Kirk Larsen & Ascanius har specialiseret viden og erfaring til at rådgive både leasingtager og leasinggiver og både i tilblivelsen af og oprydningen efter leasingaftaler. Fra praksis ved vi derfor, at der er særlige udfordringer med blandt andet følgende genstande i leasingaftaler; registreringsattestens del II, friktionspresse, rendegraver, specialbiler, grise, stilladser, solcelleanlæg, mælkekøleanlæg, lys- og lydforstærkerudstyr og hestestalde, men vi ved også, at der er løsningsmodeller.
Den regnskabs- og skattemæssige behandling af leasingaftaler (operationel og finansiel) er vigtig og her kan vi bidrage til ”governance” og optimering.
----ooo0ooo----
Set over de sidste 50 år, har brugen af leasingaftaler været i stadig vækst (dog med et tilbageslag i forbindelse med finanskrisen i 2007 – 2008). Siden 2001 har niveauet for nye leasingaftaler ligget på ca. 50 mia. kroner årligt med en stigende tendens siden 2013.
Når en virksomhed skal vælge den bedste måde at finansiere anskaffelser på, er leasing en blandt flere finansieringsformer, virksomheden bør overveje. Leasing kan være et alternativ til at købe genstande på kredit mod ejendomsforbehold til sælgeren. Som øvrige finansieringsformer kan nævnes almindelige banklån med eller uden sikkerhed (i form af genstandspant, ejendomspant, virksomhedspant eller kaution) og factoring (pantsætning af virksomhedens tilgodehavender), men alle disse ved lov regulerede finansieringsformer er ikke så smidige som leasing, der ikke i samme grad er lovreguleret.
Det giver en likviditetsmæssig lettelse for leasingtager at lease en genstand, da leasingtager ikke skal betale for leasede aktiv første dag. I praksis vil en leasingtager ofte udarbejde en forretningsplan, der viser, at leasingtagers indtægter i virksomheden, blandt andet som følge af anvendelse af den leasede genstand, overstiger den løbende leasingydelse. Hertil kommer de fordele, der kan følge af gældende moms- og skatteregler, samt at der ikke sker tinglysning i forbindelse med leasing, og at der således ikke skal betales tinglysningsafgift. Leasing er derfor et relevant alternativ til – eller supplement til – pant i aktiver eller til virksomhedspant.
For leasinggiver har leasing den forretningsmæssige fordel, og med den stigende søgning væk fra ejerskab til fokus på brug af dette potentiale, at leasinggiver i et ellers meget trykket lavrentemarked kan få forrentning af sin investering.
Leasingaftaler bygger på, at leasinggiveren har og beholder ejendomsretten til genstanden, mens brugsretten er overdraget til leasingtageren i den aftalte periode. Dermed er der grundlæggende tale om en lejeaftale, men leasingaftaler adskiller sig fra traditionelle lejeaftaler bl.a. derved, at udlejeren – leasinggiver – er den part, der skal finansiere brugerens – leasingtagers – anskaffelse eller brug. Det ses bl.a. derved, at det er leasingtager, der normalt specificerer genstanden i sin kommunikation med leverandøren. Det ses også derved, at summen af alle de leasingydelser, leasingtager skal betale i den uopsigelige periode, med tillæg af restværdien af den leasede genstand, svarer til, at leasinggiver får sin fulde finansiering tilbagebetalt. Det betyder, at de lejeretlige regler ikke kan anvendes ukritisk til at regulere forholdet mellem leasingaftalens parter, hvis aftalen er tavs.
Leasingaftaler kan principielt angå alle typer af genstande, lige fra små kontormaskiner eller telefoner til skibe og fly og kan også angå fast ejendom. I praksis findes der en række forskellige aftalemodeller for leasing af biler. Beregningen af leasingydelsen har nær sammenhæng med den afgiftsmæssige behandling af køb og salg af biler, ligesom bilernes gen- salgsværdi (brugtvognsværdi) indgår i beregningen.