Salg af svært omsættelige aktiver fra konkursbo

Långiver bør ved udlån mod sikkerhed i svært omsættelige aktiver og udlån til låntagere, hvor svært omsættelige aktiver indgår i kreditvurderingen, være opmærksom på udfordringerne ved tvangsrealisation af sådanne aktiver.

Som eksempler på aktiver, som kan være svært omsættelige, kan nævnes salg af interessentskabsandele, unoterede aktier/anparter og specialfremstillede maskiner til nicheerhverv.

Modsat er eksempelvis børsnoterede aktier, sædvanligt løsøre, biler og almindelige maskiner lettere omsættelige.

Ved afsigelse af konkursdekret mister fallenten råderetten over sine aktiver. Det er herefter kurators opgave at afhænde de af konkursboet omfattede aktiver bedst muligt under de givne forhold.

Salg fra et konkursbo, hvor virksomhedens drift oftest er indstillet, højner ikke værdiansættelsen af aktiverne, der ikke længere kan sælges i ”going-concern”.

Er aktiver svært omsættelige kan dette medføre, at aktiverne alene kan realiseres til væsentligt under den i forbindelse med långivningen foretagne vurdering til trods for, at aktivet på ”papiret” repræsenterede en væsentlig større værdi.

I værste fald kan det vise sig nødvendigt at prisgive aktivet, hvis der ikke er købere eller omkostningerne ved realisation vil overstige det forventede provenu.

Salg af interessentskabsandel fra konkursbo

Ved et interessentskab forstås et erhvervsmæssigt samvirke mellem flere personer eller selskaber, hvor deltagerne hæfter ubegrænset og solidarisk for de forpligtelser, der udspringer af samvirket.

Interessenterne bliver ved stiftelse af et interessentskab ejere af en ideel andel af interessentskabet.

En person, som går konkurs, ses undertiden at være medejer af et interessentskab. At én af interessenterne går konkurs medfører ikke, at interessentskabet nødvendigvis tillige skal tages under konkursbehandling. Fallentens andel af interessentskabet skal kurator derfor realisere i det omfang denne vurderes at være positiv.

Modsat aktiver som eksempelvis biler og børsnoterede aktier, ter omsætteligheden af en del af et interessentskab ofte yderst begrænset. Dette navnlig i tilfælde, hvor interessentskabet er stiftet med et særligt formål for øje eller med mulighed for, at de enkelte interessenter kan udnytte skattemæssige afskrivninger på aktiver og underskud i anden indkomst.

Der forekommer ofte tilfælde, hvor en ejeraftale ikke regulerer forholdet mellem interessenterne. Udgangspunktet er herefter, at alle væsentlige beslutninger kræver enighed mellem interessenterne.

Disse forhold kan medføre, at der hverken fra øvrige ejere eller udenforstående er interesse for at overtage interessentskabsandelen.  

Økonomisk opgør

Hver interessent ejer en ideel andel af interessentskabets formue. Nettoværdien af denne del vil kurator opgøre og - såfremt denne andel er positiv - anmode om at få udbetalt med et eventuelt indestående på den konkursramte interessents kapitalkonto.

Interessentskabets vedtægter eller ejeraftale kan dog indeholde særlige vilkår om den økonomiske opgørelse i forbindelse med en interessents udtræden. Urimelige vilkår vil dog efter omstændighederne kunne tilsidesættes, såfremt konkursboet stilles ringere end ved eksempelvis likvidation af interessentskabet.

Videreførelse af interessentskabet

Konkursloven indeholder en regel om, at konkursboet kan indtræde i fallentens gensidigt bebyrdende kontraktforhold. Dette gælder dog efter konkurslovens § 53 ikke, hvis en sådan indtrædelsesret strider mod ”vedkommende retsforholds beskaffenhed”. I den juridiske litteratur tolkes bestemmelsen således, at konkursboet ikke kan indtræde i interessentskabet på fallentens vegne.

Hvorvidt den konkursramte interessents deltagelse i interessentskabet må anses for ophørt på tidspunktet for afsigelse af konkursdekret, eller at konkursboet - såvel som enhver medinteressent - kan opsige selskabsforholdet, ses endnu uafklaret.

Er der alene én øvrig interessent, ophører interessentskabet ved den fallerende interessents udtræden.

Er der flere tilbageværende interessenter, kan de som udgangspunkt fortsætte interessentskabet. Konkursboet har dog - uanset dette - krav på at få udbetalt boets ideelle nettoandel af interessentskabets formue.

Ophør af interessentskabet

Vil eller kan de øvrige interessenter ikke udbetale konkursboets nettoandel af interessentskabet, kan kurator være nødsaget til at kræve interessentskabet opløst.

Ved tvist om opløsning, kan dette foregå i retslig regi, hvilket – udover omkostningerne ved selve opløsningen - kan medføre, at interessentskabet bliver mødt med krav fra tredjemand grundet misligholdelse af kontrakter m.v. Konsekvensen af dette er, at nettoandelen derved mindskes og i værste fald bliver negativt. 

Långivere anbefales derfor at forholde sig til eventuelle vedtægter, ejeraftaler mv. i forbindelse med udlån, hvor der i kreditvurderingen af låntager indgår en ideel andel af et interessentskab, da værdien af låntagers ideelle nettoandel sjældent er udtryk for det beløb, som långiver kan opnå ved realisation af andelen.

Dette gør sig også gældende ved andre svært omsættelige aktiver, herunder unoterede aktier og anparter, som på papiret kan repræsentere en betydelig værdi. I realiteten udgør sådanne værdipapirer ofte en beskeden værdi sammenlignet med værdien på ”papiret”, da der udover aktie- eller anpartsselskabets øvrige ejere, kan vise sig vanskeligt at finde udenforstående købere.

Rådgivning

I vores insolvensafdeling håndterer vi ofte konkursboer med svært omsættelige aktiver i såvel Danmark som i udlandet. Vi har, udover et bredt netværk af købere, opbygget en betydelig erfaring med håndtering, optimering og realisering af svært omsættelige aktiver til gavn for boets kreditorer.