Den spæde start
Som 30-årig grundlagde Sten Kirk Larsen sammen med sin hustru, Inger, firmaet i 1973. Dengang under navnet Advokatfirmaet Sten Kirk Larsen. Han ønskede et arbejdsliv, hvor der også var plads til et rigt liv ved siden af jobbet. Det var kutymen for advokater dengang, at arbejdet fyldte det meste og alene gav anledning til nogle timers frihed om søndagen.
I 1975 var Sten den første advokat i Esbjerg til at anvende tekstbehandlingsanlæg fremfor skrivemaskiner. Han specialiserede sig inden for fast ejendom, konkurs og erhvervsfiskeri i en tid, hvor advokater var generalister. Firmaet blev grundlagt på 6 grundprincipper, som også lever i firmaet i dag.
Sten Kirk Larsen.
Stens ledelsesmæssige grundprincipper dengang og nu.
I 1977 bliver Sten fiskerierhvervets advokat efter en kop kaffe med formand Laurits Tørnæs hos Havfiskeriforeningen. (Foto af Danmarks Fiskeriforening)
Kirk Larsen & Ascanius
I 1975 blev advokatfuldmægtig Bo Ascanius firmaets første juridiske medarbejder. Han avancerede hurtigt, og i 1982 tiltrådte han som equity partner. Det førte til etableringen af Kirk Larsen & Ascanius. Digitaliseringen var i fuld gang i dette årti, og vi var godt med.
Vi havde lettere ved overgangen fra skrivemaskine til computer end andre, da vi i flere år havde anvendt tekstbehandlingsanlæg fremfor skrivemaskine. Firmaet tog et væsentligt skridt frem i erhvervslivet ved bl.a. at få store virksomheder som Blue Water og Esvagt som klienter.
I 1988 blev der skabt en tæt relation mellem Kurt Skov og advokat Niels Kaalund, der førte til, at Blue Water blev klient i firmaet.
Advokatsekretærer klar til at gå på ferie.
Advokatsekretær i 1980'erne og senere - efter jurastudie i Aarhus - advokat Liza L. Ebsen. Hun sidder her ved firmaets første computer.
Vi kæmper ikke længere om, hvem der først får lov til at læse avisen.
I 1981 blev Esvagt etableret på foranledning af Henning G. Kruse, Ole Andersen og Kent Kirk. De valgte Sten Kirk Larsen som advokat. (Foto af Esvagt)
Bo Ascanius, firmaets første juridiske medarbejder.
Sommerudflugt til Tyskland.
Vokseværk
Vi vækster. Vi flytter til større lokaler i Esbjerg. Firmaet udvider også med kontorer i Skjern og Herning. Firmaets størrelse krævede i 1998 en selvstændig administration, som professionaliseredes løbende med Bettina Tøt i rollen som administrationschef.
Advokat Gitte Møller Iversen havde i årene 1997 – 2004 specialiseret sig i personskadeerstatning. Hun etablerede i 2004 en selvstændig afdeling med rådgivning til privatpersoner om personskadeerstatning. Dette skete efter afslutningen af et længerevarende samarbejde med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), da de fusionerede med SID og blev til 3F.
Sten Kirk Larsen får Phønix-koncernen i Vejen med direktør Knud Koch-Jensen, som klient. Med de mange nye kunder gennem 80’erne og 90’erne tog firmaet et betydeligt skridt frem i erhvervslivet.
Vores kontor på Torvet i Esbjerg set udefra.
Vestkystløbet i 1992.
Bettina Tøt overgik fra rollen som advokatsekretær til administrationschef i 1998.
Ombygning behøver ikke at være kedelig!
Weekendkonference på Hotel Vejlefjord.
Sommerudflugt.
Advokat Gitte Møller Iversen ansættes og specialiserer sig indenfor personskadeerstatning.
Vi kan ikke huske, hvem der vandt.
Generationsskifte
Peter Kirk Larsen tiltræder som direktør i 2007, og Sten Kirk Larsen bliver herefter bestyrelsesformand i firmaet. Der sker en yderligere professionalisering med fokus på områder som service, kvalitet, forretningsforståelse og eksekvering. I 00’erne begyndte partnerne at have ugentlige partnermøder hver fredag kl. 07.30. Det betød øget effektivitet i beslutningsprocesser og et styrket sammenhold i partnerkredsen.
Vi har fokus på at uddanne vores advokatsekretærer til selvstændige sagsbehandlere. Udviklingen var allerede begyndt tilbage i slut 80’erne, hvor den første advokatsekretær tog et juridisk fag på Aarhus Universitet. Det tog dog i 00’erne yderligere fart med flere advokatsekretærer, der tog turen til Aarhus og læste juridiske fag inden for deres fagområde. Juristerne begyndte at skrive deres egne dokumenter, og i 2009 ændrede vi, som en af de første firmaer i branchen, advokatsekretærernes titel til juridisk assistent.
Der blev sat yderligere skub på IT-området ved ansættelsen af en fuldtidsmedarbejder med IT-kompetencer. Torben Mathiesen kom til og tilrettelæggelsen samt udviklingen af små programmer, der understøttede medarbejdernes arbejdsopgaver, gav et effektivitets boost. Noget andet, der ligeledes betød et kvantespring, var udviklingen af et af de første administrative styringsprogrammer i advokatbranchen: I dag kendes systemerne under Business Intelligence programmer.
"Fly on the wings on love".
Peter Kirk Larsen tiltræder som direktør i 2007.
Sommerudflugt 2002.
Vi er på teambuilding tur til London i 2004.
I 2005 blev IT-medarbejder Torben Sølbeck Mathiesen ansat og satte teknologien i system.
Et årti i udvikling
Vores rekrutterings- og oplysningsprogram i sin nuværende form så dagens lys i 2010. Vi har fra firmaets start haft praktikanter og jurastuderende i huset, men programmet blev i 2010 mere struktureret. Programmet er dedikeret til at tiltrække og støtte lokale talenter fra folkeskoler, ungdomsuddannelser samt jurastuderende. Lotte Hopballe har i alle årene haft en aktiv rolle i programmets tilrettelæggelse og gennemførelse.
I 2014 åbner vi et kontor i København og har dermed fire kontorer i Danmark: Esbjerg, København, Herning og Skjern. Hovedkontoret i Esbjerg oplever en konstant vækst. I januar 2017 flytter vi derfor ind i "White House", som er placeret på Esbjerg Brygge.
Det er i vores DNA at bidrage aktivt i vores nærmiljø. I 2017 deltog vi i planlægningen af den første "Esbjerg Knækker Cancer”-begivenhed. I 2018 var vi med til at etablere en arbejdsgruppe, der med succes arbejdede for at få jurastudiet til Esbjerg. Sammen med lokale kræfter grundlagde vi Education Esbjerg i 2019 for at forbedre uddannelsesmulighederne og tiltrækning af arbejdskraft til området.
I 2017 var vi med til at arrangere den første "Esbjerg Knækker Cancer”-begivenhed.
Juleklip i Esbjerg med vores familier.
Vores rekrutterings- og oplysningsprogram får mediedækning af JydskeVestkysten.
Kirk Larsen & Ascanius' helt eget cykelhold.
Vi har altid holdt af en god udklædningsfest!
KLA Personskade i JydskeVestkysten.
I 2019 medvirkede vi sammen med andre lokale kræfter til etableringen af Education Esbjerg.
Sten Kirk Larsen med barnebarn til reception i anledning af firmaets 40-års jubilæum.
I januar 2017 flytter vi ind i ”White House”, som er placeret på Esbjerg Brygge.
I dag
Vi er stolte over at have modtaget Business Esbjergs Erhvervspris 2021 med begrundelsen: "Kirk Larsen & Ascanius vinder for optimeret indtjeningsevne og revideret forretningsmodel, som er opnået gennem en klar vækststrategi med øget fokus på rådgivning inden for speciale- og nicheområder samt brancheorienteret rådgivning."
I 2022 udvider vi for første gang udenfor landets grænser med etableringen af et selvstændigt advokatselskab i Nuuk, Grønland
Sommerfest 2021.
Udsigten fra vores kontor i Nuuk, Grønland.
Virksomhedstur til Smukfest 2023.
I 2018 var vi med til at etablere en arbejdsgruppe, der med succes fik jurastudiet til Esbjerg i 2023. (Foto af SDU.)
En stolt Sten Kirk Larsen med hustru Inger Kirk Larsen, Bo Ascanius og Peter Kirk Larsen. (Foto af Business Esbjerg / Christer Holte.)