Entreprenørens sikkerhedsstillelse

Bygherrens økonomiske interesse i sikkerhedsstillelse

I entreprise er det oftest det billigste tilbud, der får opgaven. Får entreprenøren undervejs betalingsudfordringer eller udfordringer med at levere til aftalt tid eller i aftalt stand, løber bygherre er risiko, idet bygherre – hvis bygherre skal have det færdiggjort eller udbedret – sædvanligvis vil skulle betale en højere pris end det billigste tilbud, ligesom bygherre vil have svært ved at kunne få betalt en eventuel tilkendt erstatning for manglende færdiggørelse, forsinkelse, mangler eller andet.

Særligt i de tilfælde, hvor entreprenøren måtte blive insolvent, er sikkerhedsstillelsen væsentlig.

For at bygherre kan undgå denne risiko, er der i AB18/92 og ABT18/93 indarbejdet en standard for hvornår, hvordan, hvor længe og med hvor stort et beløb der skal kræves sikkerhed fra entreprenøren.

Nedenfor gives et overblik over reglerne for sikkerhedsstillelse, som findes i AB 18/92 og ABT 18/93.

Entreprenørens sikkerhedsstillelse overfor bygherren

Hvornår skal sikkerheden stilles?
Sikkerhed skal stilles senest 8 arbejdsdage efter, at entrepriseaftalen er indgået. Det betyder også, at entreprenøren ikke kan vente med at stille sikkerheden til, at arbejdet påbegyndes.

I tilfælde af, at bygherren måtte forholde sig passiv efter de 8 arbejdsdage, medfører det ikke at bygherren fortaber retten til at forlange sikkerhedsstillelse. Manglende sikkerhedsstillelse anses som misligholdelse fra entreprenørens side, og bygherren kan stadig forlange sikkerhedsstillelsen. 

Hvilken sikkerhed skal der stilles?
Entreprenøren kan stille sikkerheden på én af følgende måder:

• betryggende bank- eller sparekassegaranti;
• kautionsforsikring: eller på
• anden betryggende måde.

Det, at garantien eller kautionen skal være betryggende, medfører, at bygherren kan afvise sikkerheden, hvis der er berettiget tvivl om garantistillerens solidaritet. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis entreprenøren stiller garanti eller kaution fra dets moderselskab.

I så fald er det bygherren, der skal bevise, at den stillede sikkerhed ikke er betryggende. I praksis volder dette sjældent store udfordringer.

Hvad stilles der sikkerhed for?
Entreprenørens sikkerhedsstillelse sker til opfyldelse af alle dennes forpligtelser overfor bygherren.

Sikkerheden omfatter dermed alle krav, som bygherren må have i anledning af entrepriseaftalen mellem dem. Sikkerheden dækker eksempelvis krav i anledning af forsinkelse i form af dagbøder, forholdsmæssigt afslag, eller i tilfælde af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.

Hvad dækker sikkerheden ikke?
I tilfælde af at bygherren mener at have et erstatningskrav mod entreprenøren, der støttes på reglerne om erstatning uden for kontrakt, hvilket f.eks. vil være i tilfælde af, at entreprenøren har forvoldt skade på bygherrens ejendom, vil sikkerheden ikke dække disse tab.

Hvis der mellem parterne er indgået flere entreprisekontrakter/aftaler f.eks. på forskellige pladser eller forskellige entrepriser på samme plads med forskellige kontrakter, vil sikkerhedsstillelsen i ét kontraktforhold ikke kunne tjene som sikkerhed for bygherrens opfyldelse af dennes forpligtelser i et andet kontraktforhold, medmindre andet er aftalt.

Hvad skal størrelsen på sikkerhedsstillelsen være og hvordan foretages nedskrivelse?
Ifølge AB 18/92 og ABT 18/93 skal sikkerhedsstillelsens størrelse og nedskrivelse være som følger:

• Sikkerhedsstillelsen skal svare til 15 % af entreprisesummen uden moms fra entreprisekontraktens indgåelse indtil aflevering.
• Efter aflevering er sket, skal sikkerheden nedskrives til 10 % af entreprisesummen uden moms. Hvis der er indsigelser om mangler ved aflevering, vil nedskrivning fra 15 % til 10 % alligevel ske. Baggrunden herfor er, at bygherren kan tilbageholde betaling i entreprenørens slutopgørelse.
• Sikkerhedsstillelsen nedskrives fra 10 % til 2 % af entreprisesummen uden moms 1 år efter aflevering, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamationer angående mangler.  I så fald nedskrives sikkerheden først, når manglerne er afhjulpet.
• Sikkerhedsstillelsen ophører 5 år efter aflevering, medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat reklamationer over mangler. I så fald ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Der gælder særlige undtagelser til ovennævnte hovedregel, herunder:

• Ved leverancer, som præsteres fuldt færdige i rater, skal sikkerheden kun svare til 10 % af købesummen uden moms. Eksempler på sådanne leverancer kan være betonelementleverancer eller leverancer af hårde hvidevarer. Det centrale er, at leverancen ikke skal igennem en videre tilvirkningsproces på pladsen efter leveringen heraf.
• Hvis entreprisen ikke afleveres samlet, men der derimod sker en afsnitsvis aflevering, skal sikkerheden nedskrives forholdsmæssigt efter omfanget af den afleverede del af entreprisen.

Hvis parterne har vedtaget AB 92/ABT 93, gælder der særlige regler for så vidt angår anlægsarbejder, som ikke sker i tilslutning til entreprisen. Anlægsarbejder som sker i tilslutning til byggearbejder vil f.eks. være et parkeringsområde eller en gårdsplads, hvorimod anlægsarbejder, der ikke kan siges, at ske i tilslutning til entreprisen vil arbejder som vej-, jernbane eller vandbygningsarbejder. Efter afleveringen af entreprisen vil sikkerheden ophøre et år efter, at afleveringen er sket.

Ved vedtagelsen af AB 18/ABT 18 er der nu mulighed for, at bygherren kan opgøre entreprisesummen med fradrag af mer- og mindrearbejder, hvorefter grundlaget for nedskrivningen af 10 % kan ændres. Der er derimod ikke adgang til at forhøje sikkerhedsstillelsen til mere end de 15 %.

Hvornår skal sikkerhedsstilleren betale?
Udgangspunktet er, at betaling skal ske 10 arbejdsdage efter, at bygherren skriftligt har meddelt entreprenøren og garanten om udbetaling.

Bygherrens anmodning til entreprenøren og garanten skal

• være skriftlig;
• angive størrelsen af det krævede beløb;
• indeholde en nøje angivelse af misligholdelsens art og omfang; og
• meddelelsen skal ske samtidig til entreprenøren og garantistiller.

Hvis der verserer en voldgiftssag mellem parterne inden bygherrens udbetalingskrav – og denne vedrører misligholdelsen – kan udbetaling på garantien ikke forlanges, før voldgiftssagen er afsluttet.

Endvidere vil udbetaling af garantibeløbet heller ikke ske, såfremt entreprenøren inden udgangen af 10-dages betalingsfristen, anmoder Voldgiftsnævnet om at træffe beslutning om stillet sikkerhed.

Ovennævnte kan variere, alt afhængigt af hvilke garantivilkår der er stillet.

Hvilke oplysninger skal garantistiller have? (gælder alene for AB 18/ABT 18)
Hvis AB 18/ABT 18 er vedtaget mellem parterne, skal entreprenøren sikre, at garanten har accepteret, at alle tvister, der måtte opstå som følge af sikkerhedsstillelsen, afgøres efter reglerne i kapital J i AB – bortset fra § 64.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil bygherren kunne anfægte sikkerhedsstillelsen overfor entreprenøren, på samme måde som bygherren i øvrigt kan i tilfælde af anden misligholdelse fra entreprenøren.

Tilfælde, hvor AB/ABT ikke er vedtaget

Hvis hverken AB 92/ABT 92 eller AB 18/ABT 18 er vedtaget mellem parterne, er entreprenøren ikke forpligtet til at stille sikkerhed, medmindre aftalen mellem parterne bestemmer dette.

Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.