Hvem er omfattet af den politiske aftale om erstatning til minkavlere?

Aftalen

Den 25. januar 2021 indgik Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance en politisk aftale om erstatning til minkavlere og følgeerhverv i Danmark.

Aftalen skal udmøntes i lov og bekendtgørelse, hvorfor det først i den kommende tid bliver muligt at tegne et klart billede af hvilke minkfarmere der er omfattet af aftalen. Aftaleteksten giver anledning til en række overvejelser og spørgsmål.

Erstatningsmodellen har tre hovedelementer: 

1. Erstatning for tabt indtjening i 2021 på produktion af mink i 2020
2. Erstatning af tabt fremtidig indtjening i 2022-2030
3. Erstatning af den forventede restværdi af kapitalapparatet (stalde, burde, m.m.) i 2030.
   
   

Hvilke minkavlere er omfattet?

Det er ved gennemgang af aftaleteksten ikke klart defineret hvilke minkavlere der er omfattet af aftalen.

Det fremgår indledningsvis af aftaleteksten at:

”Værdiansættelsen fastsættes eksklusiv jord. Det er en forudsætning for at få erstatning, at der har været minkavl på farmen frem til udbruddet af COVID-19 ramte minkerhvervet, og at der har været de relevante miljøtilladelser m.m. til de producerede dyr.”

Videre fremgår det at:

”Avlere, der ikke har haft produktion i 2020, men som har haft produktion i 2019 og/eller 2018 vil også kunne modtage erstatning. Dette vil ske efter opgørelsesmetoden baseret på ”handel og vandel”. 

Det er således tvivlsomt om minkavlere, som af andre grunde end COVID-19 har indstillet driften før 2020 er omfattet af aftalen om ret til erstatning? Og tilsvarende om konkursramte avlere er omfattet? 

Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink

Fødevarestyrelsen har den 27. januar 2021 udsendt udkast til ”Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus” i høring.

Bekendtgørelsen udgør hjemmelgrundlaget for udbetaling af forskud på erstatning for skindværdi for mink, der ikke er pelset samt udbetaling af tempobonus. Det vil sige den erstatning der udgør pkt. 1 i erstatningsmodellen.

Af udkastet til bekendtgørelsen fremgår det, at udbetaling af forskud på erstatning forudsætter, at besætningsejeren ikke pr. den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i EU forordning nr. 702/2014 artikel 2 stk. 14.

Henvisningen medfører, at besætningsejere, som pr. den 31. december 2019 var taget under konkursbehandling ikke kan opnå tempobonus eller erstatning for værdien af aflivede mink.

Dette vil således gælde selvom konkursboet efter afsigelse af konkursdekret har fortsat driften ind i 2020, og alene aflivet minkene som følge af myndighedernes beslutning herom.

På den anden side er det hos Kirk Larsen & Ascanius vores opfattelse, at formuleringen medfører, at besætningsejere, som først er taget under konkursbehandling i løbet 2020 er omfattet af reglerne, såfremt konkursboet har fortsat driften og aflivet mink på grund af COVID-19. Konkursmassen omfatter i henhold til konkurslovens § 32 skyldners formue ved afsigelse af konkursdekret og hvad der under konkursen tilfalder ham.

Bekendtgørelsen er som nævnt i høring og forventes udstedt med ikrafttræden den 8. februar 2021. Ovenstående er derfor med forbehold for, at der kan komme ændringer.

Erstatning for tabt fremtidig indtjening og restværdien af kapitalapparatet

Udkast til bekendtgørelse om erstatning for driftstab samt øvrige omkostninger i forbindelse med aflivning af mink er i skrivende stund ikke udarbejdet/sendt i høring.

I lighed med bekendtgørelsen om tempobonus må det dog forventes, at bekendtgørelsen heller ikke vil omfatte besætningsejere, som forud for den 31. december 2019 var taget under konkursbehandling.

Hvorvidt der kan være yderligere undtagelser må afvente reglernes nærmere udformning.

Hvor efterlader det konkursramte besætningsejere og panthavere?

Konkursboer hvor besætningsejeren er taget under konkursbehandling før 31. december 2019, men hvor konkursboet ikke inden udbruddet af COVID-19 har realiseret ejendommen, vil opleve samme udfordringer som andre farmere i forhold til at omsætte kapitalapparatet (stalde, bure, m.m.).

I praksis vil en konkursramt avlers faste ejendom ofte være overbehæftet således, at den faste ejendoms værditab rammer ejendommens panthavere, men i sidste ende også de avlere, som hæfter for restgælden.

Ejendomspanthavere som på grund af COVID-19 ser ind i et tab på salg af minkejendommen, og som i henhold til den politiske aftale ikke har udsigt til at opnå erstatning, bør i samråd med kurator overveje om der er grundlag for at understøtte konkursboets prøvelse af spørgsmålet om ekspropriation ved domstolene.

Hvis det lægges til grund, at kravet om aflivning af mink og forbud mod hold af mink er ekspropriation har den berørte minkavler krav på fuldstændig erstatning, jf. grundlovens § 73.

For en nærmere vurdering af de mulige erstatningsbeløb bliver det relevant at følge arbejdet i den kommende erstatnings- og taksationskommission, som skal fastsætte erstatningen for de farme, som er omfattet af den politiske aftale. Ikke at de der fastsatte erstatninger nødvendigvis udgør fuld erstatning i henhold til Grundlovens § 73.

Kontakt Kirk Larsen & Ascanius

Hos Kirk Larsen & Ascanius følger vi regeltilblivelsen nøje og står klar med rådgivning til berørte parter – både i forhold til at sikre korrekt erstatningsudbetaling, hvis man er omfattet af regeringens aftale, men også hvis man ikke er.