Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider
21. aug. 2024

Kirk Larsen & Ascanius ansætter ny advokat og associeret partner med ekspertise inden for forsvar og sikkerhed

Vi har pr. 21. august 2024 ansat Michael Thomsen som advokat og associeret partner i vores selskabsretsafdeling i København. Michael vil spille en central rolle i vores defence-team, hvor han med sin mangeårige erfaring inden for forsvarssektoren, luftfartsektoren og internationalt samarbejde vil styrke vores rådgivning af både offentlige og private kunder.

Michael Thomsen kommer fra en stilling som advokat og partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor han har været en del af Team Forsvar & Sikkerhed, der blandt andet bistår Forsvaret med indkøb af varer og tjenesteydelser. Forud for dette har Michael været juridisk direktør i den statsejede virksomhed Naviair, hvor han i flere år har været ansvarlig for at lede virksomhedens Corporate Services afdeling, rådgive ledelsen om juridiske spørgsmål (herunder i relation til Naviairs omdannelse til SOV, etablering af datterselskaber og investering i udenlandske selskaber), håndtere kontrakter og tvister, samt minimere juridiske risici i virksomhedens udøvelse af tjenester til luftfarten.

Med mere end 24 års erfaring inden for det offentlige og private bringer Michael Thomsen en unik kombination af viden i udbudsret, kontraktstyring og risikostyring til Kirk Larsen & Ascanius. Hans kompetencer inden for strategisk rådgivning og sikring af juridisk korrekte løsninger i komplekse projekter vil være en stor gevinst for vores kunder. Michael har desuden haft ansvar for strategisk juridisk planlægning og håndtering af store kontrakter på både nationalt og internationalt plan.

Vi er glade for at have Michael med på holdet og ser frem til et godt samarbejde!