Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider
20. jan. 2021

Medarbejderaktieordningen

En ny og mere fordelagtig ordning for medarbejderaktier er netop trådt i kraft d. 1. januar 2021. Ved brug af den nye ordning kan medarbejdere vederlægges i aktier og købe- eller tegningsretter op til 50 % af medarbejderens årsløn. Aktier og købe- eller tegningsretterne beskattes - når betingelserne er opfyldt - på afståelsestidspunktet som aktieindkomst i stedet for lønindkomst. Derved indtræder beskatningen på et senere tidspunkt, og med en lempeligere sats end ved lønindkomst.

Den nye ordning for medarbejderaktier blev oprindeligt vedtaget af Folketinget i 2019, men kunne ikke sættes i kraft før ordningen blev godkendt som lovlig statsstøtte af EU-kommissionen. Efter ordningen blev forelagt EU-Kommissionen og tilpasset deres betingelser blev der fremsat et lovforslag, som blev vedtaget d. 21. december 2020.

Med lovændringen udvides medarbejderaktieordningen for mindre virksomheder således, at virksomhedens likviditet kan forbedres, og at virksomheden gives bedre muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Den nye ordning

Virksomheder, som opfylder de nedenstående betingelser, kan vederlægge medarbejdere med aktier og købe- eller tegningsretter op til 50 % af medarbejderens årsindtægt på aftaletidspunktet. For medarbejderen består fordelen i, at aktier og købe- eller tegningsretterne først beskattes, når de afstås, og at aktiebeskatningen er lavere end lønindkomstbeskatning. Den skattemæssige fordel er for medarbejderen størst, når medarbejderen er topskatteyder, har aktieindkomst under progressionsgrænsen (56.500 kr. i 2021 som derved beskattes med 27 %) og udnytter medarbejderaktieordningen fuldt ud.

For at en virksomhed og en medarbejder kan anvende den nye ordning, skal følgende betingelser være opfyldt:

  1. Selskabet må i et af de to seneste godkendte årsregnskaber højst have haft 50 ansatte. (Antallet af ansatte opgøres efter  reglerne i årsregnskabsloven).

  2. Selskabet må ikke i et af de to seneste godkendte årsregnskaber have haft en nettoomsætning, der oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr.

  3. Selskabet skal have været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.

  4. Selskabet må ikke drive virksomhed som i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.

  5. Selskabet må ikke være kriseramt.

  6. Selskabet må ikke have undladt at efterkomme et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.

  7. Den ansatte, som modtager aktie-vederlag, må ikke direkte eller indirekte eje mere end 25 % af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget (aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn medregnes).

  8. Selskabet må ikke have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.

  9. Selskabet, der anvender ordningen, og dermed opnår indirekte statsstøtte, skal opgøre værdien heraf og indberette dette statsstøttebeløb, hvis den samlede støtte efter ordningen overstiger 500.000 euro i et kalenderår.

Desuden skal de almindelige kriterier for tildeling af medarbejderaktier i LL § 7 P, stk. 2 være opfyldt. Disse kriterier er oplistet nedenfor, under ”den eksisterende ordning”.

Der er i lovbestemmelsen henvist til årsregnskabsloven ift. hvordan ovenstående punkter opgøres og beregnes. Det fremgår f.eks., at virksomhedens årlige omsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Summen af virksomhedens samlede aktivposter må således ikke overstige 15 millioner.

Selskaber, der indgår i en koncern, skal være opmærksom på, at kriterierne udregnes på koncernniveau. Hvis et selskab har bestemmende indflydelse over et anden (datter)selskab, udgør de to selskaber en koncern. Er kriterierne for medarbejderaktieordningen opfyldt, når værdierne beregnes på koncern-niveau, kan medarbejderen både modtage aktier under medarbejderaktieordningen i moder- eller datterselskabet (dog maks. 50 % af årslønnen).

Det skal også bemærkes, at virksomheden ikke har fradrag for de til medarbejderen tildelte aktier og købe- eller tegningsretter.

Værdien af den indirekte statsstøtte, som skal indberettes jf. pkt. 9 ovenfor, afhænger af de skattefordele, som medarbejderen og dermed virksomheden opnår. Det kan være administrativt tungt og forbundet med omkostninger at opgøre den kontante værdi af aktielønnen. Årsagen til kravet om indberetning er imidlertid, at den danske stat er forpligtet til at offentliggøre statsstøtte, hvis det overskrider grænseværdien på 500.000 euro pr. kalenderår.

Skattefordelen er illustreret med et eksempel i lovforslaget (topskatteyder):

En virksomhed har udgifter til løn efter skat på 7.800 kr., så kan konsekvensen ved aflønning efter den nye medarbejderaktieordning holdt op mod aflønning i almindelig kontantløn opgøres ved, at betragte efter-skat-indkomsten for lønmodtageren ved begge typer af aflønning.

Ved en udbetalt kontantløn før skat på 10.000 kr. vil en virksomhed efter fradrag ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst have en udgift til løn på 7.800 kr., mens lønmodtageren med en marginalskat på 56,5 %, vil have en efter-skat-indkomst på ca. 4.350 kr.

Ved en udbetalt aktieløn efter den nye medarbejderaktieordning på 7.800 kr. vil en virksomhed have en udgift efter skat til løn på 7.800 kr., da der ikke er fradrag i selskabets skattepligtige indkomst. Medarbejderens aktieindkomst er formelt pålagt 27 % i skat, men med en udsættelse af beskatningen på 5 år vurderes den effektive beskatning at blive reduceret til ca. 23,3 %, og lønmodtagerens løn efter skat kan deraf opgøres til 5.985 kr.

Forskellen i beskatningen af kontantløn og aktieløn er 1.635 kr. (5.985 kr. – 4.350 kr.), og holdes denne op mod aktielønnen på 7.800 kr., får lønmodtageren en procentuel fordel ved aflønning efter den nye medarbejderaktieordning på ca. 21 %.

Den eksisterende ordning

Virksomheder, der ikke opfylder kriterierne ovenfor, kan i stedet benytte sig af den eksisterende medarbejderaktieordning, hvor medarbejdere kan vederlægges i aktier og købe- eller tegningsretter op til 10 % af medarbejderens årsløn. Hvis ordningen er udbudt til minimum 80 % af en kreds af virksomhedens ansatte, kan medarbejderne dog vederlægges op til 20 %.

Hvor denne ordning vedtages får medarbejderen ligeledes fordelen af, at indkomsten bliver beskattet som aktieindkomst, og at indkomsten først beskattes på afståelsestidspunktet.

Der er en række kriterier for at anvende denne ordning, der er mere lempelige end de ovenstående.

Kriterierne for anvendelse af den eksisterende ordning er som følger:

  1. Medarbejderaktieordningen skal være specifikt aftalt mellem virksomheden og medarbejderen. Vederlaget skal være entydigt identificeret. Det skal fremgå om det er en aktie eller en tegningsret, og i hvilket selskab, den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller tegningsretten. Eventuelle vilkår skal fremgå af aftalen.

  2. Aktier og købe- eller tegningsretterne skal gives af og i den virksomhed medarbejderen er ansat i, eller i en koncernforbundet virksomhed.

  3. Aktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse.

  4. Modtagne aktier- og tegningsretter kan ikke overdrages (arv dog undtaget). 

Fordele ved medarbejderaktier

Anvendelse af medarbejderaktieordningen kan være et effektivt incitamentsværktøj, der kan gavne såvel små-, mellem- og store virksomheder. Det er dog vigtigt, at ordningen etableres korrekt, for at medarbejderen kan opnå skattefordelen, ellers risikerer medarbejderen (og virksomheden), at aktier og købe- eller tegningsretterne beskattes som lønindkomst ved erhvervelsen.

Det er desuden vigtigt at sikre, at de tilladte grænseværdier overholdes – uanset om der er tale om ny eller eksisterende ordning. Dette skyldes, at hvis en medarbejder tildeles aktier og købe- eller tegningsretter for et beløb udover den tilladte grænse, så beskattes denne del som udgangspunkt som lønindkomst på tidspunktet, hvor medarbejderen erhverver retten til aktier og købe- eller tegningsretter.

Du er velkommen til at kontakte advokat Maria Helbo Holck, hvis din virksomhed er interesseret i, at gøre brug af en medarbejderaktieordning for en eller flere af dine medarbejdere.