Stiftelse og drift af interessentskaber - I/S´er
Hvad er et interessentskab?
Et interessentskab kan defineres som: ”et aftalebaseret samvirke mellem to eller flere deltagere (kaldet ‘interessenter’) om drift af en fælles erhvervsvirksomhed, hvor deltagerne hæfter personligt og solidarisk for selskabets gæld.”
Interessentskabet kan minde om en enkeltmandsvirksomhed på den måde, at ejeren/ejerne i begge virksomhedsformer hæfter personligt og solidarisk, men interessentskabet adskiller sig alligevel ved at være en selvstændig juridisk enhed, som kan erhverve rettigheder og pligter i eget navn, og som har selvstændig retsevne på samme måde som et kapitalselskab (fx ApS eller A/S).
Stiftelse af et traditionelt kapitalselskab forudsætter iagttagelse af en række formkrav og formalia, fx udarbejdelse af stiftelsesdokumenter og vedtæger samt kapitalindskud. Samme krav gør sig ikke gældende for interessentskaber. I praksis vil den ”aftale”, der stifter et interessentskab ofte være stiltiende, derved at parterne i et samvirke rent faktisk påbegynder drift af en fælles erhvervsvirksomhed.
Indenfor landbruget er der tradition for drift i interessentskabsregi fx hvor to ægtefæller i sameje erhverver en ejendom og med udgangspunkt heri påbegynder erhvervsmæssig virksomhed, eller i forbindelse med generationsskifter, hvor børnene inddrages i forældrenes virksomhed.
Blandt andet på grund af den manglende lovgivning i forbindelse med interessentskaber og den personlige hæftelse, er det en fordel at få udarbejdet en interessentskabskontrakt.
Interessentskabskontraktens indhold
Kort fortalt er en interessentskabskontrakt en aftale mellem deltagerne/ejerne af interessentskabet, hvori der står beskrevet, hvordan virksomheden skal drives samt hvilke forpligtelser hver især har. Kontrakten kan sammenlignes med vedtægterne for et kapitalselskab.
Det skal understreges, at tilstedeværelsen af en interessentskabskontrakt ikke medfører, at en kreditor er begrænset til at søge sit krav dækket i henhold til den fordeling af hæftelsen, som fremgår af kontrakten. Kontrakten gælder alene i det interne forhold, men er ikke desto mindre relevant, fordi den minimerer tvister i det interne forhold, og kan bidrage til at afdække fortolkningstvivl.
Kontrakten bør som minimum indeholde følgende elementer:
- Virksomhedens formål
- Ejernes arbejdsmængde og ejerandel
- Hvem hæfter for hvad i det indbyrdes forhold
- Tegningsregel
- Overtrædelse af interessentskabskontrakten
- Håndtering hvis en ejer ønsker at forlade virksomheden
- Fordeling af over- og underskud
- Betingelser for at ophøre samarbejdet
- Tvistløsning
Afhængigt af omstændighederne kan der også optages bestemmelser om fx sygdom, barsel og konkurrenceklausuler.
Særligt om ejendomsretten til samvirkets aktiver
Der stilles som absolut hovedregel ikke krav om, at interessenterne i forbindelse med stiftelse af et interessentskab skal indskyde kapital eller andre aktiver i selskabet.
En interessent kan dog indskyde kontante midler, medens andre interessenter indskyder deres arbejdskraft i selskabet, og atter andre indskyder immaterielle aktiver. Nogle interessenter kan indskyde brugsretten til et bestemt aktiv, fx brugsretten til en ejendom, medens andre interessenter indskyder ejendomsretten til aktiver.
Parternes eventuelt forskellige indskud kan være årsagen til at der i en interessentskabskontrakt optages bestemmelser om forskellige ejerandele.
I forbindelse med at en interessent indskyder aktiver i selskabet, kan der opstå tvivl om, hvorvidt det er ejendomsretten eller brugsretten til det pågældende aktiv, som er overgået fra interessenterne til interessentskabet.
Afgørelsen af om ejendomsretten til et aktiv er overgået til interessentskabet, eller om aktivet fortsat ejes af indskyderen (eller indskyderne i sameje), kan alene træffes på grundlag af en fortolkning af den mellem parterne trufne aftale om indskud af aktivet i interessentskabet. Derudover skal nogle aftaler sikres for at opnå tinglig beskyttelse, fx tinglyses overdragelse af fast ejendom for, at erhverver opnår beskyttelse overfor sælgers godtroende aftaleerhververe og kreditorer.
Aftaler om indskud kan med fordel formaliseres i interessentskabskontrakten hvorved kontrakten også bidrager ved fortolkningstvivl i forhold til tredjemand. Både interessenterne, men også selskabets kreditgivere vil have interesse i, at aftaler om indskud er formaliserede.
Hos Kirk Larsen og Ascanius kan vi både til gavn for interessenter og kreditorer bidrage med rådgivning omkring udarbejdelse og vedligehold af interessentskabskontrakter.
