket mistanken om, at A, B og C var klar over, at den lave pris på prisskiltet var begrundet i en fejl. Da personalet samtidigt straks ved henvendelsen i butikken havde gjort A.