Publiceret i erhvervstillægget Vestkraft den 1. november 2017
Ansvar for mangler
Leveringsaftaler, hvor køber er den stærke part, indeholder ofte et vilkår om, at et produkt skal leveres ”fit for purpose”. Det vil sige, at produktet skal være egnet til dets formål.
Umiddelbart kan et vilkår om, at produktet skal være egnet til dets formål, virke både selvfølgeligt og uskyldigt, men en ny dom fra den engelske højesteret viser rækkevidden af en ”fit for purpose”-klausul.
I sagen skulle MT Højgaard levere fundamenterne til vindmølleparken Robin Rigg ud for Skotlands kyst. Fundamenterne skulle fremstilles med en forventet levetid på 20 år (”the purpose”) og efter købers tekniske specifikationer. Kort efter levering revnede fundamenterne. Spørgsmålet var nu, om fundamenterne var mangelfulde? Selv om fundamenterne opfyldte kundens tekniske krav, så fastslog den engelske højesteret, at MT Højgaard var ansvarlig for de svage fundamenter, da de ikke var ”fit” med formålet om 20 års levetid.
Dommen fastslår, at ”fit for purpose” udgør en selvstændig garanti fra leverandøren. En garanti, der kan vise sig som en dyr overraskelse, fordi mangler ved et leveret produkt i praksis ikke kan forsikres. ”Fit for purpose” udgør altså en stor - og ofte ukendt - risiko for leverandørerne.
Ansvar for skade
En produktansvarsforsikring dækker den skade, som leverandørens produkt forårsager på andre – hvad enten det er personer eller ting. Jeg har dog desværre set en del offshore-virksomheder, der ikke havde dækning for leverancer ”offshore”. Virksomhederne har dermed reelt stået uden forsikringsdækning for produktansvar! En manglende dækning, der kan være en grim overraskelse for både leverandøren og den skadelidte.
Mangel eller produktansvar?
Det har i flere tilfælde stor betydning, om en skade skal betragtes som en mangel eller et produktansvar. At det kan være svært at sondre mellem ”mangler” og ”produktansvar” viser en ny dom om skibsmotorer fra den danske højesteret. Kort fortalt havde danske Man Diesel & Turbo leveret nogle skibsmotorer med et særligt Alpha Lube-smøresystem til et koreansk værft, der installerede motorerne i en række nybygninger til J. Lauritzen-rederiet i Danmark. På grund af fejl i Alpha Lube-smøresystemet opstod der slidskader på skibsmotorerne. Lauritzen anlagde derfor sag mod MAN i Danmark med påstand om produktansvar.
Højesteret fandt imidlertid, at MAN-motorerne og Alpha Lube-smøresystemet var at betragte som én enhed. Slidskaderne i skibsmotorerne var derfor ikke en skade på andet end det solgte produkt selv og var dermed juridisk set en mangel. Lauritzen var derfor afskåret fra at rette et produktansvarskrav mod MAN.
Anbefaling
Virksomheder bør søge professionel rådgivning til at få kortlagt og afdækket juridiske risici i deres leveringsaftaler. I modsat fald risikerer leverandørerne pludselige at stå med et vidtrækkende garantiansvar, som de ikke var klar over. Er leverandørerne ikke særligt opmærksomme på deres forsikringsvilkår, så risikerer de at stå uden forsikringsdækning den dag, deres produkter gør skade på andre ting eller personer.