Særeje – giver det mening i jeres ægteskab
Når et ægteskab indgås, etableres en retslig ramme kendt som delingsformue, der betegner ægtefællernes fælles formue. Ved delingsformue er ægtefællerne forpligtet til at dele deres økonomiske aktiver ligeligt ved separation, skilsmisse eller død.
Ønskes udgangspunkt om delingsformue fraveget grundet individuelle præferencer og behov, kan det ske ved forskellige former for særeje gennem ægtepagter.
Tre særejeformer
Der er tre hovedtyper af særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Hver type har forskellige konsekvenser, hvis I beslutter jer for at gå fra hinanden eller hvis den ene af jer går bort. Her er en hurtig opsummering:
Skilsmissesæreje: Hvis I bliver skilt, beholder I jeres egne værdier. Hvis en af jer går bort, deles værdierne som ved delingsformue. Dette ”rene” skilsmissesæreje anvendes næsten aldrig i praksis. I stedet anvendes de øvrige særeje-typer, der er en overbygning på skilsmissesærejet.
Fuldstændigt særeje: Ved skilsmisse beholder I jeres respektive værdier. Hvis en af jer dør, går hele arven, i mangel af testamente og øvrige livsarvinger, til den, der er i live uden deling af længstlevendes værdier.
Kombinationssæreje: Her bliver skilsmissen håndteret som skilsmissesæreje, men i tilfælde af død, får den overlevende ægtefælle, i mangel af testamente og øvrige livsarvinger, hele arven, og beholder sine værdier som fuldstændigt særeje.
Et eksempel
Hvis en ægtefælle har værdier for 600.000 kr. og den anden for 400.000 kr., vil konsekvenserne af særejeaftalerne se således ud i tilfælde af skilsmisse eller død:
1. Skilsmissesæreje
Skilsmisse: Hvis I bliver skilt, får I lov til at beholde de penge og ejendele, I hver især har, som om I aldrig var blevet gift. I dette tilfælde henholdsvis 600.000 kr. og 400.000 kr.
Død: Hvis en af jer dør, deles alle værdierne lige, ligesom hvis I havde delingsformue. I dette tilfælde ville begge ægtefæller få 500.000 kr. Hertil vil den længstlevende ægtefælle normalt arve 250.000 kr. mere, så den længstlevende ægtefælle ender med i alt 750.000 kr., hvilket svarer til 75 % af den samlede formue.
2. Fuldstændigt Særeje
Skilsmisse: Hvis I bliver skilt, beholder I også jeres egne penge og ejendele, som om I aldrig var blevet gift, ligesom ved skilsmissesæreje.
Død: Hvis ægtefællen med værdier for kr. 400.000 dør, og ægtefællerne har en ægtepagt om fuldstændigt særeje, forlader ægtefællerne ægteskabet med hver deres værdier. Der skal derfor ikke ske en deling af aktiverne. Dog vil den overlevende ægtefælle som udgangspunkt arve 50% af den afdøde ægtefælles formue, der i dette tilfælde er kr. 200.000, og længstlevende vil derfor ende med en samlet formue på kr. 800.000, svarende til 80 % af den samlede formue.
3. Kombinationssæreje
Skilsmisse: Med kombinationssæreje vil jeres formuer ved skilsmisse blive behandlet som skilsmissesæreje. I vil beholder jeres egne penge og ejendele, som om I aldrig var blevet gift.
Død: Hvis ægtefællen med værdier for kr. 400.000 dør, vil dennes formue blive behandlet som skilsmissesæreje, og den overlevende ægtefælles værdier som fuldstændigt særeje. Den overlevende ægtefælle modtager derfor kr. 200.000 i boslod og vil tillige som udgangspunkt arve kr. 100.000. Længstlevende ægtefælle vil således få en samlet formue på kr. 900.000.
Det er vigtigt at forstå, hvordan disse særejeformer fungerer, så I kan træffe den rigtige beslutning for jeres økonomiske fremtid sammen.
Hvis du har spørgsmål eller overvejer at oprette en ægtepagt for at sikre jeres økonomi, kan du kontakte advokatfuldmægtig Charlotte Degnbol Wenzelsen.
