Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 20. juni 2019 Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet, blandt andet med henblik på at sikre levedygtige virksomheder og iværksættere i økonomiske vanskeligheder adgang til forebyggende rekonstruktion.
Konkursrådet har herefter på anmodning fra Justitsministeriet udarbejdet betænkning nr. 1579, der er sendt i høring frem til den 1. marts 2022. I betænkningen foreslås en række ændringer af konkursloven, som efter planen skal træde i kraft den 17. juli 2022.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af de væsentligste nyskabelser.
I henhold til direktivet skal medlemsstaterne sikre, at skyldnere har adgang til en eller flere tidlige varslingsmekanismer, som kan afsløre forhold, der kan give anledning til insolvens, og som kan indikere at det er nødvendigt straks at træffe foranstaltninger.
I Danmark findes allerede Early Warning programmet, som blev etableret af Erhvervsministeriet i 2007. Programmet tilbyder kriseramte virksomheder i hele landet gratis adgang til sparring og vejledning fra konsulenter i de tværkommunale erhvervshuse og et korps af frivillige rådgivere samt tilknyttede insolvensadvokater.
Konkursrådet foreslår, at direktivets krav om ”tidlige varslingsmekanismer” bør etableres ved at det eksisterende Early Warning program gøres permanent. Derudover foreslår Konkursrådet, at fogedretterne, Erhvervsstyrelsen og SKAT i et vist omfang også kan bidrage til tidligere varsling af skyldnere. De nærmere regler herom skal udformes af de relevante myndigheder.
Det bærende i direktivet er herudover at medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere ved sandsynlighed for insolvens har adgang til en ramme for forebyggende rekonstruktion med henblik på af afværge insolvens.
Konkursrådet foreslår at der indsættes et nyt selvstændigt afsnit i konkurslovens omhandlende forebyggende rekonstruktion.
Det foreslåede nye afsnit i konkursloven er således tænkt til at omfatte en periode, der tidligere end perioden, som vi i dag kender fra reglerne om rekonstruktionsbehandling, hvilke regler i det væsentlige ikke foreslås ændret.
Ifølge forslaget skal en fysisk eller juridisk person, som driver erhvervsvirksomhed, på egen begæring kunne tages under forebyggende rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren er insolvent eller har sandsynlighed for at blive det. En kreditor kan ikke begære forebyggende rekonstruktionsbehandling.
Konkursrådet finder ikke, at skyldners begæring behøver at være nærmere begrundet, da begæring i sig selv formodes at indeholde en erkendelse af at skyldneren er insolvent, eller har sandsynlighed for at blive det, men begæringen skal vedlægges en opgørelse over skyldners aktiver og passiver samt en liste over fordringshavere, således som det også gælder for skyldners begæringer om rekonstruktions- eller konkursbehandling i dag.
Der kan indledes forebyggende rekonstruktionsbehandling uden udpegning af hverken rekonstruktør eller tillidsmand, hvorved rekonstruktionsbehandlingen minder om en udenretlig rekonstruktion.
Skyldneren kan dog også i sin begæring eller senere anmode om beskikkelse af en rekonstruktør eller regnskabskyndig tillidsmand.
I modsætning til almindelig rekonstruktionsbehandling og konkurs, indebærer indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling ikke automatisk, at der etableres et forbud mod individualforfølgning og en fristdag.
Skyldner kan dog anmode om et fyldestgørelsesforbud, og skifteretten vil i givet fald træffe bestemmelse herom. En sådan anmodning anses tillige for en anmodning om beskikkelse af en rekonstruktør. Samtidig vil der ved anmodning om et fyldestgørelsesforbud også blive fastsat en fristdag.
Det vil sige, at først når en rekonstruktør udpeges, opnår skyldners og virksomhedens kreditorer samme beskyttelse og retstilling, som det i dag kendes fra rekonstruktionsbehandling.
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor der under forebyggende rekonstruktionsbehandling er beskikket en rekonstruktør, vil de nugældende regler om dennes tilsyn med skyldners aktiviteter, herunder at væsentlige aktiviteter kræver samtykke, også skulle være gældende. Dermed får krav, som stiftes med rekonstruktørens samtykke status i henhold til konkurslovens § 94 som ved almindelig rekonstruktion.
I forhold til gensidigt bebyrdende aftaler foreslås det at, medkontrahenter ikke kan ophæve en aftale alene som følge af, at skyldneren er under forebyggende rekonstruktionsbehandling. Medkontrahenten kan dog hæve hvis han/hun i øvrigt havde adgang hertil, herunder også fx som følge af forudgående forsinkelse med skyldners ydelse. Dette er anderledes end i almindelig rekonstruktion, hvor medkontrahenten heller ikke kan hæve alene med henvisning til skyldners forsinkelse.
Det foreslås, at skyldner, med rekonstruktørens samtykke (når en sådan er udmeldt), skal kunne videreføre gensidigt bebyrdende aftaler, men dog ikke som ved almindelig rekonstruktion kunne ”genoplive” allerede misligholdte aftaler.
Reglerne om omstødelse gælder først når der under den forebyggende rekonstruktionsbehandling er stadfæstet et rekonstruktionsforslag som indebærer et element af tvangsakkord.
Forskellen i retsvirkningerne i forhold til de almindelige regler om rekonstruktion er bevidst valgt, fordi skyldner i forbindelse med forebyggende rekonstruktion ikke i alle tilfælde er insolvent.
Da der ikke i alle tilfælde udpeges en rekonstruktør, følger det af Konkursrådets forslag, at medlemsstaterne online skal offentliggøre en tjekliste til udarbejdelse af rekonstruktionsplaner, således at skyldner selv vil kunne udarbejde forslaget.
Et rekonstruktionsforslag under en forebyggende rekonstruktionsbehandling skal ifølge Konkursrådet ikke nødvendigvis begrænses til tvangsakkord og/eller virksomhedsoverdragelse.
Et rekonstruktionsforslag kan herefter også omfatte ”andre tiltag, der alene eller tilsammen med den øvrige del af rekonstruktionen medfører, at skyldnerne ophører med at være insolvent”. De kendte modeller om akkord og virksomhedsoverdragelse udbygges med muligheden for nedsættelse selskabskapital til 0 kr. og forhøjelse med ny kapital.
Konkursrådet foreslår at et rekonstruktionsforslag, som er fremsat under forebyggende rekonstruktionsbehandling, er vedtaget, hvis et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på mødet og deltager i afstemningen stemmer for. Der stemmes efter fordringernes beløb.
Dette er de samme regler som de nugældende regler om vedtagelse af almindelige rekonstruktionsforslag.
Konkursrådet har i den forbindelse også skullet forholde sig direktivets krav om forskellige regler for SMV og ikke SMV virksomheder, der efter Konkursrådets anbefaling skal følge årsrapportlovens regler om størrelsen af kapitalselskaber. For de forskellige selskabsklasser skal der være mulighed for vedtagelse af andre afstemningsklasser end de som vi kender fra konkursordenen i konkurslovens kapitel 10 i dag, fx sådan at fordringshavere med sikrede og usikrede krav behandles i særskilte afstemningsklasser. Rekonstruktionsforslaget er vedtaget, hvis rekonstruktionsforslaget vedtages af et flertal af afstemningsklasserne.
Skifteretten stadfæster rekonstruktionsforslaget på samme måde som ved almindelig rekonstruktion.
Konkursrådet har i betænkningen også foreslået ændringer i konkursloven, som ikke er direkte begrundet i Rekonstruktions- og Insolvensdirektivet.
Konkursrådet har således overvejet, hvordan det insolvensretligt kan gøres muligt, at en tvangsakkord kan omfatte indkomstskat vedrørende det igangværende indkomstår.
Konkursrådet finder, at rater på B-skat og acontoskat, der forfalder inden akkordforslagets fremsættelse bør omfattes af en tvangsakkord, hvorimod rater, der først forfalder senere, ikke bør omfattes af akkorden.
Konkursrådet foreslår endvidere, at der optages bestemmelser i konkurslovens, som giver skyldnere krav på at få udbetalt andelskapital i andelsselskaber eller andelsforeninger senest 3 måneder efter medlemskabets ophør. Reglen er et forsøg på at gøre op med de praktiske udfordringer, som i flere år har knyttet sig til udbetaling af andelskapital i landbruget.
Konkursrådet finder herudover, at der bør genindføres en regel i konkursloven, som gør det muligt for skyldneren at kunne fremsætte et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord under konkurs.
Det har i teori og praksis tidligere være omtvistet hvad retsvirkningerne er af, at en skyldner under rekonstruktion, henholdsvis et konkursbo viderefører eller indtræder i en aftale om en løbende ydelse, fx et lejeforhold.
Konkursrådet foreslår at det lovfæstes, at det både i forhold til rekonstruktion og konkurs er sådan, at alene medkontrahentens krav på vederlag for tiden efter rekonstruktion/ konkurs, og krav som skyldes faktiske dispositioner foretager af skyldner eller af konkursboet, omfattes af henholdsvis konkurslovens § 94 og § 93.
Derudover foreslås, at der lovmæssigt skabes klarhed over hvilke krav, der opnår henholdsvis § 93 og § 94 status i aftaler om såkaldt successive ydelser.