Folketinget har den 4. juni 2020 vedtaget et lovforslag, hvorefter der etableres en særlig whistleblower-ordning. Ordningen giver adgang til, at medarbejdere mv. anonymt kan anmelde mistanke om svindel med COVID-19 kompensationsordningerne.
Som led i den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier den 20. maj 2020 om hurtig og sikker udbetaling af kompensation, blev det aftalt, at der skulle iværksættes en række tiltag, der har fokus på at reducere risikoen for snyd, svindel og svig. Med etableringen af en whistleblower-ordning, der administreres af Erhvervsstyrelsen, gives medarbejdere, virksomheder, organisationer mv. mulighed for at indberette oplysninger om muligt svig med kompensationsordningerne anonymt.
Whistleblower-ordningen skal således forbedre borgernes muligheder for at bidrage til at afdække tilfælde af fejl, misbrug of svindel, hvilket vil kunne styrke myndighedernes kontrolindsats i forhold til kompensationsordningerne.
Erhvervsstyrelsen har nu etableret den digitale løsning, og der er således adgang til, at alle og enhver anonymt kan anmelde virksomheder og angive oplysninger, hvis de mener, at der er tale om muligt svig med kompensationsordningerne.
Anmeldelse foregår via en digital løsning, som er tilgængelige via virksomhedsguiden.dk. I forbindelse med anmeldelse/indberetning, skal whistlebloweren logge på med sit NemID. Whistleblowerens identitet vil således være kendt af Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen vil bl.a. kunne henvende sig til whistlebloweren for at stille opfølgende spørgsmål.
Erhvervsstyrelsen må ikke videregive oplysninger om whistleblowerens person, eller oplysninger som kan anvendes til at udlede identiteten på whistlebloweren, til den person/virksomhed, som anmeldesen vedrører. Oplysningerne er med andre ord undtaget fra de almindelige regler om aktindsigt mv.
Erhvervsstyrelsen kan imidlertid videregive oplysningerne til anklagemyndigheden og politiet samt til andre myndigheder til brug for deres kontrolindsats på området. Også disse myndigheder vil være pålagt samme fortrolighed, og oplysningerne vil således også her være undtaget fra de almindelige regler om aktindsigt.
Hvis en indberetning fører til straffesag, kan whistlebloweren dog blive indkaldt som vidne, og i det tilfælde bortfalder anonymiteten.
Whistlebloweren anses ikke som part i sagen overfor den virksomhed, som anmeldelsen vedrører. Whistlebloweren vil således ikke have krav på at blive orienteret om det videre hændelsesforløb.
Den vedtagne lovændring indeholder også en særlig beskyttelse mod opsigelse eller anden ufordelagtig behandling for de medarbejder, der måtte benytte whistleblower-ordningen til at foretage anmeldelse af deres arbejdsgiver.
Alle former for ufordelagtig behandling er omfattet, herunder degradering, forflyttelse, chikane mv.
Det er en forudsætning, at medarbejderen rent faktisk har anmeldt en overtrædelse, og at der er årsagssammenhæng mellem anmeldelse og den ufordelagtige behandling. Kravet om årsagssammenhæng betyder bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forhold til en ufordelagtig behandling som besluttes efter, at den ansatte har foretaget indberetning.
Ved en overtrædelse af denne bestemmelse kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Det er den ansatte, der skal bevise, at den ufordelagtige behandling skyldes den ansattes anmeldelse via whistleblower-ordningen. De særlige bevisbyrderegler, som man finder i ligebehandlingsloven – hhv. omvendt bevisbyrde eller delt bevisbyrde – finder således ikke anvendelse.
Erhvervsstyrelsen modtog allerede inden whistleblower-ordningens etablering anmeldelser med mistanke om svindel fra bl.a. medarbejdere. Flere af disse anmeldelser skyldes imidlertid medarbejderes misforståelse af reglerne.
For at undgå at medarbejdere foretager anmeldelse uden egentlig grund, kan man med fordel løbende informere sine medarbejdere om vilkårene for ordningerne. Det kan navnlig være relevant at informere medarbejdere, der er eller har været hjemsendt på lønkompensationsordningen, at det er i overensstemmelse med reglerne at kalde medarbejdere tilbage på arbejde tidligere end oprindeligt antaget, ligesom at det også er muligt at kalde medarbejdere tilbage på arbejde delvist, eller på enkelte dage. Det er naturligvis en forudsætning herfor, at det efterfølgende indrapporteres til Erhvervsstyrelsen, hvor mange dage, den enkelte medarbejder rent faktisk har arbejdet for virksomheden i lønkompensationsperioden.
Ønsker du at høre nærmere om whistleblower-ordningen, eller ønsker du bistand med at udarbejde information til jeres medarbejdere, så kontakt os endelig.