I gennem mange år har der været rygter omkring fænomenet squatters/besættere i Spanien. Corona-tiden og den begrænsede rejseaktivitet gav i sin tid besættere gunstige vilkår til at indtage boliger og ferieboliger i Spanien, og rygterne blussede op for fuld styrke, men er det stadig et problem? Svaret er JA - faktum er, at disse såkaldte besættere alene har brug for 48 timer i boligen, hvorefter det kan blive umådelig vanskeligt eller dyrt at komme af med besætterne igen.
Ved at følge få enkle råd kan du gøre livet surt for disse ubehagelige, ubudne gæster og således sikre din feriebolig bedst muligt.
Som advokat får jeg ofte spørgsmålet: ”…de der besættere - er der noget om det? Skal vi være bekymrede for den slags, eller er det bare 'en and' for at sælge alarmer?”
Spørgsmålene kommer fra både klienter, som jeg hjælper med køb af deres drømmebolig i Spanien, men også i mange andre sammenhænge under samtaler om det spanske boligmarked. Nogle har selv bolig og er bekymrede, andre har blot hørt eller læst om besættere og vil lige høre, om det virkelig kan være rigtigt.
Og ja det er rigtigt. Besættere eller squatters, som de kaldes på engelsk (okupas på spansk), er et problem i Spanien, da besættere kan være meget vanskelige at komme af med, hvis de først er kommet ind i en bolig. Af naturlige årsager er det boliger, der står tomme i lange perioder ad gangen, der er mest udsatte. Historisk set har det primært været forladte boliger, dødsboer, ejendomme ejet af bankerne eller andre ubeboede ejendomme, der har været i besætternes søgelys. I de senere år er problemet desværre udvidet til de såkaldte ”second homes” altså, hvad vi her i Danmark betegner som ferieboliger, blandt andet ferieboliger beliggende i populære områder såsom Mallorca, Costa del Sol og Costa Blanca.
Boliger, der står tomme og som er beliggende lidt ugenert, har den største risiko for at blive besat. Den isolerede beliggenhed giver besætterne noget nær optimale arbejdsbetingelser. De kan i ro og mag bryde ind, skifte låse og nogle gange sågar tilmelde sig på adressen hos kommunen, præcis som en lejer ville gøre det, uden at blive opdaget. Dertil har de tid til at flytte personlige ejendele ind, således at det ikke ligner et indbrud.
Når det går op for den intetanende ejer, at han har fået ubudne gæster, er det ofte for sent, da politiet - når de ankommer til adressen - vil møde en person eller en familie, der påstår, at de bor der; enten som lejere eller på anden vis har ret til at bebo ejendommen. Deres personlige ejendele i ejendommen vil desværre bevirke, at politiet vil være meget tilbageholdende med at betragte det som et indbrud.
Det vil derfor være påstand mod påstand fra besætters og ejers side, hvorfor politiet ofte vil henvise ejer til at gå rettens vej, hvorefter bureaukratiet starter. Det juridiske tovtrækkeri kan vare i måneder eller endda år, inden ejer får ret til sidst. Dette er desværre ofte efter en periode, hvor besætterne har vanrøgtet boligen.
Et andet problem er, at ejer stadig vil have driftsudgifter på ejendommen. Det vil sige, at ejer stadig skal betale ejendomsskatter, eventuelle lån og sågar forbrugsudgifter som strøm og vand, som besætterne forbruger. Tidligere kunne ejeren ikke afmelde eller stoppe forsyningerne uden risiko for at blive politianmeldt for chikane. Her er der dog kommet vigtige ændringer. Siden 2024–2025 har flere domstole i Spanien fastslået, at ejere af en ulovligt besat bolig gerne må stoppe betaling og afbryde el, vand og gas via forsyningsselskaberne, når besætterne ingen ret har til at bo der. Det betragtes ikke længere som chikane eller ulovlig tvang. Derudover har spansk lovgivning siden 2025 været på vej mod en national ændring, der gør det tydeligt i straffeloven, at det ikke er strafbart at afbryde forsyninger ved ulovlig besættelse. Det betyder, at ejere ikke længere behøver betale for forbruget til personer, der ulovligt har taget deres bolig.
Dette gælder dog ikke for lejere, der lovligt er flyttet ind, men senere undlader betaling. Her gælder de almindelige regler om lejeforhold, og forsyningsafbrydelser kan fortsat være ulovlige.
Der er flere typer af besættere.
De mest almindelige er fattige familier, der ikke har noget sted at bo og som rent faktisk besætter en bolig med det formål at få tag over hovedet. De er ikke typiske i de populære ferieområder og slet ikke på ferieboligerne.
De typiske besættere i de populære ferieområder og i ferieboligerne er oftest kriminelle. De har det ene formål at afpresse ejer for et pengebeløb. De kender alle regler og smuthuller i loven til at forhale den juridiske proces og benytter sig tillige af metoden med forbrugsudgifterne, som nævnt ovenfor. Den billigste og mest effektive løsning for ejer er ofte at betale, hvad besætterne forlanger for at flytte.
Beløbene kan variere meget og ofte forlanges der et beløb i forhold til boligens værdi. Krav om 5.000-10.000 euro er ikke ualmindeligt og i større boliger er beløbet ofte højere.
Under corona-tiden eskalerede problemet, da mange ejendomme stod tomme det meste af 2020 og hen over foråret 2021. Mange ejendomme stod uden alarmer, hvor ejerne først blev opmærksomme på besætterne uger, ja endda måneder efter besætterne havde indtaget boligen.
I 2018 blev der anmeldt 12.214 sager til politiet. I 2020 var tallet steget til over 15.000, og i 2024 blev der registreret mere end 16.000 sager. Det reelle antal skønnes dog at være væsentligt højere. Dels fordi mange sager strækker sig over flere år, dels fordi en række tilfælde aldrig bliver anmeldt, men i stedet løst på anden vis - eksempelvis ved betaling til besætterne. Visse spanske medier estimerer, at mellem 70.000 og 90.000 boliger i Spanien aktuelt er besat.
Med danske øjne kan man undre sig over, hvorfor problemet er så stort. Svaret er et ”sammenkog” af flere forhold.
Generel mangel på socialt boligbyggeri er en faktor, hvilket kan forklare den ene af de ovenfor beskrevne typer af besættere.
Et andet faktum er, at lovgivningen på området ikke er tilstrækkeligt konsekvent. Der er stort set ingen konsekvenser ved at besætte en ejendom. Er der tale om indbrud, får man en straf, men politiet og myndighederne har i praksis ofte vanskeligt ved at dokumentere, hvem der rent faktisk har begået indbrud og hvem der efterfølgende er flyttet ind i boligen. Straffene ender derfor ofte med bøder, som er sat i forhold til ”forbrydernes” indtægt/løn. Den indtægt, der er synlig for det offentlige, er typisk meget lav, hvilket afføder en lav bødestørrelse.
Retssystemet er en ekstrem langsommelig affære og dette - sammenholdt med de ovennævnte to forhold - skaber fundamentet for besætternes gunstige betingelser for pengeafpresning.
Efter spansk lovgivning opnår besætterne allerede efter 48 timer i boligen visse rettigheder, som udspringer af den spanske ”civil code” omkring besiddelse. Hvis de når at udskifte låse samt flytte ejendele ind inden politiet ankommer, så har de de facto en form for besiddelse, hvorefter sagen skifter karakter fra et indbrud til en ”besættelsessag”.
Som boligejer handler det derfor om i tide at kunne registrere et forsøg på besættelse, således at et langt juridisk tovtrækkeri eller pengeafpresning undgås.
Spørgsmålet er derfor, hvordan man bedst sikrer sig selv og sin bolig, når man ønsker at udleve drømmen om en feriebolig i Spanien og nyde landets mange goder.
Der er enkelte virkemidler, der vil mindske interessen hos besættere eller - såfremt besættere får øje på netop din bolig – hvordan du i tide når at reagere på forsøget på besættelse af din feriebolig:
Få og økonomisk overkommelige virkemidler kan altså sikre, at du minimerer risikoen for besættere og at du – hvis uheldet måtte være ude - reagerer i tide. Når du er opmærksom herpå, så er det blot at nyde, at du har erhvervet en feriebolig i Spanien og de oplevelser og fornøjelser, det giver adgang til.