Esbjerg
Esbjerg Brygge 28
6700 Esbjerg
Se vores åbningstider
København
H. C. Andersens Blvd. 45
1553 København V
Se vores åbningstider
Herning
Dalgasgade 21, 2
7400 Herning
Se vores åbningstider
Skjern
Bredgade 67
6900 Skjern
Se vores åbningstider

Selskabsret

Selskabsret har gennem mange år været et højt prioriteret specialeområder hos Kirk Larsen og Ascanius.

Selskabsretten er en central erhvervsretlig disciplin, der er med til at fastlægge rammerne for virksomhedens udviklingsmuligheder samt vilkårene for samarbejdet mellem virksomhedens ejere.

Kirk Larsen & Ascanius har erfaring med rådgivning og løsning af selskabsretlige problemstillinger for såvel danske som udenlandske kunder.

Som led i etableringen af nye virksomheder og aktiviteter yder vi rådgivning omkring valg af den optimale selskabsform. Valget af den rette selskabsform er udtryk for en konkret afvejning af juridiske, forretningsmæssige og personlige forhold.

I løbet af virksomhedens levetid vil der typisk opstå behov for ændring af selskabsformen, således at denne tilpasses virksomhedens til enhver tid værende behov og fremtidsudsigter. Behovet for ændringer opstår ofte i forbindelse med påbegyndelse af nye aktiviteter i ind- eller udland, tilførsel af egen- eller fremmedkapital, kapitalafgang, koncerndannelse, sammenlægning af virksomheder ved fusion, udskillelse af aktiviteter ved spaltning, forberedelse af generationsskifte eller salg, eller som led i rekonstruktionen af en kriseramt virksomhed.

Ud over at yde rådgivning og udarbejde selskabsretlige dokumenter og andre kontrakter, bistår vi ofte kunden under de forhandlinger med banker, investorer og andre medkontrahenter, der ofte foregår i forbindelse med ændringer i selskabskonstruktionen.

Vi yder rådgivning vedrørende såvel relationerne mellem selskabet og dets ejere som relationerne mellem ejerne indbyrdes, herunder besidder vi stor ekspertise vedrørende udarbejdelse og forhandling af ejeraftaler.

Mange advokater hos Kirk Larsen & Ascanius er medlemmer af virksomhedsbestyrelser, og varetager dirigenthvervet på generalforsamlinger. Herved opnår advokaterne indsigt i og forståelse for de forretningsmæssige muligheder og udfordringer, som møder en virksomheds ledelse og ejere. En sådan indsigt er værdifuld i vores daglige rådgivning, hvor juraen ofte blot er én af de faktorer, der afgørende for, om kunden opnår det optimale resultat. 

1. mar. 2015

Højesteret har taget stilling til en sag om selvejende institution suverænitet. Udgangspunktet er, at der normalt ikke er nogen tredjemand, der kan anlægge sag mod en fonds bestyrelse. I den nedennævnte sag gjorde Højesteret en undtagelse.

Læs mere
Artikel
Aktionærlån
1. okt. 2014

Ulovligt og dyrt. At låne penge i sit selskab, er som udgangspunkt ulovligt. Selv om aktionærlån har været almindeligt brugt i mange år, er det forbudt efter selskabsloven.

Læs mere