Ulovligt og dyrt

Hvis man synes, at en samlet skatteprocent på over 100, er lige lovlig høj, så skal man holde sig langt væk

Mange små og mellemstore virksomheder drives i selskabsform som A/S eller ApS med en enkelt hovedaktionær.

Denne hovedaktionær, der typisk har grundlagt virksomheden eller har arvet eller købt den af grundlæggeren, har ofte også den bestemmende indflydelse i selskabet, fordi han enten alene eller sammen med nærtstående familiemedlemmer ejer over 50% af aktierne eller kontrollerer over 50% af stemmerne.

Der er for den type aktionærer grundlæggende to måder, hvorpå man lovligt kan trække penge ud af selskabet:

Man kan hæve dem som udbytte (hvilket kræver en generalforsamlingsbeslutning og frie reserver i selskabet), og man kan hæve dem som løn (hvilket kræver, at man er ansat i selskabet).

Den tredje mulighed, nemlig at låne pengene i selskabet, er som udgangspunkt ulovligt. Selv om aktionærlån har været almindeligt brugt i mange år, er det forbudt efter selskabsloven.

Det er Erhvervsstyrelsen, der påser, at forbuddet overholdes, og selskabets revisor har pligt til i sin revisionspåtegning at oplyse, om der i årenes løb er foretaget ulovlige aktionærlån. Hvis det er tilfældet, kræver Erhvervsstyrelsen, at lånet bliver tilbagebetalt med renter inden en vis kort frist, og samtidig får selskabets ledelse en bøde på 5% af lånets hovedstol.

De selskabsretlige konsekvenser kan for så vidt være alvorlige nok. Langt værre er det dog, at SKAT siden den 13. september 2012 også har fået en helt særlig hjemmel til at beskatte aktionærlån, der er etableret efter denne dato.

Normalt ville et lån jo ikke udløse andre skattemæssige virkninger end, at låntager har fradragsret for sine renteudgifter, mens långiver er skattepligtig af de samme renteindtægter.

Den nye bestemmelse, der findes i ligningslovens § 16E, fastslår imidlertid, at aktionærlån, som et selskab fremover yder til en fysisk person, der har den bestemmende indflydelse i selskabet, skal behandles ”efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt”.

Hvad gemmer der sig så bag denne formulering?