Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider
22. jun. 2022

Pas på med Brexit-kompensation – stor risiko for krav om tilbagebetaling

En mindre fejl kan betyde, at kompensationen skal betales tilbage. I en periode på 5 år efter udbetaling af Brexit-kompensation må skipper ikke blive uantagelig.

Det er desværre for længst lagt fast, at Brexit-kompensationsordningerne behandles under EU's regler for støtteordninger. Det er selvfølgeligt dybt urimeligt, da der er tale om kompensation og ikke støtteordninger. Den diskussion er desværre tabt, senest fastslået ved EU-kommissær Sinkevicius’ besvarelse af spørgsmål stillet af Alfred Fisker på DFPO’s generalforsamling 25. maj.

Brug af de gældende EU støtteregler betyder, at man ved ansøgning om Brexit-midlerne skal være antagelig et år tilbage for at kunne få kompensation, og at man ikke må blive uantagelig i en periode på 5 år fra udbetaling af kompensationsbeløb.

Uantagelighed opstår, hvis fartøj/licensindehaver har strafpoint, eller en fartøjsejer får tildelt strafpoint som fartøjsfører. Det er ikke muligt her at redegøre for de præcise regler for uantagelighed. Reglerne er meget komplicerede og meget svære at forstå. Fiskeristyrelsen har i flere år arbejdet på at færdiggøre en vejledning om uantagelighed, og erhvervet har løbende efterspurgt denne vejledning. Den skulle blive udsendt samtidig med, at Brexit-ordningen sættes i gang. Det er også absolut nødvendigt, da der, efter min vurdering, er stor risiko for, at mange ikke vil kunne søge eller senere rammes af krav om tilbagebetaling på grund af uantagelighed dvs. strafpoint.

Sandsynlighed for mange point

Spørger man Fiskeristyrelsen om problemets omfang, lyder svaret, at det er begrænset, da der kun tildeles point i sager med grov eller gentagen overtrædelse af fiskerilovgivningen. Det er dog således, at der faktisk er tildelt og med stor sandsynlighed vil blive tildelt yderligere rigtig mange point i de kommende år. Efter min opfattelse ikke fordi der er mange grove overtrædelser, men fordi Fiskeristyrelsen generelt vurderer og behandler mindre alvorlige overtrædelser som værende alvorlige eller grove.

Det mest åbenlyse eksempel er fejl ved logbogsskøn i usorterbare laster. En regel som danske myndigheder frem til for få år siden helt har undladt at håndhæve, hvilket af myndighederne selv over for EU-Kommissionen blev begrundet med, at reglen var fysisk umulig at overholde.

Det er også en realitet, at selv mindre alvorlige overtrædelser eller uagtsomt begåede fejl, kan føre til uantagelighed og dermed krav om tilbagebetaling af Brexit-kompensation. Begår en medejer af et fartøj som fartøjsfører en mindre overtrædelse, som giver blot 3 point, skal al Brexit-kompensation betales tilbage. I praksis er så godt som alle fartøjer i risiko for at blive ramt af krav om tilbagebetaling. 

Tal med din rådgiver

Hvad enten der ansøges om kompensation for værditab på kvoter eller støtte til ophugning, bør alle, der ansøger alvorligt overveje og internt drøfte, hvorledes man håndterer situationen, såfremt der i den 5-årige periode fra udbetaling opstår en situation, som fører til uantagelighed og krav om tilbagebetaling.

De endelige regler for ordningerne og vejledningen om uantagelighed giver forhåbentlig mere klarhed, men foreløbigt mener jeg, at man skal være særligt opmærksom på nedenstående punkter.

 

---o0o---


Kompensation og støtte til ophugning skal betales til bank, som har pant i fartøj og kvoter

Da en bank med pant i fiskefartøj efter Sølovens § 47 har pant i også tilknyttede kvoteandele, er der ingen tvivl om, at såvel kvotekompensation som ophugningsstøtte, skal betales til banken som panthaver.

Kommer der senere et krav om tilbagebetaling fra Staten, kan dette krav dog ikke rettes mod banken. Det vil være selskab eller personer, som ejer fartøj og kvoter, som alene skal betale beløb tilbage. Derfor bør man inddrage fartøjets bank i overvejelserne om Brexit-kompensation og måske forsøge at få en særlig aftale i stand. En aftale, som kan gå på, at banken skal deltage i risikoen for krav om tilbagebetaling, eller at banken eventuelt sletter den gæld, som ikke kan dækkes med ophugningsstøtte eller kompensation på kvoter og senere eller samtidig afvikling af fiskerivirksomheden. 

 

Afgivelse af korrekte oplysninger og aftaler omkring støttebeløb

For alle EU-støtteordninger gælder udover skrappe krav og regler omkring tilbagebetaling også, at eventuelt snyd eller svig straffes meget hårdt. Det er vigtigt, at de enkelte fiskere ikke uforvarende bringer sig selv i fedtefadet på grund af fejl eller misforståelser i de oplysninger, der afgives, når der søges og udbetales støtte.

Det skal man være særligt opmærksom på også ved de oven for beskrevne aftaler, som man indgår med bank eller i forbindelse med omstrukturering/handel med parter i selskaber og fartøjer, som modtager kompensation.

 

Ændring i ejerforhold efter modtagelse af Brexit-kompensation

Hvorledes håndteres et tilbagebetalingskrav, hvis der er handlet aktier i et fiskeriselskab efter udbetaling af støtte?

Indtil videre er det over for kvoteselskaber oplyst, at der ikke vil blive rejst krav om tilbagebetaling over for selskabet, hvis en medejer sælger sine aktier forinden han får tildelt strafpoint, men Fiskeristyrelsen oplyser samtidigt, at man endnu overvejer, hvorledes man vil forholde sig ved den omvendte situation, hvor en medejer handles ud af et fiskeriselskab, og der så efterfølgende over for den fortsættende virksomhed stilles krav om tilbagebetaling. Der er tale om ofte noget komplicerede forhold, men det bør for alle støttemodtagere ved senere handler med ejerandele og måske også kvoter overvejes og klarlægges, hvad konsekvenserne er for sælger og købere i forhold til et eventuelt krav om tilbagebetaling.

Det er foreløbigt min vurdering, at Fiskeristyrelsen kommer til at acceptere, at der vil være en række situationer med omstrukturering og ophør m.v., hvor tilbagebetalingskrav som følge af enkelte ejeres senere uantagelighed reelt ikke kan rejses.