Landbrug - Udlodning fra Andelsselskaber i forbindelse med rekonstruktion og konkurs – nye regler på vej

Konkursrådet har den 1. februar 2022 offentliggjort betænkning nr. 1579 om revision af reglerne om rekonstruktion. Betænkningen handler primært om implementering af EU´s rekonstruktions- og insolvensdirektiv om forebyggende rekonstruktion. Vi har beskrevet de kommende regler nærmere her.

Konkursrådet har imidlertid også fundet anledning til at foreslå en række ændringer i konkursloven, som ikke direkte udspringer af direktivet. Nedenfor beskrives de foreslåede ændringer i relation til håndtering af latente skattekrav ved udbetaling af andelskapital, som er særligt relevant i landbruget.

Problemstillingen i forhold til andelskapital

Det har igennem flere år været et kendt problem at skatteretlige regler om skatteårets udelelighed og retserhvervelsesprincippet giver udfordringer i forbindelse med sanering af gæld, fx ved en tvangsakkord eller en gældssanering.

Især i landbruget er det sædvanligt forekommende, at skyldner forud for det økonomiske sammenbrud er andelshaver i et andelsselskab, fx Arla, Danish Crown, DLG eller lign. Det er ligeledes sædvanligt, at der som led i medlemskabet opbygges en andelskapital, som i henhold til nærmere regler i selskabernes vedtægter kan udbetales i forbindelse med virksomhedens/medlemskabets ophør.   

Typisk udbetales andelskapitalen efter generalforsamlingens beslutning over en årrække på 3, 5 eller 10 år. Det er ofte også muligt at få andelskapitalen udbetalt som et engangsbeløb, men i givet fald beregner andelsselskaberne sig en dekort af varierende størrelse. Hvis andelskapitalen fx udgør kr. 2.000.000, som alene udbetales til kurs 79, medfører det et mærkbart tab for skyldner eller kreditorerne i et konkursbo.

Problemstillingen er ydermere den, at andelskapitalen skatteretligt først erhverves i takt med at der sker udbetaling, og at skatten påhviler andelshaveren personligt. Dette uden hensyn til om andelskapitalen - hvilket næsten altid er er tilfældet - er pantsat til en bank, sådan at andelshaveren ikke selv får rådighed over kapitalen.

Hvis en skyldner opnår en tvangsakkord, fx i forbindelse med en rekonstruktion, vil akkorden ikke omfatte krav, der stiftes efter akkordforslagets fremsættelse – det vil sige, at akkorden ikke omfatter de skattekrav, som stiftes den 31. december i det år akkordforslaget er fremsat.

I forbindelse med en konkurs, vil skattekrav af udbetalinger, der sker efter konkursboets afslutning, ikke være omfattet af den skattefrihed for konkursindkomsten, som ellers gælder for mange konkursboer i kraft af reglerne i konkursskatteloven. Det latente skattekrav – i op til 10 år - kan herefter være hindrende for en efterfølgende gældssanering af skyldners gæld, idet gældssaneringen ikke omfatter krav, der stiftes efter gældssaneringssagens indledning.

Den foreslåede løsning

Konkursrådet har ifølge betænkning 1579 overvejet flere mulige løsninger på den problemstilling, at skyldner flere år frem i tiden skal honorere skattekrav, som ikke omfattes af en akkord/gældssanering. Samlet er det mundet ud i et forslag om ændring af konkurslovens § 12 t (gældende i rekonstruktion) og § 61 (konkurs), således at det, hvis forslaget vedtages som lov, vil følge af bestemmelsen, at skyldner eller konkursboet efter opsigelse af medlemskabet i et andelsselskab, kan kræve sit indestående udbetalt senest 3 måneder efter opsigelsen.

I henhold til Konkursrådets bemærkninger vil bestemmelsen give en stor sandsynlighed for, at indeståendet udbetales i det igangværende indkomstår, men vil samtidig give selskabet passende tid til at foretage udbetalingen.

Det fremgår videre af Konkursrådets bemærkninger, at andelsselskabet ikke kan betinge udbetalingen af en dekort. Endelig bemærkes, at en eventuel panthaver i andelskontoen ikke vil kunne nægte at modtage førtidig indfrielse via udbetalingen, hvilket allerede følger af konkursloven.

De foreslåede ændringer vil ikke finde anvendelse under forebyggende rekonstruktion, efter de nye regler, som også forventes vedtaget i juli 2022.

Vores bemærkninger

Vi er enige i, at forslaget om at indestående andelskapital, i en rekonstruktions- og konkurssituation kan kræves udbetalt til kurs 100 indenfor en kortere tidshorisont, vil være en fordel for både kreditorer, herunder panthavere og skyldnere, som ikke længere vil være tvunget til at vente op til 10 år på en endelig afklaring af det økonomiske opgør efter en rekonstruktion eller konkurs.

Konkursrådets betænkning og det deri indeholdte lovforslag omkring udbetaling af andelskapital er sendt i høring til den 1. marts 2022. Det er således ikke på nuværende tidspunkt sikkert, at lovforslaget vedtages som foreslået.

Hos Kirk Larsen & Ascanius følger vi naturligvis regeltilblivelsen nøje.