Ophavsret til byggetegninger

I langt de fleste entrepriser bliver der udfærdiget byggetegninger til brug for projektet. Spørgsmålet er dog i hvilket omfang, disse er ophavsretligt beskyttet, og hvilken betydning dette har?

Situationerne kan opstå i flere forskellige tilfælde. Det kan eksempelvis være, at bygherren har fået en arkitekt til at tegne et projekt, og bygherren efterfølgende får en henvendelse fra en tredjemand, som ønsker at opføre et lignende projekt, og dermed benytter tegningerne fra arkitekten. En anden situation kan være, at bygherren har modtaget tegninger fra et entreprenørfirma, men får bygningerne opført af en anden entreprenør ved brug af tegningerne.

Den ophavsretlige beskyttelse af byggetegninger:

Byggetegninger er som udgangspunkt omfattet af beskyttelsen efter Ophavsretsloven.

Beskyttelsen efter ophavsretsloven gælder uafhængigt af, hvem der har lavet byggetegningerne. Det er underordnet om tegningerne er lavet af en arkitekt eller en entreprenør.

Det, at byggetegninger er beskyttet i henhold til Ophavsretsloven, betyder, at frembringeren af byggetegningerne har eneretten til at råde over det værk, man har skabt eller udviklet, herunder at bestemme hvordan værket må bruges, fremstilles, genfremstilles, videredeles eller offentliggøres.

Omfanget af den ophavsretlige beskyttelse

Højesteret har i en konkret sag udtalt sig om, hvad der eksempelvis skal til for, at der sker en overtrædelse af Ophavsretslovens § 2. Arkitekt A havde i 2004 udarbejdet et skitseprojekt for bygherren, B. B afslog A’s tilbud på projekteringen. B opførte efterfølgende – mod A’s protest – 144 skipperhuse på baggrund af A’s skitseprojekt. B havde herved krænket A’s ophavsret.

I en afgørelse havde arkitekt A udfærdiget tegninger til et hus. B havde gennem sit arbejde fået fat i tegningerne, og havde efterfølgende kopieret disse til opførelse af et hus. B havde ændret lidt i tegningerne og tilpasset tegningerne til dennes individuelle ønsker.  Retten fandt, at tegningerne var omfattet af ophavsretsloven, og B derved ved sin handling havde krænket A’s ophavsret og dermed overtrådt Ophavsretslovens § 2. De ændringer, som B havde foretaget, kunne ikke føre til et andet resultat.

Ud fra de to ovenstående afgørelser kan det udledes, at en direkte anvendelse af en frembringers byggetegninger, uden dennes accept og uden at have betalt frembringeren for dennes arbejde herved, er en overtrædelse af ophavsretsloven. Tillige kan det også af den sidst nævnte afgørelse udledes, at en videreoverdragelse af tegninger til tredjemand - uden frembringerens accept - er en overtrædelse af ophavsretsloven.

Hvad er ikke omfattet af den ophavsretlige beskyttelse?

Byggetegninger skal være udtryk for et værk for at nyde ophavsretlig beskyttelse. Modsat er tegninger, der klart overvejende er EDB-producerede og blot standardmodeller, ikke omfattet af beskyttelsen.

Hertil kan nævnes en afgørelse, hvor et typehusfirmas objekter og skabeloner ikke var ophavsretligt beskyttede værker, da disse hverken samlet eller hver for sig fandtes at udgøre programmering. Disse blev ifølge retten i stedet karakteriseret som parameteropsætning og kunne dermed ikke antages for at være et værk (et edb-program), der nød beskyttelse efter ophavsretsloven. Det kan af afgørelsen udledes, at der navnlig blev lagt vægt på, at frembringelsen af objekterne og skabelonerne var en sammenhængende platform og et standardrammesystem bestående af en række forskellige delkomponenter, der kunne sættes sammen til forskellige modeller, og at der på nettet kunne findes tilsvarende delkomponenter, som var frit tilgængelige.

Sanktioner/erstatning

Sanktionerne ved en krænkelse og erstatningerne afhænger af omstændighederne i de enkelte sager. Ofte udmåles erstatningen til en skønsmæssig vurdering af det dækningsbidrag, som frembringeren/ophavsmanden til tegningerne er gået glip af.

Er der tale om grove tilfælde, hvor der er sket en forsætlig krænkelse, vil der af retten blive taget hensyn hertil i forbindelse med udmålingen/tildelingen af vederlaget og erstatningen til frembringeren. Hertil skal nævnes en afgørelse, hvor vederlaget på baggrund af en udtalelse fra Akademisk Arkitektforenings Retsudvalg skønsmæssigt blev fastsat til kr. 1.625.000,00. Herudover blev der tilkendt en godtgørelse på kr. 37.500,00 for ikke-økonomisk skade som følge af manglende eksponering af frembringeren og en bøde på kr. 30.000,00. Der blev imidlertid ikke tilkendt erstatning for mistet dækningsbidrag. Der var her tale om opførelsen af 144 skipperhuse, hvorved bygherren mod arkitektens protest havde anvendt dennes tegninger, efter at have afslået arkitektens tilbud på projekteringen heraf.

Hvad skal du som bygherre være opmærksom på?

Ud fra ovenstående betragtninger kan det konkluderes, at hvis du som bygherre har fået udleveret en række tegninger fra eksempelvis en arkitekt eller et entreprenørfirma, og arbejdet ikke udføres som planlagt, må du ikke flere år senere anvende tegningerne. Dette er dog ikke tilfælde, hvis du som bygherre har betalt frembringeren af tegningerne for arbejdet hermed. Hvis har betalt frembringeren af tegningerne for arbejdet, må du gerne efterfølgende selv benytte tegningerne.

Hvis du efterfølgende får en henvendelse fra tredjemand, som ønsker at benytte tegningerne, må du ikke som bygherre videreoverdrage tegningerne til tredjemand. Det er frembringeren af tegningerne, der har ophavsretten til tegningerne, og de kan derfor ikke videregives uden dennes samtykke.

Hos Kirk Larsen & Ascanius er vi specialister i entrepriseretlige forhold. Ønsker du sparring herom, er du velkommen til at kontakte os.