D. 9. juni 2022 blev ændring af udbudsloven vedtaget med et bredt flertal i folketinget. Den reviderede udbudslov træder i kraft d. 1. juli 2022 med enkelte undtagelser. Lov om klagenævnet for udbud og tilbudsloven får ligeledes tilføjet enkelte ændringer.
Nedenfor vil de væsentligste ændringer blive fremhævet, samt hvad disse betyder for ordregivere og tilbudsgivere.
Ordregiver er fremadrettet forpligtet til at udelukke ansøgere og tilbudsgivere, der i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om deres integritet.
Dette kan eksempelvis være manglende overholdelse af miljømæssige eller sociale forpligtelser, herunder regler om adgang for handicappede mm.
Ordregiver skal desuden udelukke en ansøger eller tilbudsgiver, såfremt denne er etableret i et land, der er på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og ikke har tiltrådt WTO eller anden handelsaftale.
Hvis en tilbudsgiver er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde, har tilbudsgiveren mulighed for på trods heraf at dokumentere sin pålidelighed, eksempelvis ved at fremlægge dokumentation for, at vedkommende ikke er omfattet af den pågældende udelukkelsesgrund, eller at der er rettet op på tidligere skader eller lignende.
Fra den 1. januar 2023 er ordregiver forpligtet til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt den af tilbudsgiverens indsendte dokumentation vurderes tilstrækkelig.
Ordregiver skal selv foretage en vurdering og er ikke forpligtet til at følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udtalelse. Formodningen er dog, at langt de fleste ordregivere vil følge den indhentede udtalelse.
Ordregiver er forpligtet til at udelukke ansøgere og tilbudsgivere i 5 år fra deltagelse i udbud, hvis de er blevet dømt for overtrædelse af strafbare handlinger, som fx hvidvaskning, svig, terrorhandlinger eller lign. Denne periode var tidligere 4 år.
Ordregiver er ligeledes forpligtet til at udelukke ansøgere og tilbudsgivere i 3 år fra deltagelse i udbud, hvis der foreligger forsømmelser, som fx tilsidesættelse af forpligtelser, afgivet urigtige oplysninger eller lign., og hvor der ikke foreligger en dom. Denne periode var tidligere 2 år.
Reglerne i dette pkt. 1 gælder også for ordregivere, som ellers er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Indtil d. 1. juli 2022 gælder reglerne for aktindsigt efter offentlighedsloven, hvorfor ”enhver” som udgangspunkt har ret til aktindsigt. Med ændringsloven bliver adgangen til aktindsigt efter udbudsloven begrænset, så det kun er de klageberettigede, der har adgang til aktindsigt.
Dette vil spare ressourcer for ordregiverne samt sikre, at anvendelse af aktindsigt rent faktisk sker med henblik på at kontrollere overholdelse af udbudsreglerne.
Begrænsningen gælder også for ordregivere, som ellers er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Ordregiver er forpligtet til at stille krav til tilbudsgiverne om anvendelse af personer under oplæring ved gennemførelsen af den konkrete kontrakt. Dette kan dog undlades, hvis anvendelsen af personer under oplæring vil medføre en sikkerhedsrisiko, hvis gennemførelsen af kontrakten ikke er egnet til anvendelse af personer under oplæring, eller hvis kravet strider mod anden lovgivning.
Kravet gælder for offentlige tjenesteydelser med en minimumsvarighed på seks måneder, en minimumskontraktværdi på fem millioner kroner, og som vedrører reparations- og vedligeholdelsestjenester, installationstjenester, transporttjenester (dog ikke affaldstransport) eller rengøring.
Desuden gælder kravet for offentlige bygge- og anlægskontrakter (efter både udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet) med udførelse i Danmark, og som har en minimumsvarighed på seks måneder. Også tilbudsloven har fået tilføjet kravet om anvendelse af personer under oplæring, således kravet også gælder ved bygge- og anlægsopgaver efter tilbudsloven, hvis arbejdet udføres i Danmark, kontraktens varighed er minimum 6 måneder, og der er en minimumskontraktværdi på 5 mio. kr.
Kravet indføres med et ønske fra regeringen om at understøtte uddannelse af fremtidens arbejdskraft ved blandt andet at skabe flere lærepladser.
Med ændringsloven er der åbnet op for, at Erhvervsministeren kan indføre et ”køb grønt eller forklar” – princip, hvorefter ordregiver enten skal inddrage miljø- eller klimahensyn i forbindelse med gennemførelse af et udbud eller forklare, hvorfor disse hensyn ikke er blevet inddraget.
Formålet er at få ordregivere til at overveje, om der skal inddrages miljø- og klimahensyn i forbindelse med et udbud og dermed gøre Danmark mere grønt.
Der foreligger endnu ikke en bekendtgørelse på området, hvorfor ordregivere endnu ikke er forpligtet deraf.
Ordregiver kan fremadrettet overgå til udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, hvis der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud kun er modtaget ikke-forskriftsmæssige eller uantagelige tilbud, og såfremt ordregiver indgår i forhandlinger med alle de tilbudsgivere, som havde afgivet tilbud i overensstemmelse med de formelle krav, og som opfyldte egnethedskriterierne.
Det er således, i modsætning til tidligere, tilstrækkeligt, at blot nogle tilbudsgivere opfylder de formelle krav og krav til udelukkelse og egnethed.
Det er desuden blevet præciseret, at ordregiver kan benytte proceduren udbud med forhandling i tilfælde, hvor der er behov for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder.
I lov om klagenævnet for udbud er der blevet tilføjet en mulighed for pålæggelse af en økonomisk sanktion i de tilfælde, hvor en ordregiver ikke i udbudsmaterialet har angivet, hvorfor en kontrakt eller rammeaftale ikke er blevet opdelt i flere, eller hvor en ordregiver ikke i udbudsmaterialet har angivet, hvorfor miljø- eller klimahensyn ikke blev inddraget i et udbud.
I sådanne tilfælde har Klagenævnet for Udbud kompetence til at pålægge ordregivere, som er en del af den offentlige forvaltning, en sanktion på 1 % af værdien af den udbudte kontrakt eller rammeaftale, men dog maksimalt en sanktion på 100.000 kr.
For ordregivere, som ikke er en del af den offentlige forvaltning, vil Klagenævnet for Udbud kunne pålægge sanktion i form af en bøde.
Såfremt værdien af en bygge- og anlægskontrakt er under tærskelværdien i udbudsloven, finder tilbudsloven anvendelse.
Indtil d. 1. juli 2022 har tilbudsgivere en ret til at være til stede ved åbning af et udbud og i den forbindelse ret til at blive bekendt med de dertilhørende budsummer og eventuelle forbehold. Med den nye bestemmelse, har tilbudsgivere ret til at få kendskab til udbuddets budsummer og eventuelle forbehold ”i umiddelbar tilknytning til åbningen”.
Der er således ikke længere krav om mulighed fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud i forbindelse med licitation.
Kravet om personer under oplæring gælder som nævnt også for bygge- og anlægsopgaver efter tilbudsloven, og desuden er muligheden for indførelse af et ”køb grønt eller forklar”-princip også blevet tilføjet i tilbudsloven.
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvorvidt og hvordan ændringerne kommer til at påvirke dig, er du velkommen til at kontakte advokat Litha Skjolden for en uformel drøftelse herom.
Du kan desuden læse meget mere om udbud i vores offentligt tilgængelige digitale udbudsguide.