Hvis entreprenørens ydelse ikke præsteres til aftalt tid, så er det forsinket, men entreprenøren er ikke ansvarlig for forsinkelsen, hvis og i det omfang forsinkelsen skyldes forhold, som berettiger til tidsfristforlængelse. Følgende tilfælde kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse:
Ovennævnte betingelser gælder, uanset om AB 92/ABT 93 eller AB18/ABT 18 er vedtaget eller ej, eftersom betingelserne er udtryk for dansk rets almindelige entrepriseretlige regler.
Hvis entreprenøren ikke har ret til tidsfristforlængelse, anses forsinkelsen for ansvarspådragende, hvorfor bygherren kan forlange dagbod, erstatning og/eller eventuelt ophæve kontrakten, alt afhængigt af, hvad parterne har aftalt.
Har entreprenøren derimod krav på tidsfristforlængelse, vil entreprenøren ofte tillige kunne fremsætte krav på godtgørelse eller erstatning for nogle eller alle de ekstra omkostninger, entreprenøren har afholdt. Nærværende nyhed behandler spørgsmålet om, hvornår entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse. Spørgsmålet om godtgørelse eller erstatning behandles i et senere nyhedsbrev.
De generelle krav der i øvrigt skal iagttages fra entreprenøren i tilfælde af, at entreprenøren mener at have krav på tidsfristforlængelse – altså hvordan tidsfristforlængelse kræves lavpraktisk - er nærmere beskrevet i nyhedsbrevet ”Handlingsplan – Gennemførelse af varsling om tidsfristforlængelse”.
Hvis bygherren forlanger ændringer i arbejdets art eller omfang, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse. Ændringer, som medfører en forsinkelse for entreprenøren og dermed berettiger denne til tidsfristforlængelse, kan både bestå af ændringer i allerede aftalte ydelser, men også i form af ekstraarbejder.
Det er et krav, at ændringerne og/eller ekstraarbejderne medfører en forsinkelse for entreprenøren. Det er ikke nok, at bygherren kræver et ekstraarbejde eller en ændring udført, da det ligeledes skal medføre en forsinkelse for entreprenøren i forhold til den aftalte tidsplan.
Vil bygherren eksempelvis have betontag i stedet for tegltag (og kan materialerne leveres samtidigt), vil opgaven jo ikke tage længere tid at udføre. Vil bygherren derimod også have taget udbedret på nabobygningen, vil opgaven tage længere tid og dermed også berettige til tidsfristforlængelse.
Forhold hos bygherren selv kan medføre forsinkelser i et byggeprojekt. Dette vil give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Dette kan f.eks. være:
Forhold hos andre entreprenører på pladsen kan også medføre forsinkelser i projektet, som giver entreprenøren ret til at forlange tidsfristforlængelse over for bygherren. Dette kan være tilfældet, hvis en anden entreprenør er forsinket eller begår fejl, hvorefter entreprenøren ikke kan lave sit arbejde som planlagt.
Det er vigtigt at understrege, at forholdene hos bygherren eller en anden entreprenør skal forhindre fremdriften hos entreprenøren. Herved menes, at entreprenøren ikke skal have mulighed for at kunne opfylde andre forpligtelser i entreprisen, f.eks. at starte sit arbejde andetsteds i byggeriet og således bare ”flytte rundt” på tidspunktet for opgavernes udførelse.
Ved force majeure forstås det forhold at,
Force majeure-forhold kan give entreprenøren adgang til tidsfristforlængelse, hvis det forsinker hans arbejde. Dette kan f.eks. være brandskade på arbejdet eller entreprenørens materialer, strejker, blokader der hindrer eller forsinker adgangen til byggepladsen, usædvanlige naturbegivenheder og/eller hærværk.
Omvendt giver force-majeure forhold ikke ret til tidsfristforlængelse, hvis forholdene allerede var kendt på aftaletidspunktet – så måtte entreprenøren jo forvente dem. Hvis der f.eks. inden aftaleindgåelse er varslet strejke, vil entreprenøren ikke kunne kræve tidsfristforlængelse grundet dette, ligesom COVID-19 heller ikke længere anses for force majeure i nye entreprisekontrakter, der indgås efter foråret 2020. Ønsker entreprenøren ikke at bære risikoen herfor, må spørgsmålet aftales udtrykkeligt, f.eks. via forbehold i aftalegrundlaget eller ved aftale om længere færdiggørelsestid.
Som udgangspunkt er det entreprenøren, der bærer risikoen for sædvanlige vejrligshindringer, da dette er påregneligt.
Entreprenøren har dog ret til tidsfristforlængelse, såfremt der er tale om væsentlige klimatiske afvigelser. Frost, kraftigt nedbør eller stærk vind er ikke i sig selv usædvanligt. Det skal derfor kunne henføres til vejrligshindringer, der ikke normalt opstår (f.eks. oversvømmelse), eller vejrligshindringer som er sædvanlige, men som optræder i usædvanligt stort omfang (f.eks. en meget streng vinter), før det giver entreprenøren adgang til tidsfristforlængelse.
Spørgsmålet om ekstrabetaling f.eks. for vinterforanstaltninger omtales i et senere nyhedsbrev.
Hvis der efter parternes aftaleindgåelse udstedes en række myndighedskrav, f.eks. som følge af forurening, eller der vedtages ny lovgivning, som forsinker entreprisens udførelse, vil dette kunne give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.
Hvis et pålæg om standsning af arbejdet derimod opstår som følge af, at entreprenøren selv overtræder lovgivningen, eksempelvis arbejdsmiljøregler, vil entreprenøren dog ikke have ret til tidsfristforlængelse.
Totalentreprenøren er – i modsætning til hovedentreprenøren eller fagentreprenøren - ansvarlig for at indhente nødvendige tilladelser fra myndighederne til entreprisen. Hvis nødvendige tilladelser fra myndighederne til byggesagens gennemførelse ikke foreligger senest 30 arbejdsdage efter, at fyldestgørende projektmateriale er indsendt til myndighederne, vil totalentreprenøren have krav på tidsfristforlængelse ifølge ABT 93 og ABT 18.
Hvis totalentreprenøren selv har taget fejl i forhold til hvilke tilladelser, der var nødvendige, og derfor ikke har søgt om godkendelse, vil totalentreprenøren dog ikke være berettiget til tidsfristforlængelse.
Opregningen af de forskellige tilfælde, der giver anledning til, at entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, er ikke udtømmende i AB 92/ABT 93 og AB 18/ABT 18. Det betyder, at andre forhold, der ikke er nævnt i AB 92/ABT 93 og AB 18/ABT 18, kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en forsinkelse, der ikke kan henføres til entreprenøren, giver ret til tidsfristforlængelse.
Derudover kan parterne selv vælge at tage forbehold i entrepriseaftalen om, at der skal gælde særlige regler om tidsfristforlængelse i aftalen mellem dem.
Det er vigtigt at notere sig, at alle ovenstående forhold, der som udgangspunkt giver entreprenøren adgang til at kræve tidsfristforlængelse, ikke må skyldes entreprenørens egne forhold. Alle situationer, der kan henføres til entreprenøren selv, såsom dårlig tilrettelæggelse, mangelfulde leverancer, langsommere arbejde end planlagt eller pålæg fra Arbejdstilsynet grundet overtrædelse af arbejdsmiljøloven, giver ikke ret til tidsfristforlængelse.
Derudover skal omstændighederne medføre en forsinkelse for entreprenøren i forhold til tidsplanen.
Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.