Uddeling fra fonde med flerstrengede formål

Højesteret underkender mangeårig myndighedspraksis

Problemstillingen
Mange fonde – både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde – har efter deres vedtægter flere forskellige formål.

De erhvervsdrivende fonde skal ofte dels understøtte en eller flere bestemte erhvervsvirksomheder, som de har bestemmende ejerandele i, og herudover også yde støtte til flere mere almene formål, f.eks. fremme og udvikling af et bestemt lokalområde eller yde støtte til enkeltpersoner, der inden for nærmere opregnede områder har gjort sig særligt fortjent hertil.                   

Tilsvarende kan de ikke-erhvervsdrivende fonde have forskellige formål af både mere almenvelgørende og/eller privat karakter.

I visse fondsvedtægter er de forskellige formål opregnet i en form for prioriteret rækkefølge, således at man direkte ud af vedtægten kan se, hvad der er hovedformålet, og hvad der er mere sekundære formål, men ofte indeholder vedtægten ikke en sådan prioritering, og man kan ikke blot ved at se på den rækkefølge, som vedtægten opregner formålene i, konkludere, at det støtteformål, der er nævnt først, alene på grund af rækkefølgen i placeringen skulle være højere prioriteret end andre.

I de ikke-erhvervsdrivende fonde, der har flere formål, har det hidtil været fast myndighedspraksis, at fondsbestyrelsen havde pligt til at tilgodese de forskellige formål i lige høj grad. Ikke nødvendigvis sådan at der hvert år skulle uddeles lige store donationer til samtlige formål men dog således, at fondsbestyrelsen var forpligtet til over tid at foretage uddeling med lige store beløb til de forskellige formål. Denne praksis, som Civilstyrelsen har håndhævet forholdsvis strikt over for de ikke-erhvervsdrivende fonde, er nu blevet underkendt af Højesteret.

Sagen drejede sig om en fond, der havde to sideordnede formål, nemlig dels udbetaling af årlige ydelser til stifterens efterkommere og dels støtte til almennyttige formål.

I praksis havde fondsbestyrelsen gennem mange år næsten udelukkende uddelt til stifterens efterkommere, og det var ovenikøbet så skævt, at man gennem 25 år havde udbetalt i alt kr. 12,5 mio. til stifterens efterkommere og kun kr. 130.000 til almennyttige formål, og Civilstyrelsen havde på den baggrund pålagt fondsbestyrelsen at ændre praksis og sørge for, at de to ligestillede formål over tid blev tildelt ligelige uddelinger.

Højesteret fastslog, at ”fondslovens § 29 giver ikke hjemmel til at pålægge en fond, hvis fundats ikke regulerer spørgsmålet, over tid at foretage uddeling med lige store beløb til fondens forskellige formål”, og Højesteret annullerede derfor Civilstyrelsens pålæg til fondsbestyrelsen.

Dommen gælder med sikkerhed også erhvervsdrivende fonde, der med erhvervsfondslovens § 77 har tilsvarende bestemmelser om uddeling.

Det hører dog med til historien, at Højesteret samtidig fastslår, at der ikke må ske en ensidig begunstigelse af et af en fonds formål fremfor andre, og at der heri ligger, at der som udgangspunkt skal være en vis rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål over en årrække.

Det må derfor anbefales, at fondsbestyrelser fremover i højere grad, end det måske hidtil har været praksis i fonde med flere sideordnede formål, sørger for at protokollere de saglige begrundelser og hensyn, der har ført til inden for et givet år at uddele donationer i forskellig størrelse til ellers sideordnede formål.

I mange fondsvedtægter har man en opregning af forskellige delformål, uden at dette kan betragtes som en vedtægtsmæssig bestemmelse om flere ligeværdige formål. Hvis det således i en fondsvedtægt f.eks. er anført, at fonden skal støtte ”almene formål så som humane, kunstneriske eller videnskabelige formål”, så må denne opremsning normalt fortolkes som værende blot et udtryk for eksempler, der ikke medfører pligt for fondsbestyrelsen til at tilgodese lige præcis disse tre delformål og endnu mindre at tilgodese dem ligeligt.

Civilstyrelsen har på baggrund af højesteretsdommen udsendt en meddelelse om, at man ændrer praksis, og Civilstyrelsen skriver, at man ved fremtidige stikprøvekontroller af fondsregnskaber vil anmode bestyrelserne om at indsende en fortegnelse over legatmodtagernes navne med angivelse af de enkelte legaters størrelse, hvis dette ikke i forvejen fremgår af regnskabet. Fortegnelsen skal opdeles, således at det fremgår, hvilket af fondens eventuelle flere formål, den enkelte uddeling hører under.

Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis fondsbestyrelserne fremover allerede ved uddelingen tager stilling til, under hvilken vedtægtsbestemmelse uddelingen er hjemlet.