Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider
5. jul. 2022

Nye regler styrker mulighederne for rekonstruktion

Med indførelse af nye regler om forebyggende rekonstruktion søges der skabt forbedrede muligheder for, at flere virksomheder i finansielle vanskeligheder, kan rekonstrueres og fortsætte driften, til gavn for både virksomhed og kreditorer.

Ændringerne i konkursloven, som implementerer EU´s rekonstruktions- og insolvensdirektiv blev vedtaget den 9. juni 2022 og træder i kraft den 17. juli 2022.

Den væsentligste nyskabelse er at der indføres regler om forebyggende rekonstruktion, som skal sikre, at erhvervsdrivende, tidligere end i dag, får adgang til rammer, der kan øge sandsynligheden for fortsat drift.

Indledning af forebyggende rekonstruktion kræver ikke at skyldner er insolvent, men kan indledes allerede hvis skyldner som følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at blive insolvent.

Vi har tidligere omtalt de kommende regler om forebyggende rekonstruktion i et nyhedsindlæg, som du kan læse her.

Herudover giver lovændringen anledning til at rette særligt fokus mod to nye instrumenter, nemlig

  • Nedskrivning af tabt selskabskapital som en del af en tvangsakkord
  • Ændrede afstemningsregler om et rekonstruktionsforslag

Nedskrivning af tabt selskabskapital som en del af en tvangsakkord

Efter lovændringen kan en tvangsakkord vedrørende et kapitalselskab indeholde bestemmelse om, at den eksisterende selskabskapital nedsættes til 0 kr. og samtidig forhøjes med ny selskabskapital.

Den nye selskabskapital skal tegnes kontant, idet det derved sikres, at selskabet efter rekonstruktion opfylder selskabslovens krav til minimumskapital.

Det skal af tvangsakkorden fremgå, hvem der tegner den nye selskabskapital. Den nye selskabskapital kan tegnes af investorer eller af fordringshavere. Der er ikke fortegningsret for de hidtidige kapitalejere eller andre, dvs. at det kan frit bestemmes i akkordforslaget, hvem der tegner den nye selskabskapital. 

Bestemmelsen skal sikre at kapitalejere ikke har mulighed for urimeligt at skabe hindringer for gennemførelsen af en rekonstruktionsbehandling. Tidligere har kapitalejere kunne blokere for en rekonstruktion som går ud på at der skal tilføjes ny selskabskapital, idet en kapitaludvidelse skal vedtages på generalforsamlingen. De eksisterende kapitalejere har samtidig kunnet blokere for, at deres selskabskapital nedskrives til 0 kr., uanset om dette konkret er urimeligt, fordi deres kapitalandele må anses for værdiløse. Kapitalejerne har således hidtil kunnet hindre gennemførelsen af en rekonstruktion bestående i en tvangsakkord kombineret med kapitaltilførsel.

Den nye bestemmelsers sigte er at adressere dette problem. Kan der ikke i kapitalselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) opnås enighed om at tiltræde et rekonstruktionsforslag, der indeholder en bestemmelse om tvangsakkord kombineret med nedskrivning af selskabskapitalen, vil rekonstruktøren dog være henvist til at benytte reglerne om ledelsesovertagelse – altså sådan at rekonstruktøren overtager ledelsen af virksomheden og på skyldners vegne tiltræder at der fremsættes et akkordforslag som beskrevet. Vedtages rekonstruktionsforslaget og dermed akkorden herefter på et skifteretsmøde, er akkorden bindende – også for kapitalejerne hvis selskabskapital nedskrives.

Det bemærkes at reglerne om nedskrivning af tabt selskabskapital alene kan ske når skyldner er insolvent og det må antages at en konkursbehandling ikke vil give fuld dækning til samtlige fordringshavere. Det betyder at instrumentet ikke kan anvendes under en forebyggende rekonstruktion, hvis skyldner ikke med sikkerhed er insolvent, eller hvor der ikke er udmeldt en rekonstruktør.

Ændrede regler om afstemning om et rekonstruktionsforslag

Et andet instrument som indføres med de nye regler, er såkaldte stemmeklasser, der kan anvendes ved afstemning om vedtagelse af et rekonstruktionsforslag.

Efter de hidtil gældende regler har et rekonstruktionsforslag været vedtaget, medmindre et flertal af fordringshavere har stemt imod. Fremover vil et rekonstruktionsforslag være vedtaget hvis et flertal af de repræsenterede fordringshavere på mødet stemmer for forslaget. Der stemmes som hidtil efter fordringernes beløb.

I den forbindelse bliver det dog muligt at inddele fordringshaverne i afstemningsklasser, som afspejler et interessesammenfald mellem fordringshaveren.

Opdeling i afstemningsklasser bliver obligatorisk hvis der er tale om større virksomheder - ikke for SMV´er (små og mellemstore virksomheder).

Som SMV anses virksomheder omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse B og mellemstor C samt virksomheder i regnskabsklasse A og D, der ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: en balancesum på 156 mio. kr., eller en omsætning på 313 mio. kr. og en gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere. I praksis vil opdeling i afstemningsklasser derfor stort set altid være valgfrit og en mulighed som rekonstruktøren kan benytte sig af i bestræbelserne på at få vedtaget er rekonstruktionsforslag.

Ved opdeling i afstemningsklasser vil rekonstruktøren fx kunne foreslå, at §97 krav – simple kreditorer – deles op i forskellige klasser, sådan at offentlige krav placeres i én klasse, finansielle kreditorer i én anden og leverandører i en tredje klasse.

Når der er sket klasseinddeling, stemmes der separat i de forskellige afstemningsklasser, således at det herved afgøres, om den enkelte klasse er for eller imod rekonstruktionsforslaget. Rekonstruktionsforslaget er vedtaget, hvis et flertal af afstemningsklasserne stemmer for forslaget. Dette gælder, uanset om de fordringshavere, der har stemt for (i deres respektive afstemningsklasser) repræsenterer et mindre beløb end de fordringshavere, der har stemt imod.

Selvom reglerne om (valgfri) opdeling i afstemningsklasser gøres anvendelige også ved forebyggende rekonstruktion, hvor der som udgangspunkt ikke er krav om udpegning af en rekonstruktør, må det antages at reglernes kompleksitet, i praksis gør det påkrævet at skyldnervirksomheden rådfører sig med en erfaren insolvensretlig rådgiver, hvis de nye regler skal anvendes bedst muligt.

Lad os hjælpe

Giver lovændringen anledning til spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vi underviser som altid også gerne vores finansielle samarbejdspartnere i de nye regler, så tøv ikke med at tage fat i os.