Forsinkelser kan give alle parter i en byggeproces alvorlige bekymringer og kan i værste fald resultere i forskellige sanktioner, herunder ophævelse, dagbod og/eller erstatning.
Denne handlingsplan har til formål i hovedtræk at beskrive, hvordan entreprenøren bør varsle om tidsfristforlængelse overfor bygherren.
For besvarelse af spørgsmålet, hvornår entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse (eller ikke har), henvises til nyhedsbrevet ”Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse”, som udkommer inden længe. Derudover henvises der også til vores tidligere nyhedsbrev, om forsinkelser der skyldes COVID-19.
Reglerne om hvordan tidsfristforlængelse bør varsles, beskrives med udgangspunkt i reglerne i AB 92/ABT93 samt AB18/ABT18. Reglerne og fremgangsmåderne er dog i vid udstrækning den samme, hvis AB/ABT ikke er vedtaget. Entreprenøren bør herudover være opmærksom på, at der i kontrakten kan være aftalt fravigelser, der medfører ændringer i det her anførte.
Entreprenøren bør give underretning til bygherren snarest muligt der – efter entreprenørens opfattelse – opstår et eller flere forhold, der berettiger til tidsfristforlængelse. Undlades dette, fortabes retten til tidsfristforlængelse ikke nødvendigvis, men kravene til beviset for, at der kunne kræves tidsfristforlængelse, skærpes.
Bemærk at der ingen juridiske konsekvenser er ved at varsle en tidsfristforlængelse, som efterfølgende måtte vise sig overflødig eller urigtig. Set fra entreprenørens synspunkt, skal man derfor hellere varsle én gang for meget end for lidt. Er man i tvivl, bør der sendes en underretning med krav om tidsfristforlængelse til bygherren.
For at sikre dokumentation af varslingen på tidsfristforlængelse bør underretning ske skriftligt, således varsling efterfølgende kan bevises. Kommer det til en tvist, er det sjældent tilstrækkeligt at påstå, at der er sket mundtlig underretning, hvis bygherren bestrider underretningen eller indholdet deraf. Derfor kan man lige så godt sikre sig beviset ordentligt og skrive det i et brev, en sms, en e-mail og/eller få det tilføjet i et byggemødereferat.
Er AB 18/ABT 18 (de nye regler) vedtaget, skal entreprenøren ved sin underretning oplyse om årsagen til forsinkelsen. Entreprenøren bør om muligt samtidigt med underretningen give bygherren meddelelse om den forventede udstrækning af forsinkelsen og løbende opdatere tidsplanen derefter.
Er AB 92/ABT93 (de gamle regler) vedtaget, behøver entreprenøren ikke samtidig med underretningen begrunde sit krav nærmere og/eller meddele den forventede udstrækning af tidsfristforlængelsen. Såfremt bygherren eller dets tilsyn stiller spørgsmålstegn hertil, skal entreprenøren dog dokumentere,
Idet bygherren såvel efter de gamle som de nye regler kan forlange en begrundelse på krav om tidsfristforlængelse, er der i de fleste tilfælde ingen årsag til ikke at give begrundelsen i varslingen.
Varslinger om tidsfristforlængelse skal gives til bygherren, Bemærk, at de fleste entreprisekontrakter med tilsyn indeholder klausuler om, hvem der er kontaktpersonen, hvilket da skal overholdes under byggesagens forløb.
I AB 18/ABT 18 (de nye regler) er der – i modsætning til AB 92/ABT93 (de gamle regler) - indført regler om, hvorledes bygherren skal håndtere varslinger om tidsfristforlængelse.
Reglerne i AB 18/ABT 18 (de nye regler) bestemmer, at bygherren snarest muligt skriftligt skal meddele entreprenøren, hvorvidt kravet kan accepteres eller ej. Hvis kravet helt eller delvist ikke kan accepteres, skal bygherren begrunde dette nærmere over for entreprenøren.
Hvis bygherren undlader at svare på entreprenørens underretning, vil bygherren risikere at fortabe indsigelser mod kravet ifølge passivitetsregler, eller i hvert fald at beviskravene lempes for entreprenøren (eller skærpes for bygherren).
Tilføjelserne i AB 18/ABT 18 (nye regler) udgør dog blot en statuering af gældende praksis, herunder at eventuelle krav skal afvises, da de alternativt kan risikere at anses for vedtaget ved bygherrens passivitet.
Selvom entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, er han pligtig til at søge forsinkelse begrænset. Loyalitetspligten gælder, uanset hvilken omstændighed, der er årsag til tidsfristforlængelsen.
Loyalitetspligten indebærer, at entreprenøren har pligt til at forsøge at begrænse omfanget af forsinkelsen så længe, at det kan ske uden urimeligt besvær eller meromkostninger for entreprenøren.
Har parterne vedtaget AB 18/ABT18 (de nye regler), gælder der en generel pligt for entreprenøren til at underrette bygherren, hvis entreprenøren indser eller bør indse, at der vil indtræde en forsinkelse. Dette gælder også tilfælde, hvor entreprenøren ikke kræver (eller ikke har krav på) tidsfristforlængelse.
Denne generelle underretningspligt har til formål at give bygherren mulighed for at kunne indrette sig efter en mulig forsinkelse. Bygherren opnår dermed mulighed for at kunne koordinere eventuelle andre entreprenører på byggepladsen eller tage forbehold vedrørende færdiggørelsesdagen.
Såfremt AB 18/ABT 18 (de nye regler) eller AB 92/ABT 93 (de gamle regler) ikke er vedtaget, har det i mange tilfælde ikke betydning for kravene til varsling om fristforlængelse. Bestemmelserne, der er beskrevet her, er udtryk for dansk rets almindelige udfyldende regler, hvorfor de i nyhedsbrevet omtalte vilkår stadigvæk skal overholdes, når ikke der er aftalt AB/ABT..
Hvis entreprenøren og bygherren ikke har vedtaget en bindende tidsplan, bør der alligevel varsles tidsfristforlængelse i tilfælde af forsinkende omstændigheder.
Baggrunden for dette er, at entreprenøren – uanset manglende vedtagelse af en tidsplan - er pligtig til at færdiggøre sin ydelse senest på det tidspunkt, hvor det normalt må forventes, at arbejdet er færdigt.
Vurderingen heraf foretages på baggrund af almindelige fagstandarder.
Derfor kan der, selvom der ikke er vedtaget en tidsplan, opstå behov for at få tidsfristforlængelse.
De beskrevne regler gælder på samme vis mellem en entreprenør og dennes underentreprenører. Underentreprenørens aftalepart er typisk hovedentreprenøren/totalentreprenøren. Ved læsning af denne artikel som underentreprenør, skal artiklen læses således, at ”bygherren” er underentreprenørens aftalepart, selvom aftaleparten egentlig er en udførende part.
Underentreprenøren skal derfor sende varslinger og andre oplysninger til sin aftalepart, også selvom aftaleparten ikke er bygherren på det samlede byggeri.
Følgende råd bør entreprenøren følge ved håndtering af krav om tidsfristforlængelse:
Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.